God kommunikation?… i sportsverdenen

Normalt handler denne blog om kommunikation i erhvervslivet, men nu kommer der lige et pip omkring kommunikation i sportsverdenen. Begge dele handler jo banalt set om det samme. Nemlig professionel kommunikation, troværdighed, ærlighed og ikke mindst timing.

Og specielt det sidste punkt er ikke altid i højsæde, når det drejer sig om sportens verden, hvor følelserne er i kog. Rigtigt godt illustreret i dagens udgave af EkstraBladet. Her finder man ikke én, men to artikler hvor navngivne spillere på det danske herrehåndboldslandshold er rigtig træt af den måde, hvorpå deres træner Ulrik Wilbek håndterer udskiftningsbænken.

Du kan læse artiklerne her og her.

Nu skal jeg ikke begynde, at gå ind i Ulrik Wilbeks dispositioner omkring hvem der skal på banen eller ej. Det er jeg slet ikke kvalificeret til – jeg har naturligvis mine egne holdninger, men de er nok ikke særlig relevante i denne sammenhæng :).

Nej, det jeg kan forholde mig til er timing i de to nævnte artikler. Vi står overfor i dag at skulle spillle denne VM-slutrundes afgørende kamp mod Tyskland. Vinder vi, er vi i semifinalen. Taber vi, risikerer vi sandsynligvis at ende som nummer 6. Derfor bør der være 100% fokus på kampen og alle bør gøre sit til at spillere og ledere ikke mister fokus. Og hvad sker der så? Hen over to artikler udtrykker to navngivne spillere deres store utilfredshed med træneren. De forstår ikke, hvorfor de ikke spiller mere end de gør osv. Generelt er de bare frustrerede. Og det har de sandsynligvis al mulig grund til at være. Men den kommunikation skal da ikke foregå nu! Og slet ikke i den offentlige presse. Det må vente til efter VM. For hvad regner de med det skal gøre godt for? Tror de, at Ulrik Wilbek skifter mening, når han kan læse kritik i pressen op til kampen? Hvis han gør det, så er han ikke sin stilling voksen. Og det tror jeg godt, jeg tør love, at det er han – altså sin stilling voksen.

Disse frustrationsudmeldinger er simpelthen dårlig kommunikation. Det er dårlig timing og vil ikke på nogen måde hjælpe hverken hold, træner eller de spillere, der føler sig forfuldt. Det minder lidt om, når en spiller forsøger at få dommeren til at ændre kendelse, når han har dømt et straffekast. Har nogen – nogensinde – oplevet at det er sket? Jeg ved godt, at det i kampens hede er svært at holde den slags udbrud nede (har selv spillet, indtil mine knæ gik i stykker – piv), men tro mig, det hjælper ikke – i værste fald ryger du på bænken til 2 minutters afkøling. Og efter kampen er der jo tid til sige de rigtige ting.

Jeg siger ikke, at spillerne skal holde deres frustrationer for sig selv. Nej, de må gerne kommunikere at de er utilfredse med trænerens dispositioner. Det bør bare gøres på det rigtige tidspunkt og ad de rigtige kanaler. Og det er altså ikke få timer før årets indtil videre vigtigste kamp!

Det er ikke helt så meget spillernes isolerede udtalelser, de er i sig selv nogenlunde diplomatiske, men som spiller på det her niveau burde man efterhånden vide at pressen griber den slags udtalelser med kyshånd og strammer dem for at få en konfrontation. Det giver overskrifter og overskrifter sælger avisen.

Man kan så bare håbe, at det kun er herhjemme at disse artikler bliver læst og ikke blandt spillerne i Kroatien, men mon ikke spillerne er online og lige får læst overskrifterne…

Alt andet lige – så hjælper den slags kommunikation altså ikke til at fremme sammenhold og topresultater.

Reklamer

A Twitter for Photos – a good idea?

Yesterday a new social media site emerged. Phandy.

phandy

It’s a microblog for online photos. When the people behind try to describe their new invention they say: “It just like Twitter – only for photos”.

The launch was done in a real social media way. They broke the news on… Twitter – of all places 🙂 They wrote a few tweets and then they made a tweet reply to Mister Social Media, Robert Scoble.

phandy-twitter

This tweet got the buzz going – not fast but enough to get some attention. But not enough to get Robert Scoble write more than a tweet about – no blog post (yet) like he did on another new social media service Plinky.

I also read the tweets by Mr. Scoble and curious as I am – I went and joined Phandy. (My profile is here).

My goal was to see if this was a service worth while – and the first answer is yes… and the final answer is no.

Yes – because it’s fun and easy to share picture you stumble upon when you are surfing the web. And it’s fun to watch what others find, but then again – what’s new here? You can follow people on Flickr, watch pictures on Twitter (very easy if you use teh Firefox add-on PowerTwitter) etc.
The service is new so it of course have a lot of small things which is not working properly and some thing needs some development – and that’s fine and understandable. And it’s the right thing to do – because lot of the things missing can only be discovered by the people using it.

But I think the main reason I will say no to this service at this point is a very boring thing. It’s the legal aspect. I know I know… Legal departments takes all the fun out of everything, but here I see a major problem. When you post and share the photos you actually show the photo. You don’t just link to it – the photo is visible. And you don’t have an option where you can pay credits to the photographer and I bet there will be a lot of problems here. It not like on Twitter where you just link to pictures, blogpost, articles etc. And that can be an actual show stopper….

So IMO the idea is good – but the execution failed (at this point) and even if Phandy can fix their problems it’s still more nice to have than need to have.

UPDATE:
Just talked with the creator of Phandy and he told me that they are looking in to a way of dealing with the legal issues – perhaps sometinng like the way Google Image Search handles same issues.

Sociale medier på regeringsniveau

De sociale medier er kommet for at blive. Ingen overraskelse der. Og at flere og flere får øjnene op for mulighederne, er vel efterhånden heller ikke så overraskende – alene herhjemme er der 1 million danskere på Facebook.

Men andre dele af samfundet har også fundet frem til de sociale medier. Politikerne og virksomhederne bruger dem (nogle bedre end andre). Og nu begynder militæret også at bruge de sociale medier til at forbedre deres image.

Det er dog ikke det danske militær jeg tænker på. Næh, det er et helt andet og langt mere aktuelt sted – nemlig Israel. Her har det israelske forsvar via den Israelske Ambasade i New York, netop afholdt et slags pressemøde på microblogging sitet Twitter omkring baggrunden for den verserende konflikt mellem Israel og Hamas.

Det blev afholdt den 30. december og selve debatten kan man læse ved at kigge på denne Twitter-profil @IsraelConsulate. Mere om baggrunden kan læses her på New York Times og her på denne blog der blev lavet i forbindelse med pressemødet.

At bruge Twitter til den slags alvorlige ting er ikke hverdagskost. Og det har da også affødt en del kritik som kan læses i artiklen fra New York Times. De væsentligste kritikpunkter har været at når det ikke er muligt for andre at forklare konflikten mellem Israel og Hamas i artikler på mere end 2.000 ord eller gennem flere bøger, hvordan skulle det så være muligt via 140 tegn på Twitter.

Men det er IMO ikke kernen i denne sag. Det interessante er at man begynder at møde folk hvor de nu engang er. Om det så er på Twitter eller YouTube (hvor Israel også har lave et imagefremstød) eller via traditionelle medier, det er i sig selv ikke afgørende.

Om det så virker helt efter hensigten er for tidligt at spå om, og jeg tror personligt ikke at den Twitter-profil og et par film på YouTube er nok til at kommunikere om denne meget inviklede konflikt, men det giver i hvert fald helt nye aspekter til hele kommunikationsdelen. Og det er super interessante at følge.

Jeg er sikker på at denne form for branding og dialog-baseret offentlig kommunikation vil vinde mere og mere indpas – også her i Danmark. Det er bare vigtigt at gøre det helhjertet ellers ender det som det gjorde under den seneste danske valgkamp, hvor det hele nærmest bare var et spil for galleriet.