Du siger slave, jeg siger praktikant – med stort P

Det er ikke meget jeg kan nikke genkendende til i Roy Langers artikel på Kommunikationsforum. (Edit: Nu også på Politikken) ”Du siger praktikant, jeg siger slave” er titlen  – og jeg kunne ikke være mere uenig.

Workshops, interviews, artikler, PR, rådgivning, seminarer, branding, sociale medier, involvering, og jeg kunne fortsætte i det uendelige..

”For at kunne skrive et – helst kendt – organisationsbrand på CV’et melder tusindvis af studerende og nyuddannede sig som praktikanter i håb om at få den erhvervserfaring, der efterlyses i stillingsannoncerne. Mange bliver dog skuffede over de ofte ulønnede arbejdsforløb, når den opnåede ”erhvervserfaring” alene handler om løsning af rutineopgaver som erfaring i at lave kaffe og kopier.”

Således indledes den noget endimensionelle og unuancerede artikel på K-forum. Endimensionel fordi man selvfølgelig ikke inddrager studerende, der rent faktisk har været i praktik. Her er én – og tja, i løbet af mine fem måneder i praktik på RESCU Kommunikation har jeg lavet kaffe en eller to gange og aldrig lavet kopier.  

Allerede fra min første dag som praktikant på RESCU var jeg klar over, at de næste fem måneder ville komme til at have en stor indflydelse på mig. Helle i den store kommunikationsverden. Væk fra de vante omgivelser på Handelshøjskolen og kastet ud i nye udfordringer. Målsætningen var, at jeg skulle lave opgaver inden for rådgivning, implementering, evaluering og projektledelse. Jeg havde et personligt ønske om at arbejde med sociale medier, som uden tøven også kom på listen.

Min første uge bød på en 12-timers power workshop med et stort energiselskab og siden da har det ikke stået stille. Et udsnit af mine opgaver ser således ud:

  • Research i forbindelse med workshops, kundeoplæg, præsentationer og nye kundeemner og produktion af power point præsentationer.
  • Produktion af diverse tekster til pressen, kunder, websites, sociale medier, brochurer og nyhedsbreve, afrapportering af presseindsats og udarbejdelse af medielister.
  • Måle på kunde feedback vha. kvalitative og kvantitative teknikker.
Et udsnit af min aktivitetsliste

 Fra praktikant til researcher og community manager

Mine mange opgaver og store kundekontakt gjorde hurtigt, at jeg fik ny titel. Nu hed jeg ikke længere ”praktikant” på hjemmesiden og auto-reply, men ”researcher og community manager”. Det kom sig særligt af et stort projekt for vores kunde, Grønne Gaarden, hvor jeg har været en del af processen fra starten og fået ikke uvæsentlige ansvarsområder. Som en del af kampagnen er jeg community manager for Grønne Gaarden på Facebook ligesom jeg er det for RESCU selv, faktisk i form af denne blog, som havde stået stille i 3-4 måneder før jeg kom. I den forbindelse har RESCU heller ikke tøvet med at sende mig ud og hente ny inspiration på bureauets vegne i form af seminarer og konferencer inden for det digitale kommunikationsfelt.    

En tilfældig uge som praktikant på RESCU. Mine aftaler er de blå.

Kompetenceudvikling

En af de mest slående oplevelser ved mit praktikophold på RESCU er det indblik jeg har fået i mine egne kompetencer. Jeg har prøvet mange grænser af, og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg, fordi jeg har arbejdet på fuld tid og været inddraget i hele processen, får værdifuld erfaring med herfra. Jeg har lært interviewteknik, jeg har lært at pitche, jeg har lært at skrive til min målgruppe, jeg har tænkt strategisk, jeg har samlet trådene, jeg har lært om relationer, jeg har lært at new bizze, og jeg har netværket. Jeg er blevet mere praktiker og mindre akademiker. Jeg har fundet min motivation og mit next step. Jeg har undergået en udvikling, og jeg har gjort en investering.

Fremtidsorienteret

Jeg ville inderligt ønske, at der var indlagt et semester mere til praktik i min uddannelse, men desværre kalder skolebænken og specialet. Men heldigvis har mit praktikophold åbnet nye døre med mulighed for nye samarbejder, både i Aarhus og i udlandet, hvilket ikke er uvæsentligt for en kommende cand.ling.merc’er. At jeg skulle undergå en så stor udvikling på fem måneder havde jeg ikke troet var muligt, og jeg vil altid anbefale andre studerende at tage i praktik. Så meget som muligt. Så en forfatter til en artikel på K-forum, der disker op med påstande som ”Ulønnede praktikanter risikerer at få skylden for, hvad der går galt i virksomheden”, ”praktikanter er gratis ludere på arbejdsmarkedet” og ”praktikanter er ofte godt klar over, at de oftest bliver udnyttede” kan jeg kun ryste på hovedet af, og tænke, at han da vist aldrig selv har været i praktik. Eller kender nogen, der har. Alle derude – grib chancen, hvis I får den – I får uendeligt meget igen.

7 thoughts on “Du siger slave, jeg siger praktikant – med stort P

  1. Det var bare så flot et blogindlæg Helle. Jeg nød virkelig at læse det og brænder nu kun endnu mere for at jeg selv skal i praktik!

  2. Helle Kollerup,
    du er tilsyneladende en af disse ureflekterende overklasse-løg, der ikke kan se ud over sin egen tallerkenrand: Dine angreb mod en god artikel et andet sted og din manglende evne til at perspektivere dine egne positive oplevelser (tillykke – du bør endelig være glad) i lyset af andre indlæg på kommunikationsforum fra folk, der har andre erfaringer end du har, siger mere om dig som person end om praktik som emne. Hvorfor linker du egentlig som helt nyoprettet bidragsyder på k-forum til din egen blok, fremfor at sende din kommentar direkte til kommunikationsforum? Også dette siger noget om dig – og heller ikke dette siger noget godt om dig!
    En medstuderende.

  3. Må vi lige bede om kammertonen!?🙂

    Når man er så grov, så risikerer man jo at blive slettet – uanset om det er god blogpolitik at slette kommentarer eller ej. Men lad os bare lade indlægget stå et øjeblik, så andre besøgende har mulighed for at reflektere lidt over det.

  4. Hvis man er ud over den lidt perfide tone i Annabs indlæg, så er pointen sådan set god nok. Selv om man er helt i ekstase over sit eget tilfælde, betyder det jo ikke, at dette kan overføres til alle andre. Jeg har også haft gode personlige erfaringer med et praktikophold (som heldigvis mundede ud i en lønnet stilling), men derfor synes jeg stadig det er forkert (og var forkert af den pågældende virksomhed i mit tilfælde) at udnytte nærved færdiguddannet arbejdskraft ganske gratis. Det vidner desværre om en arrogant branche, der retfærdiggør sine dispositioner med manglende ressourcer eller andre belejlige argumenter, men hvis opførsel, der ville blive taget stærkt afstand fra, hvis det fandt sted alle mulige andre steder end her. Som det bemærkes flere steder på Kommunikationsforum: Virksomhederne har jo ikke nogle problemer med at tage betaling for det arbejde, som praktikanter udfører for kunderne.

    Bare fordi man selv er tilfreds, betyder det ikke, at andre er fritaget for problemer – eller at en given situationen er ideel. Det er en ret vigtig erkendelse, som jeg desværre har erfaret er en mangelvare blandt mange mennesker i min (/vores) generation.

  5. Hej Tim

    Tak for din kommentar. Jeg er ikke helt enig. Men jeg har et par overvejelser, som måske kan være relevante at nævne i forbindelse med denne diskussion.

    1. Jeg mener ikke, man kan sige, at et praktiksted pr. definition “udnytter nærved færdiguddannet arbejdskraft”. Hos Rescu Kommunikation er det vigtigt, at praktikanterne føler praktikforløbet som en del af deres uddannelse – ikke som et decideret arbejde, selvom jeg dog ikke mener, at de tager skade af at føle, hvad det vil sige at “arbejde”. Derfor prøver vi at indbygge evaluering og feedback, både fra opgave til opgave og på et generelt plan. Vi forsøger at gøre opgaverne så afvekslende og alsidige som muligt. Og vi sender gerne vores praktikanter på kurser eller seminarer, hvis der er et eller andet spændende i farvandet. Vi har praktikanterne med på vores interne strategidage og med ude hos kunderne, bare for at lytte og være med. Vi vil gerne selv bruge tid og energi på vores praktikanter – men selvfølgelig glæder vi os også over, at praktikanterne af og til kan være med til at give lidt luft til andre opgaver, som vi ellers ville have svært ved at nå – eller at praktikanterne kan tage sig af interne opgaver, som fx at kickstarte BloggingPR – når vi ikke selv har formået det. Men jeg vil ikke kalde det udnyttelse.

    2. Jeg mener heller ikke, at der er tale om en generelt arrogant branche og at der ville blive taget af stand til denne praksis andre steder. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Italien, hvor jeg har boet og arbejdet i 3 år. Her er det normalt, at nyuddannede kandidater arbejder gratis – helt gratis – i op til 2 år i en virksomhed, før de får deres første meget lavtlønnede job. Set i det lys, er forholdene i Danmark meget gode for nyuddannede. I Italien forventer man ikke, at man som nyuddannet kandidat er i stand til at udføre et stykke arbejde til en værdi af 25.000 kroner (eller mere) om måneden. Man kan mene, hvad man vil om den italienske model, hvor unge ikke har en chance for at få et studiejob og endnu mindre en praktikplads – og som derfor må arbejde gratis den første tid som nyuddannet. Jeg er ikke tilhænger af den model, men den sætter den danske virkelighed i perspektiv.

    3. Jeg savner en diskussion om, hvordan vi bliver bedre til at uddanne universitetskandidater til arbejdsmarkedet. Jeg ved, det er et kontroversielt synspunkt, men rent faktisk mener jeg, at størstedelen af de kandidater, der kommer ud fra handelshøjskolerne og universiteterne, har brug for mindst et halvt og gerne et helt års “træning” før de er i stand til at kunne skabe reel værdi – i hvert fald på et kommunikationsbureau. Der findes selvfølgelig undtagelser. Men min oplevelse er, kandidaterne mangler evnen til at omsætte teori til praksis, de mangler forretningsforståelse og de mangler nogle helt basale færdigheder, herunder at kunne kommunikere deres fag klart og tydeligt – hvilket kan overraske, når de nu har brugt 5 år på at læse om det. Nyuddannede kandidater kan af og til tale om et emne, så man får indsigt i det. Kun de færreste nyuddannede kandidater kan gå ind i emnet og omsætte det til værdi. Det kommer først med erfaringen. Og værdi – bundlinje – er som bekendt et vigtigt parameter i de fleste virksomheder – ikke mindst i et lille bureau som vores.

    Risikoen ved at fastholde, at en praktikant, der undervejs i sit praktikforløb i øvrigt får SU og optjener ECTS-point, skal aflønnes, er, at små virksomheder afholder sig fra at tage praktikanter – ganske enkelt af økonomiske hensyn. Og det synes jeg ville være synd, for jeg tror der er rigtig meget at komme efter som praktikant i en lille virksomhed. Måske ikke et job i fremtiden og måske ikke cool cash, men derimod et væld af udfordringer og erfaringer – og det skal man da ikke kimse af🙂

  6. Hej Tim.

    Tak for din kommentar.

    Jeg beklager, hvis mit indlæg læses som et show-off i “ekstase over mit eget tilfælde”. Det er bestemt ikke meningen! Derimod er formålet, at indlægget skal være et input fra en studerende til en, hvad jeg synes, unuanceret artikel på K-forum.

    Jeg er som sagt studerende og vi er MANGE, der skal ud at finde praktiksteder på vores 2. eller 3. semester af vores overbygning. Jeg kender kun til gode oplevelser af praktik, så derfor stiller jeg mig uforstående overfor artiklens negative vendinger. Dette indlæg skulle derfor ses som et eksempel på et netop positivt udbytte af et praktikophold med mange forskelligtartede og lærerige opgaver (uden løn, men som udløser ECTS-points, fordi de simpelthen er indlagt i vores program), som jeg ved, der er mange af derude.

    Mvh. Helle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s