Er det ikke snart efterår?

Godt nok er foråret kun lige kommet (eller er det?), men vi kan næsten ikke vente til efteråret. Vi har fået Sophie om bord som ny praktikant, og vi glæder os til at byde hende velkommen efter sommer.

Sophie læser erhvervssprog og international erhvervskommunikation på tredje semester på AU, er en sand mester med en badmintonketsjer og glæder sig til prøve kræfter med kommunikationsbranchen og være med til at skabe mening for vores kunder.

Vil du være Sophies kollega? Vi søger endnu en praktikant. Læs mere om, hvad vi kan tilbyde dig her.

Velkommen til Sophie
Sophie er nyeste skud på U-stammen og skal være praktikant fra august til december.

 

It’s the economy, stupid!

Det er uden tvivl svært at komme udenom det amerikanske præsidentskifte i medierne i dag. Vi har i den forbindelse været en tur i gemmerne og fundet et ældre og relevant indlæg, der handler om, hvordan en tidligere præsident skabte resultater ved at holde sit budskab simpelt.

Postet er på engelsk, så Donald Trump også kan følge med. God fredag!

White_House_med.png

It’s the economy, stupid!

Is a well-known phrase in American politics and refers to Bill Clinton’s successful presidential campaign of 1992. Clinton was known for being a political nerd that knew every nitty-gritty detail of many policy areas, which he wanted the voters to understand. But they didn’t get it.

It got too complex and the good intentions were lost in too many messages.

That’s when his campaign strategist James Carville introduced ”the economy, stupid” as one of three simple messages to focus on to beat George Bush.

The elephant was cut down in little pieces, and the economy was the first bite to eat.

This illustrates the initial success of any change or innovation project: Beat it down in pieces and focus on the simple core that you want, people to buy in on, to be inspired by or develop on.

Imagine if Kennedy had said “Our main purpose is to become market leader in the space industry through focused high-end technical skills and second-to none aerospace activities”. A man on the moon would probably still be the wet dream of any large state leaders if Kennedy had gone CEO-style back in 1961. By saying “To put an American on the moon and return him safely by the end of the decade”, kept it simple and emotional and made the idea tangible, concrete and doable.

So for all you geeks, academics and strategists out there – keep it simple.

Inspired by the book: Made to stick: Why some ideas survive and others die. Authors: Chip and Dan Heath

Workshop – en konsulents bedste ven

WorkshopWorkshop er et begreb, der bruges flittigt i bureauverdenen og i særdeleshed blandt konsulenter, som ved hver en lejlighed tager arbejdsmetoden under armen for at skabe noget meningsfuldt sammen med deres kunder. Spørger man folk om deres holdning til workshops, deles vandene hurtigt – nogle mennesker elsker dem, og andre synes de er spild af tid. Problemet er, at svarene ofte bygger på en forudindtaget indstilling frem for en faktuel ’jeg-har-deltaget-i-en-workshop’ holdning. Det, der i virkeligheden er interessant, er at dykke ned i, om workshops virker.

Lad os tage på workshop

Det er tidlig morgen, kaffen står klar, tuscher og post-its er spredt ud på bordene, og facilitatoren venter spændt på at skyde dagen i gang. Et par af deltagerne sidder velvilligt klar med pennen, nogle gaber og skænker en kop kaffe, mens andres kropssprog indikerer: ’Hvorfor skal jeg bruge tid på det her – jeg har en million ting, jeg skal nå i dag’. Facilitatoren præsenterer dagens agenda og forsøger ihærdigt at skabe øjenkontakt med samtlige personer i lokalet for at engagere og mobilisere dem til dagens vigtigste opgave: Vi skal skabe noget i fællesskab i dag.

’Det er typisk konsulenter’

Efter præsentationen er det tid til gruppearbejde for at lære af hinanden og lade idéerne flyde. Ord bliver så småt skriblet ned, men der mangler lige det sidste til at skubbe kreativiteten i gang. En stak raslende kasser hives frem og placeres på hvert bord. Det er tid til at lege med lego. Karl, ved bordet længst fremme, lægger modvilligt armene over kors og udbryder: ’Det er typisk konsulenter’. De første klodser og dibbedutter bliver samlet ved bordene, og lidt efter lidt løsnes Karls faste armlås, og han samler et par klodser op, som forsigtigt stables oven på gruppens figur. Da det er tid til at præsentere hver gruppes legofigur, er det ikke længere Karl, der holder sig tilbage.

Dagen slutter med en væg fyldt med skriblerier og post-its og Karl, der giver facilitatoren hånden, siger tak for i dag og går derfra med kufferten fuld af idéer, indsigter og et fornyet perspektiv om sin virksomhed.

I sidste ende er det op til dig selv at udfordre din horisont, løsne armene og læne dig ind i processen sammen med andre. Det er nemlig først der, at workshops virker.

Hvad er DIN erfaring med workshops?