Et kig i maskinrummet

 

Et kig i maskinrummet
Vi finder den løsning, der passer bedst til dig. Vi lader os ikke begrænse af faste koncepter, men tør arbejde på tværs af platforme, værktøjer og medier.

Et hurtigt hej fra maskinrummet på Rådhuspladsen. Der er fuld gang i produktionen.
I går var det store klippe-klistre-dag. Vi er blandt andet i gang med at lave små videoer til et spændende internt projekt i Billund Lufthavn, der skal give medarbejderne indblik i hinandens arbejde på tværs af afdelingerne.

I dag arbejder vi med puslespil. En opgave er ligesom et puslespil. Det er nemmere og hurtigere at løse, hvis du kender hele billedet og har alle brikkerne. Puslespillet bliver inden længe et dialogværktøj, der skal hjælpe en af vores seje kunder med at blive endnu bedre til at planlægge deres opgaver, inden de går i gang. Alt andet er godt dumt.

Næste uge kommer blandt andet til at stå i strategiseminarets tegn. Men mere om det senere. Inden da skal vi liiiiige nå en masse andet.

God arbejdslyst til jer alle.

Reklamer

Ambassadørkorps er det nye sort

Organisationer, banker, gymnasier, universiteter, netværk, mentor programmer, foreninger og forbund. De bruger det alle sammen. Ambassadørkorpskonceptet er i høj grad blevet et brugbart værktøj på kommunikationspaletten. Men hvad er en ambassadør egentlig, hvorfor er det en
god idé at arbejde strategisk med dem og hvordan gør man i praksis?

Continue reading “Ambassadørkorps er det nye sort”

Social learning vol. 1

Hvordan kan man kombinere sociale medier og læring? Martin Spenner fra Lommefilm præsenterede på Headstarts seminar det mobile aspekt af læring. Lommefilm arbejder med at få bl.a. unge til at lave film på deres mobiltelefoner, som bruges i undervisningen. Det er typisk film på 1 minuts varighed, som derefter uploades på Lommefilms hjemmeside. En jury udvælger herefter en vinder, som vinder en præmie.

Lommefilm agerer på den måde rambuk i undervisningsverdenen, hvor mobilen bruges som et værktøj til at involvere eleverne og skabe aktiverende undervisning. På den måde camoufleres undervisningen som en konkurrence via mobiltelefonen og eleverne ”leger sig” ind på emnet. Samtidig giver lommefilmene mulighed for at møde eleverne på deres eget medie.  

Det er altså meget seriøst arbejde med brugerinvolvering, hvor brugerne, mobilen og filmen er i centrum. Lommefilm inspirerer til ambassadørers brug af mobiltelefonen, som vi på RESCU godt kan overføre til nogle af vores egne ambassadørprojekter. Jeg lærte i hvert fald, at gode idéer behøver ikke være i HD-kvalitet.  

Nedenfor ses Wulffmorgenthalers trailer optaget med mobil til konkurrencen ”Venner I Bevægelse” – en anti mobbe konkurrence.