Traditionelle trykte annoncer mister værdi

Endnu en undersøgelse peger på at de traditionelle medieformer har det rigtigt svært.

Denne undersøgelse fra BIGresearch viser, at reklamer i de traditionelle trykte annoncer i medier mister indflydelse på forbrugernes valg af produkter. I dag påvirkes forbrugere mere og mere af Instant Messaging (Messenger m.m.), blogs, internet radio m.m.

Samlet set er de traditionelle medier stadig i front, men de nye medier haler altså kraftigt ind på dem.

Over det seneste år er indflydelsen fra Instant Messaging steget med 22 procent og blogs er steget med 21,5 procent. Til sammenligning faldt avisernes indflydelse med 1,3 procent i forhold til sidste år.

Samlet set er det dog stadig Word of mouth som er den mest indflydelsesmæssige form – hele 42,6 procent mener at det er denne form, der påvirker deres forbrug mest – tæt forfulgt af redaktionelle artikler (34,3 procent). Og det sidste er jeg naturligvis glad for. For det viser, at PR stadig virker 🙂

Reklamer