Indiana Jones er vild med sociale medier

Selv om Indy snart er en ældre herre og film nummer fire har været 19 år undervejs så har det ikke været nogen hindring for at være med på det nyeste inden for kommunikation. Nok er det ikke Pagtens Ark, Hellige sten eller Den Hellige Gral, men mindre kan nok også gøre det.

En stor del af crewet bag den nye Indy film (herunder Harrison Ford, Steven Spielberg, George Lucas m.m.) har nemlig valgt at give små interviews via et af de nyeste social media tiltag – Seesmic.

Til dem der endnu ikke har stiftet bekendskab med Seesmic kan jeg lige fortælle, at det en slags Twitter med video.

De små video-interview blev tilgængelig samtidig med at Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull blev vist for første gang til pressen i Cannes. Vi andre dødelige må vente til på torsdag.

Seesmic er stadig i alpha-test og man skal da også inviteres for at kunne få adgang til at kunne lave sine egne videoer og besvare andre videoer. Men du ikke er blandt de heldige der har adgang – så kan jeg trøste dig med du nemt kan se videoklippene uden at være logget ind.

Selv om der nok ikke er nogen tvivl om at hverken Harrison Ford eller George Lucas vil deltage aktivt på Seesmic i fremtiden – så er deres tilstedeværelse et kæmpe PR scoop for Seesmic. Kendte mennesker tiltrækker nu engang tusindvis af nysgerrige ikke-kendte.

Men det kunne have været fedt hvis Harrison eller en af de andre tog sig tid til at deltage aktiv i dialogen – for selv om Seesmic kun er i Alpha-test så er der altså en række aktive brugere på sitet (jeg har været så heldig at være en af dem, men da mit webcam er ødelagt og jeg ikke har taget mig tid til at få det lavet eller købt et nyt, har jeg kun en lille præsentation liggende).

Men det skal ses om et PR stunt for filmen og ikke mindst Seesmic – og set i det lys så går det nok at de “kendte” ikke deltager aktivt. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale Seesmic – det er en forfriskende måde at møde andre mennesker på. Men husk at ha’ udstyret i orden 🙂

Er du interesseret i at se hvad de har at sige – kan du se dem her (sitet er lidt langsomt lige pt. der er nok andre end mig der har omtalt denne historie 🙂 ):

Harrison Ford

George Lucas

Steven Spielberg

Shia LaBoeuf

Karen Allen

Cate Blanchett


Læs mere om baggrunden for interviewene her på Loic Le Meur’s blog
og på intervieweren Jemima Kiss fra The Guardian’s egen blog.