Politikerne forstår det stadig ikke

Så har Overskrift.dk lavet endnu en god oversigt over de politiske blogs. Og den viser tydeligt, at politikerne ikke rigtig har taget bloggen til sig.

pol_blogs_big.png
Kilde: Overskrift.dk

Jeg skrev tidligere lidt om politikernes manglende forståelse for de sociale medier her på bloggen, og det har så altså vist at holde stik.

Og det er faktisk lidt ærgeligt. Jeg fik lidt luft for denne ærgelse i et interview til EkstraBladet tidligere i dag. Men det er jo mere trist for partierne og de håbefulde vælgere som troede de endelig havde fået en måde hvorpå de kunne indgå i en reel dialog med politikerne.

Politikerne misser en reel mulighed for at inddrage vælgerne i deres tanker og betragtninger. Det er jo først nu at de sociale medier skal vise deres værd, som Kim Elmose også siger i artiklen i EkstraBladet. Og det tager jo tid at få de sociale medier til at virke rigtigt. Man kan ikke bare starte en blog samme dag som valget udskrives og så forvente at alle tager den til sig i løbet en 3-ugers valgkamp, for derefter ikke at røre den igen.

Det er useriøst og respektløst for både vælgerne og de sociale medier.

Men det er ikke for sent – så til alle wannebe bloggende politikere – kom tilbage til bloggen – skriv indlæg og begynd så for søren at indgå i dialog med dem som rent faktisk gerne vil i kontakt. Det er jo dem som skal stemme på jer næste gang…!

med emneordet , , ,

8 thoughts on “Politikerne forstår det stadig ikke

  1. Ville det ikke være meget bedre, hvis alle politikerne nedlagde deres blogs. Bloggen er måske god til at samtale med baglandet, men den når næppe en eneste ny vælger.

    Hvor mange læsere har disse politikerblogs? 10 eller 20, som ikke i forvejen stemmer på den bloggende politiker. Det er jo derfor, de ikke skriver længere – der er ingen læsere.

    I stedet skulle de gøre som de plejer – skrive i etablerede medier.

    Men i stedet for – eller som supplement til – at skrive læserbreve i aviserne, skal de skrive kommentarer i etablerede blogs, der har mange flere læsere end deres egne blogs, og hvor ikke bare deres egne vælgere men også potentielle vælgere kommer.

    Skriv kommentarer på snaphanen.dk, jarlcordua.dk, uriasposten.net, dansk-politik.dk.

    Så kunne valgkampen have forløbet på denne måde:

    Den bedste valgkamp i mands minde.

  2. @ Søren – jeg er ikke helt enig. Af flere årsager.

    IMO skriver politikerne ikke mere fordi politikerne ikke forstår mediet – ikke fordi der ikke er nogen læsere. De aner ikke hvad det kan og hvor stor indflydelse bloggen har /kan få, og de er også ligeglade for de brænder ikke for mediet.

    Og IMO er der mange der læser blogs fra “modstanderens” parti – for at se hvad der rører sig der og hvilke holdninger de har.

    Så IMO er det ikke “meget bedre” at nedlægge alle politikerblogs – det er meget bedre hvis de begyndte at respektere mediet og rent faktisk brugte det seriøst. Og så kan de som ikke vil nedlægge deres blogs – for der er vi enige – bruges bloggen ikke med respekt så skal man hellere lade være.

    Og så SKAL politikere, som du også skriver, ud og være aktive på andres blogs – det er hele ideen med de sociale medier – nemlig at være social med andre.

    Vi er således heller ikke helt uenige🙂

  3. Jeg synes nu, der er meget fornuft i at se på læsertallene og efter at have stirret på tallet 0 i en tid konkludere, at det ikke er umagen værd. Det tager tid at opbygge et publikum.

    Et initiativ som radikale.net er en bedre løsning end individuelle blogs.

    Det betyder næppe så meget for politikerne, at der er mange fra “modstandernes” parti, der læser bloggen. Det er tvivlerne, der er de potentielle vælgere, ikke modstanderne.

    I det hele taget tror jeg ikke, at vejen frem – for politikere, virksomheder eller organisationer – er at oprette nye medier. Det er mere effektivt at være aktiv i de medier, hvor publikum er.

    Men politikerne er bange for deres vælgere, ligesom virksomhederne er bange for deres kunder. Derfor er hverken politikere eller virksomheder aktive i net-medier, de ikke selv kan kontrollere.

  4. @Søren – Enig i at det tager tid at opbygge publikum – derfor er der jo også al mulig grund til at blive ved selv om læsertallet er nul et stykke tid.

    Og jeg er enig i at det er mest effektivt at være aktiv der hvor publikum er – og fremtidens kunder/vælgere de er altså på nettet – ikke i de tradionelle medier.

    Og en lang række virksomheder/politikere i andre lande end DK er meget mere aktiv i online medier end i de tradionelle offline versioner.

    Og i hvilket land kan virksomheder/politikere kontrollere medierne? Forhåbentlig ikke mange i den vestlige verden…

  5. harning siger:

    Jeg tror en stor del af problemet handler mere om argumentationstektik- retorik end om teknisk forståelse. Hvis man sammenligner med fx Sverige, hvor der er lang tradition for indgående politiske debatter i medierne – med såvel andre politikere som almidelige borgere, så ligger fx carl Bildts blog generelt blandt de mest besøgte blogs på wordpress.Ligesom flere andre udenlandske politikere der har tradition for debat blogger.

    Herhjemme har vi de seneste mange år stort set kun hørt politikere udtale sig i media i overskriftsfacon – og er bestemt ikke forvent med debatprogrammer året rundt i tv (bare et par enkelte omkring valgtider- og sjældent med deltagelse af almindelige borgere) – så mon ikke danske politikere undlader at blogge i erkendelse af manglende retoriske evner?

  6. @ Christian
    Med at kontrollere medier mener jeg ikke traditionelle medier men net-medier. De kan kontrollere kommentarer på deres egen blog, men de kan ikke kontrollere kommentarer på andre blogs og fx avisen.dk. Derfor foretrækker de egne blogs.

    @harning
    Jo, du har nok fat i noget. De har bestemt heller ikke været flinke til at debattere på egne blogs. De skriver et indlæg og følger ikke op.

    Det kunne være et spændende eksperiment, hvis en række politikere fra forskellige partier – hvad med medieordførerne – oprettede en blog sammen og skrev indlæg på skift. Det kunne måske trække publikum til og skabe spændende debatter.

  7. harning siger:

    @Søren

    Vist ville det være et spændende eksperiment – men dog desværre nok ren utopi. Det ville nemlig indebære at politikerne ikke bare havde retorikken i orden – men også et reelt kendskab til de meninger som de lægger for dagen.
    På en blog ville det jo ikke alene være journalister (som heller ikke besidder den fornødne faglige viden) – men professionelle borgere med særlig kompetence indenfor bestemte områder der ville stille spørgsmål og debattere.
    Og det ville immervæk kræve noget af de kære politikere😀

  8. […] at gøre det helhjertet ellers ender det som det gjorde under den seneste danske valgkamp, hvor det hele nærmest bare var et spil for galleriet. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: