Employer Branding – en fis i en hornlygte?

Virksomheder har altid forsøgt at tiltrække dygtige, nyuddannede akademikere. I dag er det en bestræbelse, som får så meget fokus, at det har fået sig eget navn ’employer branding’.

Som kommunikationsstuderende er det interessant for mig, hvor stor en rolle employer branding spiller, når nyuddannede skal vurdere, hvor de helst vil søge arbejde.

Et eksempel på employer branding er, når virksomheder deltager på messer. Jeg var på én for nogle år siden, hvor studerende kunne komme og møde repræsentanter fra forskellige virksomheder.

Til at starte med var jeg imponeret af virksomhederne, for det var tydeligt, at de tog begivenheden seriøst: De var alle mødt talstærkt op, havde flotte stande og virkede meget imødekommende. Men efterhånden som jeg faldt i snak med dem, begyndte der at tegne sig et generelt billede. Når jeg spurgte, om de søgte en kommunikatør, svarede de alle næsten samstemmende ”nej”. I stedet sagde flere virksomheder, at hvis jeg kendte en ingeniørstuderende, så skulle jeg endelig sende ham eller hende over til deres stande. Dén besked faldt ikke i god jord hos mig! For jeg havde jo håbet på, at de havde brug for mine kvalifikationer.

Continue reading “Employer Branding – en fis i en hornlygte?”

Reklamer

Du siger slave, jeg siger praktikant – med stort P

Det er ikke meget jeg kan nikke genkendende til i Roy Langers artikel på Kommunikationsforum. (Edit: Nu også på Politikken) ”Du siger praktikant, jeg siger slave” er titlen  – og jeg kunne ikke være mere uenig.

Workshops, interviews, artikler, PR, rådgivning, seminarer, branding, sociale medier, involvering, og jeg kunne fortsætte i det uendelige..

”For at kunne skrive et – helst kendt – organisationsbrand på CV’et melder tusindvis af studerende og nyuddannede sig som praktikanter i håb om at få den erhvervserfaring, der efterlyses i stillingsannoncerne. Mange bliver dog skuffede over de ofte ulønnede arbejdsforløb, når den opnåede ”erhvervserfaring” alene handler om løsning af rutineopgaver som erfaring i at lave kaffe og kopier.”

Således indledes den noget endimensionelle og unuancerede artikel på K-forum. Endimensionel fordi man selvfølgelig ikke inddrager studerende, der rent faktisk har været i praktik. Her er én – og tja, i løbet af mine fem måneder i praktik på RESCU Kommunikation har jeg lavet kaffe en eller to gange og aldrig lavet kopier.  

Continue reading “Du siger slave, jeg siger praktikant – med stort P”