Er Twitter den nye Facebook?

Så skete det!

Twitter fik sin ilddåb i den brede danske folkelighed i gårsdagens udgave af “Køter” på P3. Studieværten Sara Otte nævnte Twitter, og for at beskrive hvad det var for en størrelse blev Twitter omtalt som værende den nye Facebook.

facebook

VS.

twitter

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Skulle Twitter, min favorit over alle sociale medier, være noget så banalt og uoriginalt som en ny Facebook? Men ved nærmere eftertanke er det måske ikke en helt dum sammenligning. Af flere årsager.

For det første er det altid bedst at sammenligne med noget folk kender, og her må man jo sige at Facebook jo er en kendt størrelse – ikke mindst i Danmark hvor vi har verdens største relative udbredelse af Facebook med mere end 1 million brugere. Twitter har til sammenligning ca. 6 millioner brugere – på verdensplan.

Og for det andet så er der jo ligheder. Twitter består af et status-felt hvor man med 140 tegn kan fortælle hvad man går og laver, Facebook har et felt som minder om det samme. Og i disse dage har Facebook redesignet deres site således selve delen med status-opdateringerne minder meget mere om Twitter’s måde at vise ens egne opdateringer sammen med ens “venner” end det gjorde før.

Men så hører ligheden også op. Facebook er stadig langt mere privat-orienteret end Twitter er. Og så er de mange mange forskellige Facebook-applikationer med til at mudre billedet i en grad der får mig til at løbe skrigende væk fra sitet. Indholdssøgningen er også langt mere effektiv hos Twitter, hvorimod personsøgningen er lidt vanskeligere end Facebook’s osv.

Men som Businessweek skrev i denne uge – så er der nok noget om snakken…

Twitter er virkelig ved at blive en reel konkurent til Facebook. Ikke som en klon, men som et mere professionelt alternativ. Og måske netop derfor har Facebook ændret design. Fordi de frygter at business-delen siver til Twitter… Og Facebook har jo forgæves forsøgt at købe Twitter en gang. Google gjorde det med Twitter-klonen Jaiku, og hurtigt derefter lukkede Google ned for videreudviklingen af Jaiku (den er dog stadig online). Måske Facebook havde de samme tanker, da de bød på Twitter?

Jeg kan kun sige, at jeg er meget glad for at Evan Williams (CEO og stifter af Twitter) sagde nej tak. For Twitter er for mig langt vigtigere for fremtiden end Facebook.

med emneordet , , , , ,

10 thoughts on “Er Twitter den nye Facebook?

  1. Thomas From siger:

    Hvis jeg nu skal være helt ærlig, synes jeg hypen omkring twitter er lidt for stor.
    Tidligere i dag læste jeg en artikel om at twitter skulle blive det nye google.
    Nu læser jeg denne om, at twitter bliver det nye facebook.
    Men hvis vi lige kigge ud over vores web-nørde-verden og taler med en gennemsnits dasker, så tror jeg twitter er og bliver en uforståelig størrelse et langt stykke ind i fremtiden.
    Min mor og mormor kan godt forstå at de kan skrive beskeder til hinanden på facebook, at de kan finde familiemedlemmers fødselsdage og melde sig ind i grupper, men jeg tvivler på at de har eller får forståelsen for twitter og at de har engagementet og lysten til konstant at opdatere.
    Det største problem med alle de sociale tjenester (fra blogging og frem) er efterhånden at det kræver for meget tid. Jeg (og min mor og mormor) har brug for at kunne være til stede online ude konstant at skulle publicere og være aktiv. Det behov kan twitter ikke klare – men det kan de “gamle” sociale sites dog stadig.

    Måske er jeg bare ikke first mover nok til at fange den😉

  2. @Thomas
    Jeg er helt enig med dig i at Twitter nok aldrig bliver noget for din mor og mormor. Men de er heller ikke målgruppen (sandsynligvis – nu kender jeg dem jo ikke, men det er hvad jeg gætter på ud fra din kommentar).

    Hvis du kigger på hvad jeg skrev så handler Twitter for mig primært om professionel brug for erhvervslivet. Ikke privat brug. Så derfor er Twitter hverken den nye Facebook eller den nye Google for masserne. Men Twitter har en række punkter hvor den ligner hhv. Google og Facebook, og Facebook har forstået, at Twitter kan blive en alvorlig konkurrent på Business-delen som Facebook stadig desperat forsøger at finde en business-case på. Og derfor er Twitter en konkurrent til Facebook på business-delen, men så heller ikke andet.

    Så du har helt ret🙂 Og det handler ikke om at være first mover, men om at være i den rette målgruppe. Og hvis du “bare” ønsker at være online kontakt med familie og venner – jamen så er Facebook ganske fin. Men hvis du gerne vil arbejde med reputation management, kundesupport, breaking news osv. så når Facebook ikke Twitter til sokkeholderne.

  3. Thomas From siger:

    @Christian
    Når jeg nu læser din post igen, kan jeg se, at min kommentar hovedsageligt går på en irritation over en overdreven hype omkring Twitter. Man kan sige at BlogingPR bare belv et tilfældigt offer😉
    Se f.eks. http://sphinn.com/ – ofte alt for meget snak om Twitter og hvordan man får mange followers etc – jeg synes ikke altid snakken står mål med antallet af brugere.

    Jeg vil ikke modsige dine tanker omkring business segmentet – det har jeg indsigt nok til.

  4. Pinstripe siger:

    http://pinstripe.wordpress.com/tweeting-den-nye-made-ikke-at-have-venner-pa/

    Det er lidt ligesom x-faktor.. Man får folk til at tro, at de er noget ved at være med.
    Det er lidt igen den der; Se mig-mentalitet.

  5. @Pinstripe

    Du misser pointen (selvom den film du henviser til er ret sjov)

    Twitter handler ikke om at få “venner” som f.eks. på Facebook – derfor hedder det heller ikke at få “friends”, det hedder “followers” og det er noget helt andet.

    Man følger de personer man mener giver en værdifuld information eller som man mener deler ens egne ideer/tanker/værdier osv. Derved udvider man ens horisont med ny viden.

    Jeg er ikke på Twitter for at sige “Se mig” og for at opfylde et behov for imaginære venner. Jeg er der for at blive klogere og for at diskutere de ting jeg mener er vigtige.

    At der så er nogle der gerne vil følge tusindvis af andre Twitter brugere – tja dem om det. Dem interesserer jeg mig ikke for. Og det gode ved Twitter er netop at man selv vælger hvem man vil følge – det kræver ikke den andens accept som det gør på Facebook.

    Twitter er et fantastik professionelt værktøj som jeg har stor gavn af. Rent privat siger det mig ingenting. Hvis jeg vil snakke privat så ringer jeg eller chatter one-to-one.

  6. Pinstripe siger:

    Hvis man ikke er på twitter for at gøre opmærksom på sig selv med sine skriverier, så kunne man vel ligeså godt undlade at skrive for så istedet nøjes med at læse, hvad andre skriver. Og de skriver vel for at andre kan læse om dem. Men hvad er formålet udover “at blive klogere” på et eller andet, jeg ikke rigtigt kan se for mig? Hvori består det værdifulde i den for mig intetsigende information, man sender ud i twittersfæren?
    Og det med det private, som du skriver, kan jeg netop se det ubrugelige i, som vel også nærmest kan læses ud af mit skriv. Men vil man gøre reklame for sig selv eller sit firma, kan jeg sagtens se en værdifuld brugbarhed. Det er jo billigt og man når potentielt 6 mio. modtagere.
    Men bortset far det, så kunne man jo sidde i s-toget eller en bus linie XX og kvadre dagen lang ud i det blå og lade andre lytte til ens tanker og ideer. De behøvede ikke at svare eller på anden måde kommentere ens ligegyldige snak. Man ville falde i med samfundsbilledet som enhver anden ville det med en eller anden form for psykisk lidelse eller måske endda tourette-syndrom. Det ville være nogenlunde det samme.

  7. @Pinstripe

    Jeg er ikke på Twitter for at gøre opmærksom på mig selv. Jeg er på Twitter for at gøre opmærksom på mine tanker/holdninger/viden som jeg deler med andre som interessere sig for det samme som mig.

    Det er jo slet ikke sikkert at Twitter er noget for dig. Du nævner hele tiden at det for dig er intetsigende – jamen så lad være med at bruge Twitter. Der er ingen der siger at Twitter skal være for alle. Jeg kan se potentialet for Twitter rent professionelt til vidensdeling, kundesupport, reputation management, breaking news osv.

    Men jeg kan ikke se værdien i Twitter hvis man kun “kvadre dagen lang ud i det blå”. Så der er vi såmen ganske enig.

  8. Pinstripe siger:

    Nej, jeg har forstået, at du ikke er på twitter for at gøre opmærksom på dig selv. Men hvad så med at gøre opmærksom på, hvad du laver, eller hvad du tænker? Hvorfor mener du, at andre kan bruge det, du skriver? Får du nogensinde respons på det, du skriver?

    Og ja, det sidste er vi enige i, men den med det forretningsmæssige element, som du beskriver det, må du gerne uddybe.
    Jeg mener, du havde vel ikke tænkt dig at dele ud af viden uden at få penge for det?
    Og mht. kundesupport, ville jeg nu i en situation, hvor jeg var kunde og behøvede support, vlre fri for at andre læste med over skulderen. Hvis jeg misforstår noget her, må du endelig sige til.

    Og nej, jeg twitter ikke.. Aner ikke, hvilke værktøjer jeg har brug for.

  9. @pinstripe

    Ja, jeg får masser af respons på det jeg skriver. Jeg får svar på spørgsmål jeg stiller, jeg får kommentarer på mine holdninger og jeg får forslag til nye steder at søge den viden jeg efterspørger. Så ja jeg får langt mere ud af Twitter på de emner end jeg gør her på bloggen.

    Jeg deler ud af den viden jeg er i besiddelse af. Og jo det gør jeg ganske gratis. På samme måde som når journalister spørger mig – så svarer jeg – uden at det koster noget.

    Mht. Kundesupport så kunne du for eksempel med fordel tjekke en profil som http://www.twitter.com/comcastcares

    Han supportere et hav kunder som har problemer. Der er masser af andre eksempler.

    Og nogen gange skal man nok lige prøve noget før man afskriver det som ubrugeligt.

    Når man taler om sociale medier, så handler det primært om at kaste sig ud i det. Nogle gange rammer man et medie som er noget for en, andre gange så passer det bare slet ikke.

  10. Pinstripe siger:

    Jeg er nok ved at være gammel, siden jeg ikke kan se det sensationelle i twitter..😉

    Hvis du ikke tager noget for den viden, du kunne have brugt mio. på at få fat på, så må du hente din indtægt andre steder fra?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: