Velkommen til Mette

mette-buch-jensen.jpg

1. februar kan Rescu Kommunikation byde velkommen til Mette Buch Jensen.

Mette kommer fra en stilling som vikarierende redaktør og nyhedsjournalist på TV-avisen i Århus og har tidligere blandt andet arbejdet som projektleder på DR Østjylland og som redaktionssekretær på 19Direkte.

Hos Rescu kommer Mette først og fremmest til at arbejde som skrivende kraft inden for områderne public relations og journalistisk produktion, men det vil også typisk være Mette, man møder i forbindelse med medietræningsforløb eller hvis der skal produceres en video til www, messestande, præsentationer og lignende.

Vi håber, at vores kunder og samarbejdspartnere vil tage godt imod Mette!

God jul til alle…

En lille julehilsen her fra alle os til alle jer.

santa.gif

Det har været et begivenhedsrigt år for os – vi stiftede vores nye virksomhed i marts og har i dag endeligt fundet vores nye og meget efterspurgte medarbejder.

Navnet og et billede af vedkommende vil blive offentliggjort i det nye år.

Vi håber i alle har nydt året, der snart er gået – for det har vi!

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår, siger vi tak for i år og på gensyn næste år.

Mange julehilsner

BloggingPR
(Rikke, Elin, Søren, Christian, Peter & xxx)

En weekend med overvejelser

Så er to hårde dage med jobsamtaler overstået. Hårde dage for alle parter. For det var otte veloplagte og velforberedte kandidater, der mødte op i Filmbyen. Undertegnede og min kollega Søren havde således otte rigtig spændende og udbytterige samtaler.

Egentlig ville det hele have været meget lettere, hvis der med det samme var tydeligt at halvdelen af kandidaterne faldt igennem, men det var der faktisk ingen der gjorde. Så det betyder, at vi går en interessant weekend i møde, for det er her i denne weekend, at vi skærer ind til benet og udvælger tre eller fire, som går videre til anden samtale i næste uge.

Allerhelst ville jeg ansætte dem alle sammen, men det går nok ikke 🙂

Jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang at sige mange tak for den ihædighed alle ansøgerne har lagt for dagen – det er en fantastisk proces at være med i. Ikke mindst fordi der er så mange kompetente kandidater – både blandt de nyuddannede og de mere erfarne.