God kommunikation?… i sportsverdenen

Normalt handler denne blog om kommunikation i erhvervslivet, men nu kommer der lige et pip omkring kommunikation i sportsverdenen. Begge dele handler jo banalt set om det samme. Nemlig professionel kommunikation, troværdighed, ærlighed og ikke mindst timing.

Og specielt det sidste punkt er ikke altid i højsæde, når det drejer sig om sportens verden, hvor følelserne er i kog. Rigtigt godt illustreret i dagens udgave af EkstraBladet. Her finder man ikke én, men to artikler hvor navngivne spillere på det danske herrehåndboldslandshold er rigtig træt af den måde, hvorpå deres træner Ulrik Wilbek håndterer udskiftningsbænken.

Du kan læse artiklerne her og her.

Nu skal jeg ikke begynde, at gå ind i Ulrik Wilbeks dispositioner omkring hvem der skal på banen eller ej. Det er jeg slet ikke kvalificeret til – jeg har naturligvis mine egne holdninger, men de er nok ikke særlig relevante i denne sammenhæng :).

Nej, det jeg kan forholde mig til er timing i de to nævnte artikler. Vi står overfor i dag at skulle spillle denne VM-slutrundes afgørende kamp mod Tyskland. Vinder vi, er vi i semifinalen. Taber vi, risikerer vi sandsynligvis at ende som nummer 6. Derfor bør der være 100% fokus på kampen og alle bør gøre sit til at spillere og ledere ikke mister fokus. Og hvad sker der så? Hen over to artikler udtrykker to navngivne spillere deres store utilfredshed med træneren. De forstår ikke, hvorfor de ikke spiller mere end de gør osv. Generelt er de bare frustrerede. Og det har de sandsynligvis al mulig grund til at være. Men den kommunikation skal da ikke foregå nu! Og slet ikke i den offentlige presse. Det må vente til efter VM. For hvad regner de med det skal gøre godt for? Tror de, at Ulrik Wilbek skifter mening, når han kan læse kritik i pressen op til kampen? Hvis han gør det, så er han ikke sin stilling voksen. Og det tror jeg godt, jeg tør love, at det er han – altså sin stilling voksen.

Disse frustrationsudmeldinger er simpelthen dårlig kommunikation. Det er dårlig timing og vil ikke på nogen måde hjælpe hverken hold, træner eller de spillere, der føler sig forfuldt. Det minder lidt om, når en spiller forsøger at få dommeren til at ændre kendelse, når han har dømt et straffekast. Har nogen – nogensinde – oplevet at det er sket? Jeg ved godt, at det i kampens hede er svært at holde den slags udbrud nede (har selv spillet, indtil mine knæ gik i stykker – piv), men tro mig, det hjælper ikke – i værste fald ryger du på bænken til 2 minutters afkøling. Og efter kampen er der jo tid til sige de rigtige ting.

Jeg siger ikke, at spillerne skal holde deres frustrationer for sig selv. Nej, de må gerne kommunikere at de er utilfredse med trænerens dispositioner. Det bør bare gøres på det rigtige tidspunkt og ad de rigtige kanaler. Og det er altså ikke få timer før årets indtil videre vigtigste kamp!

Det er ikke helt så meget spillernes isolerede udtalelser, de er i sig selv nogenlunde diplomatiske, men som spiller på det her niveau burde man efterhånden vide at pressen griber den slags udtalelser med kyshånd og strammer dem for at få en konfrontation. Det giver overskrifter og overskrifter sælger avisen.

Man kan så bare håbe, at det kun er herhjemme at disse artikler bliver læst og ikke blandt spillerne i Kroatien, men mon ikke spillerne er online og lige får læst overskrifterne…

Alt andet lige – så hjælper den slags kommunikation altså ikke til at fremme sammenhold og topresultater.

Reklamer

I en OL-tid: Frustrationer over mediernes mangler

Så var det dagen, hvor de danske håndbold herrer skulle se om de kunne finde spillet fra de gyldne EM-dage frem igen. Kampen mod Kroatien skulle vise om drengene var medaljeklar. Som alle nu ved – så var de det IKKE. Desværre.

Men det er ikke det, der frusterer mig mest (og så måske alligevel 🙂 ) Det er de åbenlyse mangler som medierne igen fremviser. Som så mange andre er dagen i dag en arbejdsdag, og man sidder ikke hjemme i stuen foran TV’et. Men på sin plads på kontoret. Og så er det man tænker, at man da bare kan se kampen på nettet eller hører den streamet over netradioen. Men nej. Det er de danske medier bare slet ikke gearet til. Det minder lidt om DSB, som hver vinter bliver overrasket over, at der kunne tænkes at falde lidt snefnug eller at det kan blive varmt om sommeren.

Først forsøger jeg hos min trofaste Zattoo, men her har DR åbenbart lavet en aftale, så man IKKE kan se DR1 eller DR2 under OL. Hmmm….

Så prøver jeg Cybercity, som har et tilbud om, at man kan se OL live, hvis man bare vil tillade, at de spammer en med reklamer. Og det siger jeg i min desperation ja til. Men nej, streamingen er helt i bund og forbindelsen falder ud hele tiden, så der for det meste er sort skærm. Der er ganske rigtigt ikke tænkt på, at der måske kunne være et par danskere eller tre, der gerne ville se kampen på samme tid.

Nå, men så er der jo den trofaste netradio fra DR tilbage tænker jeg. Men nej, heller ikke her kan man komme igennem. Hmmmm…

Så prøver jeg min trofaste Nokia. Her kan jeg i følge 3-reklamerne se TV uden problemer. Det går da også fint – i ca. 30 sekunder – så fryser den forbindelse, og det er ikke muligt at genetablerer den igen i mere end 10-15 sekunder ad gangen.

Så jeg ender med at følge kampen via tre forskellige online tekst-opdateringer henholdsvis Ekstrabladet, TV2 og BT. Ikke optimalt, men jeg kunne da fornemme en smule af spændingen.

Helt ærligt, vi er nu i 2008. Nettet har været tilgængeligt for hr. og fru. Danmark i mere end 10 år og medier kan STADIG ikke finde ud af at scalere kapaciteten. Det minder mig om de gode gamle dotcom dage, hvor Gubi.com lancerede deres længe ventede hjemmeside, som havde været mange mange måneder undervejs og havde kostet mange mange millioner. Og så holdt den under 5 1 time, og så var den nede i en uges tid eller mere 10 dage (kan ikke helt huske detaljerne).
Update Fandt lige Gubi historien – se den her.

Kapacitet og oppetid er simpelt nøgleord – kom nu ind i kampen…!

(lidt galde fra en lettere frusteret håndbold-fan)