Register for lobbyister?

Så er der det igen kommet på tale at lave et register for de såkaldte “lobbyister”. Det skriver Politiken i dagens avis.

Det er der i sig selv ikke noget galt i, men jeg vil alligevel tillade mig at stille et par spørgsmål til dette forslag.

For det er IMO lidt underligt, at lobbyisterne altid bliver mistænkeliggjort. Man skal bare læse kommentaren fra Helge Adam Møller (K), som dog ellers er modstander af et register.

»De mennesker, der har noget at skjule, gør det, uanset om der er registre eller ej.

Det er som om en lobbyist per definition altid er en slemmer fyr. Men hvorfor det? Hvorfor er det så skrækkeligt, at man som virksomhed benytter en professionel kommunikatør til at varetage henvendelserne til Christiansborg?

Jeg har selv arbejdet på Christiansborg i sidste halvdel af 90’erne, og jeg ved om nogen, hvor svært det er at forstå det indviklede system på Christiansborg. Hvis man ønsker at trænge igennem til politikere eller udvalg, skal man vide præcist hvad man gør ellers drukner man i mængden. Nøjagtig det samme gør sig gældende i alle andre henseende. Hvis man skal have bygget sit hus på den rigtige måde – så bruger man faguddannede håndværkere, og hvis man er syg, så går man til lægen. Og hvis man skal lave noget kommunikation der virker, så går man til en professionel – eksempelvis et PR bureau eller lignende.

Så hvorfor denne frygt? En frygt som er så stor, at man skal sættes i et register, fordi man henvender sig til en politiker. Det forstår jeg ikke, men fred være med det – hvis de gerne vil lave et register så lad dem om det. Men så kommer det store spørgsmål.

– Hvem skal registeres? Og med hvilke data?

For er man moden til registeret, hvis man er ansat i eller af en virksomhed, og så ringer til en politiker på Christiansborg og stiller et par spørgsmål? Eller er det først, når man beder om et møde? Eller hvad mon planerne er?

Jeg troede faktisk, at man som politiker var valgt at repræsentere folket, og herunder også virksomhederne. Og at man derfor faktisk efterspurgte viden og informationer fra disse?

Søren Espersen (DF) har følgende holdning til hvorfor et register er en god ide.

Et lobbyregister er en interessant ide. Det må være rart for alle parter at vide, hvem man snakker med, og hvem lobbyisterne repræsenterer. Der er så mange, der henvender sig til folketingsmedlemmer fra alle mulige kanter

Øhhh… præsenterer lobbyister sig ikke mere, når de henvender sig? Og hvorfor er det nødvendigt, at vide om det er en lobbyist eller en helt almindelig person, der henvender sig? Begge har vel krav på samme behandling – eller…?

Måske skal der laves specielle metoder til at håndtere lobbyister? Måske skal de ikke have samme rettigheder, som den almindelige dansker?

Helt ærligt – så synes jeg det er lidt overkill med et register. Og det skaber en lang række spørgsmål, som jeg i hvertfald ikke har svarene på.

Men forstå mig ret, jeg er ikke som sådan modstander af et register – jeg har ikke noget at skjule (som Helge Adam Møller udtrykker sig), men jeg forstår bare ikke hvorfor det er nødvendigt. Men hvis der er nogen der ligger inde med en forklaring, der bare er lidt bedre end den som Folketingets Præsidium kommer med i Politiken – så hører jeg gerne om dem.

SAS bør tage ansvar – ikke sende det videre

SAS har gennem de seneste uger oplevet et sandt stormvejr. Jeg har tidligere omtalt dette her på bloggen.

Først var der absolut ingen problemer – så var der massive problemer – og nu er det en andens problem.

Et klassisk eksempel på hvordan man sender aben videre og undlader at tage ansvar.

Og reaktionen er da også den, at hver tredie dansker har mistillid til SAS. Men det synes SAS sjovt nok ikke er noget problem…

I Nyhedsavisen siger SAS’s pressechef Jens Langergaard den 27.09.07 følgende:

Vi sælger stadig billeter på samme niveau, som vi gjorde tidligere. Så med hensyn til rejsende og kunder kan jeg ikke genkende billedet”

I samme avis er Jens Langergaard taget til indtægt for at mene, at SAS valgte at koncentrere sig om flyene frem for at bruge al tiden på oplysninger til offentligheden.

Det håber jeg så sandelig ikke er tilfældet.

For netop oplysninger til offentligheden er altafgørende – uden klar og massiv information er det umuligt for os i offentligheden at vurdere om det nu er sikkert at flyve med SAS. Og den mangel på oplysninger kunne i aller værste fald have resulteret i en ulykke med dødelig udgang. Det er worst case – men det var kun svineheld at ingen er kommet til skade i de to ulykker der netop har været med SAS fly.

Og det var ulykker som kunne have været undgået. SAS siger, at de ikke kendte til problemerne med Dash 8 flyene – mens en simpel Google søgning viste det modsatte billede. Men måske er det normal praksis at man køber fly i millionklassen og mange af dem uden løbende at tjekke andres erfaringer.

Jeg ved dog fra min egen lille verden, at bare jeg skal købe et digitalkamera så tjekker jeg hvad andres erfaringer er og det gør jeg løbende for at se om jeg kunne lære mere om mit indkøb.

Men det gælder åbenbart ikke når det drejer sig om småting som rutefly.

Aben sendes videre
Nu har det jo vist sig, at der har været massive problemer med Dash 8 flyene, og det er så småt gået op for SAS, at det ikke længere kan kastes ind under “en isoleret hændelse”. Men så ryger skylden videre til producenten. For det er jo deres skyld – SAS har ikke gjort noget galt. De måtte jo ikke efterse de famøse bolte i landingstellet.

Jamen det lyder jo fornuftigt nok – set i lyset af hvem der har skylden for at problemerne opstår. Det er producenten. Men det er ikke min pointe her.

I dette indlæg handler det om SAS’s kommunikation med befolkningen og deres kunder. Det er jo ikke producentens skyld, at SAS ikke fortæller hele sandheden om de mange mange fejl på denne flytype.

Det er heller ikke producentens skyld, at SAS undlader at samle på erfaringer.

SAS har et kæmpe ansvar for at offentligheden bliver korrekt informeret med alle de relevante oplysninger de ligger inde med. End of story.

Det ansvar forsvinder ikke fordi producenten har lavet fejl. Det er og bliver SAS’s ansvar.

Men SAS kan ikke fortælle hvad de ikke ved – vil nogen måske sige. Det er korrekt, men i denne sag tyder alt på at SAS rent faktisk vidste en del mere end de fortalte. Og alt andet lige – hvis SAS ikke vidste noget om problemerne med flytypen Dash 8, før uheldene i september i år – så er det en meget dårlig informeret virksomhed. Den slags SKAL de bare undersøge – løbende.

Hvilken virksomhed – international eller national for den sags skyld undersøger ikke sine konkurrenter, markedet og tilsvarende produkter løbende? Det gør alle velfungerende og fornuftige virksomheder er svaret. Men hvis SAS ikke gjorde det – hvad gør det så SAS til? En dårlig informeret virksomhed – som man som kunde, investor eller lignende bør kigge en ekstra gang på før man involverer sig med den.

Det håber jeg da virkelig ikke er tilfældet med SAS. Men der er kun to muligheder her.

1. SAS vidste ingenting – og er altså ikke en særlig dygtig ledet virksomhed
2. SAS vidste noget, men fortalte det ikke – og er altså ikke en særlig dygtig ledet virksomhed, som ovenikøbet lyver

SAS har et kæmpe ansvar og det hjælper ikke at sende det videre. Det ville klæde SAS hvis de meldte klart ud at de vedkender sig sit ansvar og handler derefter.