Velkommen til Mette

mette-buch-jensen.jpg

1. februar kan Rescu Kommunikation byde velkommen til Mette Buch Jensen.

Mette kommer fra en stilling som vikarierende redaktør og nyhedsjournalist på TV-avisen i Århus og har tidligere blandt andet arbejdet som projektleder på DR Østjylland og som redaktionssekretær på 19Direkte.

Hos Rescu kommer Mette først og fremmest til at arbejde som skrivende kraft inden for områderne public relations og journalistisk produktion, men det vil også typisk være Mette, man møder i forbindelse med medietræningsforløb eller hvis der skal produceres en video til www, messestande, præsentationer og lignende.

Vi håber, at vores kunder og samarbejdspartnere vil tage godt imod Mette!

Reklamer

Vild, vildere, vildest…

Der er gang i de kreative afdelinger i forbindelse med nye og interative reklamer. Først kom Pisang Ambon med en reklame der trak brugeren ind i et univers på nettet. Og nu kommer der en fransk reklame, som inddrager hele skærmen – den er så fedt lavet.

Tjek den ud her.

fransk-reklame.jpg
(klik for større billede)

Lad os håbe at det er den slags ideer som Morten Lund tager med til Nyhedsavisen, nu hvor han får det sidste ord, efter hans overtagelse af aktiemajoriteten i går.

Så kan det også være at Nyhedsavisens hjemmeside endelig kan gå fra at være en Beta version til en fuld version.

Sperling om prinsens højre hånd

Vi har jo tidligere her på Rescu agiteret for, at Kronprins Frederik trænger til medietræning. I al kærlighed og respekt mente – og mener vi – at den sympatiske prins ville stå bedre i kampen om en plads i IOC, hvis hans retoriske evner blev – skal vi sige… – skarpere. Det har hoffet nu også fundet ud af, og afslørede derfor for nylig, at de overvejede at tilknytte en medierådgiver til Kronprinsen.

Vi er her på Rescu endnu ikke blevet bedt om et møde og spørger man Joachim Sperling, så bliver vi det heller ikke. Den gode Sperling har på sin blog listet en række kandidater, der efter hans mening, mere eller mindre, kunne være en god kandidat til jobbet i Fredensborg.

Vi er (næsten) enig i bruttotruppen og tøver ikke med at udpege vores favoritter blandt dem, nemlig Ulla Terkelsen og Niels Jørgen Langkilde.

Og lad os for egen regning, da bare nævne Reimer Bo (Selv om han forlod Kronprinsen i kulden i Grønland) Nicolaj Andersen (Han har allerede været i de adelige kredse) eller Mette Fugl (Der vel snart trænger til at komme hjem) Men lad os nu se, prinsen kan jo stadig nå at ringe til Århus – vi er på De Gule Sider.