Employer Branding – en fis i en hornlygte?

Virksomheder har altid forsøgt at tiltrække dygtige, nyuddannede akademikere. I dag er det en bestræbelse, som får så meget fokus, at det har fået sig eget navn ’employer branding’.

Som kommunikationsstuderende er det interessant for mig, hvor stor en rolle employer branding spiller, når nyuddannede skal vurdere, hvor de helst vil søge arbejde.

Et eksempel på employer branding er, når virksomheder deltager på messer. Jeg var på én for nogle år siden, hvor studerende kunne komme og møde repræsentanter fra forskellige virksomheder.

Til at starte med var jeg imponeret af virksomhederne, for det var tydeligt, at de tog begivenheden seriøst: De var alle mødt talstærkt op, havde flotte stande og virkede meget imødekommende. Men efterhånden som jeg faldt i snak med dem, begyndte der at tegne sig et generelt billede. Når jeg spurgte, om de søgte en kommunikatør, svarede de alle næsten samstemmende ”nej”. I stedet sagde flere virksomheder, at hvis jeg kendte en ingeniørstuderende, så skulle jeg endelig sende ham eller hende over til deres stande. Dén besked faldt ikke i god jord hos mig! For jeg havde jo håbet på, at de havde brug for mine kvalifikationer.

Fra først at være imponeret af virksomhederne, begyndte jeg at opfatte deres tilstedeværelse på messen som nærmest ”tom snak”; for hvorfor gjorde de så meget for at imponere mig, hvis de alligevel ikke havde brug for mig?

Svaret på dét spørgsmål er naturligvis ikke ligetil. Javist manglede virksomhederne ikke kommunikatører, dengang messen blev afholdt. Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke kan ændre sig på et senere tidspunkt. Og i et sådant tilfælde vil en virksomhed kunne tiltrække dygtige kommunikatører, hvis den fik skabt gode relationer med de kommunikationsstuderende, der besøgte messen.

Det kan virke meningsløst at bruge penge på employer branding i disse tider med finanskrise, hvor afskedigelse sker mere hyppigt end ansættelse. Ikke desto mindre kan det være en god idé for en virksomhed at arbejde på at gøre sig mere attraktiv som arbejdsplads. For når skuden vender, og virksomheden får brug for at ansætte igen, vil en gennemført employer branding-strategi gøre den i stand til at tiltrække de bedste hoveder!

med emneordet ,

2 thoughts on “Employer Branding – en fis i en hornlygte?

  1. Jacob Torpe Winter siger:

    God post og jeg er meget enig i dine betragtninger. Mange virksomheder tror, at deres lykke er gjort, når de er med på en karrieremesse og laver en virksomhedspræsentation. Det er jo det konkurrenten gør, så er det så ikke godt nok? Nej, for disse tiltag er – selvom de er tænkt anderledes – primært i stand til at skabe monolog. Ved en virksomhedspræsentation sidder man en ud af mange – der har de fleste sceneskræk og løfter derfor ikke fingeren i vejret. Ved karrieremessen kan det også være angstprovokerende at gå op til medarbejderen – for vil man nu passe ind og kan de huske ens dumme spørgsmål (som sikkert slet ikke er dumt), hvis man skulle møde dem igen til en samtale? Det der er behov for efter min mening, er tiltag, hvor man som kandidat virkelig kan komme ind under huden på de virksomheder man finder interessante. Tiltag, hvor man på egne præmisser kan blive inspireret og få ny viden og hvor virksomhederne oprigtigt er til stede, for at hjælpe en på vej med den svære beslutning; hvad skal jeg lave, når jeg bliver færdig?

  2. Hej Jacob

    Tak for din kommentar.

    Jeg er enig med dig i, at der er behov for tiltag, hvor studerende og virksomheder kan komme i ’rigtig’ dialog med hinanden.

    De gange hvor jeg har været på karrieremesser, har der ofte været et mylder af besøgende. Dét har gjort det svært at indgå i ’dybe’ samtaler med virksomhederne. Tit har samtalerne kun omhandlet overordnede ting, som f.eks. hvordan de pågældende virksomheder arbejder med kommunikation. Sjældent er snakken faldet på mere personlige ting i forhold til mig, såsom om jeg som person passer ind i virksomhederne. Dét mener jeg er et vigtigt spørgsmål at tale om!

    Der findes alternativer til karrieremesser. Aarhus Universitet, Business and Social Sciences – hvor jeg til daglig slår mine folder – afholder f.eks. en gang imellem et arrangement ved navn ’CompanyDATING’. Her kan studerende komme og tale med repræsentanter fra virksomheder. Arrangementet kan minde om karrieremesser, idet de to har samme formål. Men der er en verden til forskel på dem. ’CompanyDATING’ er bygget op på samme måde som ’speeddating’. Hver studerende og virksomhed har 10 minutter til at tale med hinanden. Herefter ringer en klokke. Det betyder, at den studerende skal gå videre til næste virksomhed.

    Jeg har ikke selv været til arrangementet før, men jeg har fået det anbefalet af andre studerende. Så måske jeg selv skulle give det et forsøg. For det kunne være rart at blive klogere på, hvordan jeg kan tackle overgangen fra studiet til erhvervslivet – en ting som snart venter på mig lige om hjørnet, og som jeg finder både skræmmende og spændende på en og samme tid!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: