Digitale årsrapporter på vej frem

Sidste år satte Danisco nye standarder for, hvordan man kan præsentere sin årsrapport.

Annual Report 2004-2005 fra Danisco (lavet af Datagraf) blev meget omtalt – og rost til skyerne blandt andet hos Jøp, Ove & Myrthu.

Men siden er der ikke rigtig noget på årsrapport-fronten, der har rykket, og dette års produktioner afventes fortsat med spænding…

Årsrapportens traditionelle online-appearence er stadig som PDF fil, men flere og flere virksomheder vælger en dynamisk PDF, som fx ncoms Live Paper.

Med den digitale årsrapport får man dog endnu flere muligheder for at kommunikere med målgruppen.
Med billeder, lyd, video, grafik og interaktivitet tilbyder man brugeren en oplevelse. Men spørgsmålet er, om det overhovedet er rentabelt – for en digital årsrapport skaber næppe i sig selv merværdi.

Til gengæld er den digitale årsrapport alletiders, hvis man vil skabe interne resultater. Det er nok så meget processen som produktet, der har betydning.
Når direktøren toner frem i et videoklip for at fortælle om virksomhedens vision, mission og værdier.
Når medarbejderen forholder sig til arbejdsmiljøet.
Når bogholderen og økonomichefen i en kort lydsekvens diskuterer årets udvikling.

En digital årsrapport kan give et boost til moralen og til sammenholdet. Den tvinger ledelsen til at forholde sig til mere end det skrevne ord. Professionelt lavet kan årsrapporten få virksomheden til at fremstå kompetent og oppe på beatet – hot med de hotte.

Og måske – i bedste fald – kan en lækker digital årsrapport trække flere besøgende til hjemmesiden.

Så det er med god grund, at vi afventer årets flashproduktioner… i spænding!!!! 🙂

Blogger sættes lig med journalister


I følge en ny dom fra Califonien, USA skal en blogger sammenlignes med en journalist, når det drejer sig om rettigheder og beskyttelse. Sagen var anlagt af Apple Computer Inc. da de ønskede at få udleveret identiteten på en blogger, der havde beskrevet hemmelige produkt beskrivelser på nettet i en blog.

Udfaldet af sagen betyder, at bloggeren har samme rettigheder som en journalist og vedkommendes navn og email derfor ikke kan udleveres.

Dommeren udtalte følgende: “In no relevant respect do they appear to differ from a reporter or editor for a traditional business-oriented periodical who solicits or otherwise comes into possession of confidential internal information about a company”.

Det er en meget interessant udvikling. Det betyder, at bloggere nu er anerkendt som en slags erhverv med de dertil hørende rettigheder. Det harmonerer også godt med de forlydender der kommer fra USA om at blogging snart er lige så vigtigt en nyhedskanal som de mere traditionelle medier.

Time Magazine søger hjælp fra PR folk


Det anerkendte magasin Time Magazine søger hjælp fra professionelle PR folk. Baggrunden er deres online satsning. Bulldog Reporter har snakket med redaktøren Priscilla Painton fra Time Magazine. Hun udtaler at de PR bureauer som hjælper til med at booste Time’s online udgave – vil blive modtaget med åbne arme.

Baggrunden er den simple at en kraftig satsning på online delen kræver nyheder 24 timer i døgnet året rundt. Og det giver overarbejde til de ansatte journalister. Så enhver hjælp er velkommen.

Vi ser de samme tendenser i Danmark. Presset på online redaktionerne er stigende alle steder. Ikke mindst fordi antallet af medier i Danmark stiger. Og med den nye gratis avis “Nyhedsavisen”
bliver presset ikke mindre.

Afgørende er det for vores del af branchen, at vi er med til at sikre en professionalisme i vores tilgang til de mange medier. Kun derved kan vi sikre en høj kvalitet af historierne. For med et stigende pres følger typisk også en stigende tendens til at springe over hvor gærdet er lavest. Vi har derfor en forpligtigelse til at tænke os om to gange før vi kontakter medierne med en ny vinkel/historie. Det gavner både PR branchen og de mange nye og spændende medier.