Fem gode sprogtips – Juleedition

15515625_10153895970927142_341248349_oJulen står som bekendt for døren. Hvis du ikke allerede har klaret julekortet eller nytårshilsenerne, er det bare med at komme i gang. Husk, at postvæsenet har fundet tilbage til deres rødder og opererer på samme niveau som i 1600-tallet. Og det er ikke engang en journalistisk stramning – se bare her.

Uanset om du er til et godt gammeldags håndskrevet kort eller den digitale udgave, får du her fem gode sprogtips, som du med fordel kan skule til, når du skriver årets julekort til kunder, samarbejdspartnere, kolleger og medarbejder.

PS: Du må også godt bruge dem til andet end julekort og nytårshilsener.

God fornøjelse.

#1 Vælg dit budskab

Budskabet i et julekort er ganske givet. Troede du. Men der er god grund til at overveje en ekstra gang, hvad det egentlig er, du gerne vil fortælle. Glem den kronologiske gennemgang af året der gik toppet af med en god håndfuld flosker. Lav i stedet nogle nedslag, der viser hvem I er, og hvad I arbejder for. Hvilke successer har fx I fejret i år? Chancen for, at julekortet bliver læst, blev lige væsentlig større.

#2 Henvend dig direkte

Er du dus med himlens fugle? Måske ikke, men så længe du er det med dine kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere, potentielle kunder og og og, så er alt godt.

Skriv altid ”du”, medmindre du selvfølgelig skriver til dronningen, og I altså ikke har gået i skole sammen 😉 Din tekst bliver mere personlig og direkte med et du hist og her.

Af samme grund skal du jage tredjepersonen ud af i din tekst. Skriv ”jeg” og ”vi” i stedet for ”undertegnede”, ”virksomheden”, ”virksomhedsnavn” eller endnu værre ”man”. Vis din modtager, at det er en rigtig person, der sidder der bag skærmen og ikke en upersonlig virksomhed.

#3 Less is more

Kancellisprog er noget en vis herre har skabt. Og det får dig ikke til at lyde mere professionel. Tværtimod. Det gør dig sværere at forstå, og det er ikke særlig professionelt. Kort de lange sætninger ned, pil de komplicerede sætninger fra hinanden, væk med de indskudte sætninger og omvendte ordstillinger.

Bank støvet af dine skuldre og ret ryggen. Din tekst er lige blevet 80 år yngre.

#4 Skriv aktivt

Lug ud i alle passiverne, altså alle udsagnsordene, der ender på –s. Når ”du ønskes en god jul”, hvem er det så egentlig, der ønsker, dig en god jul? Skriv ”jeg ønsker dig en god jul”. Det er både mere konkret, direkte og nemmere at afkode, hvem afsenderen er.

Så langt, så godt. Verbalsubstantiverne (gab for et ord), eller ord der ender på –ing, -else eller –ende, har heller ikke noget at gøre i din tekst. De distancerer og holder din tekst ud i en strakt arm. Ud med dem og ind med den aktive version af udsagnsordet.
Vi glæder os ikke til vores nytårsfejring, men til at fejre nytåret. Vi ser heller ikke frem til det kommende år, men til det nye år, der kommer. Og det bliver ikke et lykkebringende år, men et år, der bringer os lykke.

Nogle gange bliver teksten lidt længere, andre gange ikke, men den bliver helt sikkert bedre.

#5 Vær præcis

Jo mere konkret dit sprog er, jo nemmere er du at forstå. Det er ikke, fordi vi siger, at dine modtagere er tungnemme, slet ikke. Det vi siger er, at der ikke er nogen grund til at gøre det sværere, end det er. Så igen, væk med de omvendte ordstillinger og gammeldags papirord.

Glem alt om at fremsende et julekort – du sender julekort. Eller at se frem til at påbegynde et spændende projekt i det nye år – du begynder på et nyt projekt. Og husk nu ikke at tale om dig selv som undertegnede (se punkt 2).

Nu er der ingen undskyldning for ikke at skrive årets bedste julekort. Med det ønsker jeg og mine kolleger dig en rigtig dejlig jul og et godt nytår.

Har du mod på mere, og vil du skrive endnu bedre tekster hele året rundt, så tjek hverdagsudgaven af de fem sprogtips ud her.
Reklamer

Snapchat – forgængelig markedsføring eller forgængeligt modefænomen?

 

IMG_7417-1300x866

Markedsføring på de sociale medier har aldrig været mere hypet end de er i dag. Man kan efterhånden ikke have en virksomhed med respekt for sig selv, der ikke har en Facebook-konto og en blog, men hvor går grænsen? Branding på snapchat er blevet kaldt det nye sort, men er det ikke bare et nyt hult modefænomen, og skal der måske ikke snart være en grænse for, hvor begejstret man kan være over markerdsføring på de nye medier?

Continue reading “Snapchat – forgængelig markedsføring eller forgængeligt modefænomen?”

Kreativ kamp om turisterne, tak!

Turisme, Danmark, kommunikation, kreativitet, Aarhus, Kulturhovedstad 2017

Det er åbenbart en nyhed, at dansk turisme er i knibe. Så sent som d. 26. september skrev Børsen, at den danske turisme er ”presset i bund”. Er jeg mon den eneste, der synes, at det ikke er noget nyt?
Continue reading “Kreativ kamp om turisterne, tak!”