Selvcentrering er ok

Blogs er jo lidt selvfede, så det er vel ok lige at nævne, at Blogging PR sørme er blevet opdaget af Feedster og Feedburner

Men det bringer mig frem til en helt anden overvejelse:

Hvorfor blogger privatpersoner? Og hvorfor blogger virksomheder? Og hvad er det egentlig, der er så fedt ved blogging?

Det er faktisk et temmelig eksistensielt spørgsmål – særligt på en blog – og ekstra særligt på Blogging PR.

Nu har Blogging PR’s usynlige mangehovede bagmand, ncom pr, selvfølgelig en ide om, hvorfor virksomheder vil og/eller bør blogge.

Men hvorfor blogger vi som privatpersoner?

Det personlige og private bliver mere og mere offentligt. “Private goes public” kan man sige – eller ligefrem lancere fænomenet med et nyt buzzword:

“Personal Public Relations”

Der er god PR i maling


Så kom den endelige dom i sagen mellem malerfirmaet Flügger og Dyrup. Sagen startede med at Flügger lavede en reklame, som Dyrup mente gik lidt for tæt på deres egen.

I al sin enkelhed gik det hele ud på, at Dyrup’s efterhånden klassiske reklame med det talende træværk, der sig siger “Gori” var blevet udfordret af en Flügger kampagne hvor reklamen slutter med ordene “Dit træværk siger altså Flügger”. Det gik lidt for tæt på mente Dyrup og indledte en retsag.

Den sag er altså slut nu.

Men selvom der er indgået forlig og Flügger har “tabt” sagen – så har Flügger vundet den på grund af den megen omtale. En PR værdi som har sat sit spor på Flüggers regnskab. Flügger mener nemlig selv, at regnskabet stiger med ca. fem og 10 procent og en del af dette kommer altså fra PR værdien.
Flügger siger selv i en meddelelse:“TV-spottet, og måske ikke mindst Dyrups reaktion, medførte stor omtale i medierne og i befolkningen. Som resultat heraf fik såvel Flügger som Gori et ikke uvæsentligt mersalg i træbeskyttelse sommeren over”.

Godt gået!

Chokolade PR


Det er ikke kun i kylling man finder salmonella. Det kan åbenbart også findes i noget så uskyldigt som chokolade.

I England står firmaet Cadbury Schweppes overfor en potentiel krise, da der er fundet mikroskopiske spor af salmonella i syv af deres produkter, der sælges i UK og Irland. Som en sikkerheds foranstaltning tilbagekalder de derfor mere end 1 million chokoladebarer.

Samtidig har firmaet starter deres krisestyring, hvor blandt andet et samarbejde med det engelske Food Standards Agency , er med til at sikre at der ikke starter en panikstemning hos de chokoladehungrende englændere og irere.

Firmaet pressemeddelelse kan læses her og Food Standards Agency’s pressemeddelelse kan ses her.

Alt tyder på at deres krisestyring virker.