Skal de sociale medier på skoleskemaet?

Det mener de i England, skriver The Guardian i dag. Selvom det endnu ikke er blevet en realitet, så er forslaget interessant. Af flere årsager.

Primært fordi jeg mener det er vigtigt at børn (og voksne) lærer at få respekt for de sociale medier. Både for hvad de er gode til og hvad de er knapt så gode til. Og så hvad man slet ikke skal bruge dem til.

Jeg har uddybet mine synspunkter for dette på min blog på Erhvervsbladet, som du kan læse her hvis det har interesse.

Chat Catcher

Er Twitter den nye Facebook?

Så skete det!

Twitter fik sin ilddåb i den brede danske folkelighed i gårsdagens udgave af “Køter” på P3. Studieværten Sara Otte nævnte Twitter, og for at beskrive hvad det var for en størrelse blev Twitter omtalt som værende den nye Facebook.

facebook

VS.

twitter

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Skulle Twitter, min favorit over alle sociale medier, være noget så banalt og uoriginalt som en ny Facebook? Men ved nærmere eftertanke er det måske ikke en helt dum sammenligning. Af flere årsager.

For det første er det altid bedst at sammenligne med noget folk kender, og her må man jo sige at Facebook jo er en kendt størrelse – ikke mindst i Danmark hvor vi har verdens største relative udbredelse af Facebook med mere end 1 million brugere. Twitter har til sammenligning ca. 6 millioner brugere – på verdensplan.

Og for det andet så er der jo ligheder. Twitter består af et status-felt hvor man med 140 tegn kan fortælle hvad man går og laver, Facebook har et felt som minder om det samme. Og i disse dage har Facebook redesignet deres site således selve delen med status-opdateringerne minder meget mere om Twitter’s måde at vise ens egne opdateringer sammen med ens “venner” end det gjorde før.

Men så hører ligheden også op. Facebook er stadig langt mere privat-orienteret end Twitter er. Og så er de mange mange forskellige Facebook-applikationer med til at mudre billedet i en grad der får mig til at løbe skrigende væk fra sitet. Indholdssøgningen er også langt mere effektiv hos Twitter, hvorimod personsøgningen er lidt vanskeligere end Facebook’s osv.

Men som Businessweek skrev i denne uge – så er der nok noget om snakken…

Twitter er virkelig ved at blive en reel konkurent til Facebook. Ikke som en klon, men som et mere professionelt alternativ. Og måske netop derfor har Facebook ændret design. Fordi de frygter at business-delen siver til Twitter… Og Facebook har jo forgæves forsøgt at købe Twitter en gang. Google gjorde det med Twitter-klonen Jaiku, og hurtigt derefter lukkede Google ned for videreudviklingen af Jaiku (den er dog stadig online). Måske Facebook havde de samme tanker, da de bød på Twitter?

Jeg kan kun sige, at jeg er meget glad for at Evan Williams (CEO og stifter af Twitter) sagde nej tak. For Twitter er for mig langt vigtigere for fremtiden end Facebook.