Praktikken lakker mod enden

Som tiden dog flyver afsted – kun en enkel uge har jeg tilbage i praktikken her hos Rescu Kommunikation. 

Praktikken har gjort mig en masse oplevelser rigere, og som studerende er det super fantastisk at komme ud og få prøvet lidt af. En ting er, hvad man på studiet lærer om PR og kommunikation noget andet er virkeligheden – det har jeg fået for øje. Studiet i virksomhedskommunikation har givet mig en grundig teoretisk indførsel i både Public Relations og Corporate Communication, men jeg synes jeg manglede en mere praktisk viden inden for faget. Jeg synes selv, at den praktiske viden, jeg får med mig herfra, er ligeså vigtig som den teoretiske, for en ting er at vide en masse om virksomhedskommunikation, en anden ting er at kunne bruge sin viden til noget fornuftigt.

Hvad så nu….
Nu er det så tilbage til studiet på Århus Handelshøjskole, hvor jeg fordyber mig i en opgaveskrivning. Christians store passion for sociale medier har inspireret mig, så jeg har som projekt valgt at undersøge hvilke kommunikationsstrategiske og relationsskabende potentialer webloggen har for en mellemstor virksomhed på B-to-B markedet.

Sociale medier har stor betydning for fremtidens PR og kommunikation. Det handler i høj grad om to-vejs-kommunikation og to-vejs-PR, hvor interaktion og dialog bliver altoverskyggende parametre. Formålet med webloggen er at få skabt et interagerende rum, hvor virksomheden kan komme i tættere dialog med sine interessenter. Relationer, både til kunder og samarbejdspartnere, har altid haft stor betydning på B-to-B markedet, men med webloggen dannes der nu også nye eller andre former for relationer, der også får betydning for virksomhedens konkurrenceevne.

Udover PR arbejder jeg med webloggens påvirkning af den interne kommunikation og brandbuilding. Her undersøges de rekrutteringsmæssige og relationsskabende potentialer. Webloggen afspejler også virksomhedens kultur udadtil og giver virksomheden et menneskeligt ansigt, derfor påvirker det virksomhedens image og omdømme. Og hvis virksomhedens medarbejdere på bloggen er i stand til at kommunikere ærligt, reflekterende og holdningsladet, vurderer jeg også, at virksomhedsblogging kan skabe grobund for stærkere brandbuilding.

Udfordringer
Der findes masser af litteratur og cases om virksomheders anvendelse af sociale medier og blogging. En stor del af det der er skrevet tager dog ofte udgangspunkt i cases på B-to-C markedet.  Så min udfordring bliver at overføre den viden til en B-to-B kontekst. Derudover er det en udfordring at arbejde med en mellemstor virksomhed i stedet for en stor koncern, idet webloggen her får en lidt anden funktion.

Jeg glæder mig til at fordybe mig i projektet, men kommer også til at savne praktikken. Ja man kan jo ikke det hele desværre, selv om man gerne ville:-)

Reklamer

PR spinder guld på gratis praktikanter – er det et purre opspind?

Børsen bringer her d. 1. oktober en artikel vedørende PR-bureauers modvilje mod at aflønne praktikanter, hvor der diskuteres om hvorvidt dette er problematisk.

Jeg som studerende og for øjeblikket praktikant hos Rescu Kommunikation finder denne diskussion meget interessant – derfor udtrykker jeg her egne personlige holdninger til diskussionen.

Jeg kan se både fordele og ulemper i, at PR-bureauer ikke lønner deres praktikanter, da det kommer an på både praktikkens længde, praktikantens ansvar og praktikkens indhold.

Praktikkens længde, mener jeg, spiller en væsentlig rolle for, hvorvidt PR-bureauer skal aflønne deres praktikanter. Jeg skal desværre selv kun være i praktik et par måneder, hvilket betyder, det bliver svært for bureauet direkte at spinde guld på mit ophold hos dem. Medarbejdere hos det enkelte bureau skal i starten bruge en del ressourcer på oplæring og løbende igangsættelse af praktikanten – af denne grund spindes der i denne periode efter min mening ikke guld på gratis arbejdskraft. Længerevarende praktikforløb på omkring et halvt års tid eller derover mener jeg dog kræver aflønning, idet praktikanten her gerne skulle komme til at indgå på næsten lige fod med de fastansatte medarbejdere og derved også påtager sig et væsentligere større ansvar og mere omfangsrige opgaver, og praktikanter der udfører arbejdet på lige fod med fastansatte, bør også få løn. Af denne grund spiller praktikkens varighed og indhold også en væsentlig rolle i spørgsmålet om, hvorvidt aflønning er et MUST eller en mulighed for det enkelte bureau.

Det at fastsætte en lov om en minimumsløn for praktikanter mener jeg kunne medføre, at en hel del PR-bureauer ville fravælge at få studerende i praktik – især de mindre bureuaer. Dette ville medføre at halvt så mange studerende kunne få en praktikplads, hvilket jeg mener både ville være ærgeligt for de studerende men også et tab for erhvervslivet, der i et fremtidmæssigt perspektiv kommer til at få gavn af de studerendes praktiske erfaringer fra et eventuelt praktikophold.

I artiklen udtrykker journalistforbundet ligefrem et ønske om samme ordning for kommunikationsstuderende som for de journaliststuderende, hvad angår lønnet praktik. Jeg er dog af den holdning, at der er svært at drage paralleller mellem de to uddannelser, idet der i jornalisternes tilfælde er tale om krav om praktik fra uddannelsens side, hvilket der ikke er på kommunikationsuddannelserne, hvor praktikken er mere eller mindre valgfri. Man kan ikke slå to uddannelser, der ikke arbejder ud fra samme vilkår for praktik over en kam. Jeg kan dog godt følge tanken om nogle retningslinier for lønnet praktik, men er dog stadig nervøs for, det vil medføre et fald i antallet af mulige praktikpladser.

Et af argumenterne for ulønnede praktikanter kommer fra Kristoffer Kej, projektchef hos Relations People. Han er af den holdning, at ulønnede praktikanter i højere grad kan stille krav om læring. Et smule vagt argument efter min mening. Vi snakker jo ikke om, at praktikanterne skal have lønninger svarende til de fastansatte – vi snakker nærmere om en mindre pose penge, der kan få dagligdagen hos de studerende til at løbe rundt. Selvom praktikanten lønnes med et mindre pengebeløb, mener jeg stadig praktikanten har krav på læring – en læring som jo i den sidste ende kun gavner branchen og det fremtidige bureau, der eventuelt senere vælger at fastansætte den tidligere praktikant.

Min konklusion er hermed, at større PR-bureauer, der har praktikanter i omkring et halvt år eller derover spinder guld på deres praktikanter, der fortjener noget i lønningsposen for deres indsats. PR-bureauer der kun har praktikanter i et par måneder spinder dog ikke ligefrem guld, derfor mener jeg i dette sidste tilfælde, at påstanden om at ”PR spinder guld på gratis praktikanter”, som var overskriften i Børsen, er mere eller mindre opspind.