Vinder af Blogprisen 2007

Som vi beskrev tilbage i oktober så er der stiftet en Blogpris. Og nu er vinderen afsløret.

Listen over de nomimerede og de fem finalister kan findes her.

Da den endelige afstemning fandt sted var der mere end 800 afgivne stemmer.

Vinderen blev Slagt en hellig ko. Tillykke til Liselotte 🙂

Som det fremgår af listen over nominerede er det primært private blogs, som er fremtrædende. Tættest på prisen af de knapt så private kom Overskrifts Underskrift.

Vælger bagmanden (Rasmus fra Kammeret) at fortsætte i år med en ny Blogpris – så tror jeg det bliver en mere udvidet udgave. Måske med flere kategorier? Og så kan det være at de coporate blogs bliver mere synlige. Måske kommer der endda en stemme på vores blog? 🙂

Jeg vil i hvert fald fortsætte med at følge udviklingen.

Reklamer

Blogprisen 2007 – hvem vinder?

Så er der endnu en afstemning – denne gang er den dog dansk. Jeg har tidligere skrevet lidt om en amerikansk en af slagsen, men nu er vi altså også kommet med på vognen her i Danmark.

Det er Rasmus fra Kammeret, der har taget initiativet til Blogprisen 2007.

blogpris120x120.png

Du kan frit nominere alle de blogs du har lyst til indtil den 1. december. Det sker ved at sende en mail til tip@blogmagasinet.dk.

Der er vist ikke rigtig nogen specielle kriterier, kun at du selv vil anbefale bloggen og at den er dansk (ikke at den skal være skrevet på dansk, kun at afsenderen er dansk)
,
Indtil videre er der nomineret 23 blog ifølge Rasmus.

Jeg så initiativet hos min kollega Søren som igen havde set det hos Trine-Maria.

Vi giver fluks en lille sponsorgave 🙂
Efter aftale med Rasmus fra Blogprisen skubber vi vores gave til 08 – således gaven passer bedre ind i konceptet.