Det’ sørme, det’ sandt, det’ sommerferie

Ansøgningerne til the Zayed Future Energy Prize blev sendt af sted i går, og den sidste afrapportering er lavet 👊🏻 Nu er det bare at krydse fingre for alle de spændende danske projekter og håbe på godt nyt til november. Men først står den på velfortjent sommerferie (hvis vi selv skal sige det ☺️).

God sommer
HURRA 🎉 Ansøgningerne til the Zayed Future Energy Prize er sendt af sted. Nu kan sommerferien bare komme an.

Sommerferien ånder os for alvor i nakken her på Rådhuspladsen i takt med, at to-do-listen bliver kortere og kortere. Rigtig god sommer til jer alle sammen. Vi vender stærkt tilbage tirsdag den 1. august. Klar til endnu flere kernefortællinger, skarpe strategier, spændende forandringsprocesser og masser af troværdig kommunikation. Og ikke mindst med to nye praktikanter på holdet.

Det bliver godt. Vi ses på den anden side 👋🏻

 

Kineserne på inspirationstur

Onsdag den 17. maj fik Herning Vand fint besøg. 11 repræsentanter fra den kinesiske vandbranche gæstede vandselskabet. Den kinesiske delegation var på besøg for at se eksempler på den nyeste teknologi inden for behandling af spildevand. Blandt andet Danmarks største struvitanlæg, der laver spildevandsslam om til miljørigtig gødning.

TV MIDTVEST var med. Se indslaget her:

Herning Vand: Kineserne på inspirationstur

Besøget er et led i at profilere dansk vandteknologi og realisere Danmarks store eksportpotentiale inden for vandteknologi. Besøget er arrangeret af Danmarks grønne brandingorganisation State of Green.

Foto: TV MIDTVEST

Klare budskaber hos Herning Vand

Klare budskaber hos Herning Vand

”Kommunikationen er i højsædet hos Herning Vand, hvor en sikker strategi og skarpe budskaber giver medarbejderne en klar linje at arbejde efter.”

Foto: Flemming Hansen, Mediehuset Herning Folkeblad

Hvorfor giver det mening at arbejde med en klar retning og skarpe budskaber i alle led af organisationen? Det har Niels Møller Jensen, administrerende direktør i Herning Vand, givet sit bud på i Erhvervsmagasinet VækstJylland. Resultatet kan du læse her: http://www.e-pages.dk/hfmamagasiner/722/20

Siden 2012 har vi hjulpet Herning Vand med at sætte retningen og professionalisere deres kommunikation. Vi har klædt medarbejderne på til at forstå deres rolle som ambassadører for Herning Vand og trænet dem i at kommunikere kompetent og effektivt. For i Herning Vand ved de, at kommunikation ikke kan udliciteres.