Mødet med den virkelige kommunikation

billede

For godt to måneder siden startede jeg i praktik på et kommunikationsbureau. Jeg var fuld af  forventning og tænkte, at nu skulle jeg endelig ud  og bruge det, jeg har lært på min uddannelse, i  ’den virkelige verden’. Det tog mig helt præcis én  dag, før jeg fandt ud af, at jeg aldrig havde lært om det mest basale inden for kommunikation: Hvad er god formidling?


Frem og tilbage
’Den opgave løste du godt – men dit sprog er alt for akademisk – arbejd på det’. Den sætning er jeg nok langt fra den eneste kommunikationsstuderende fra universitetet, der har hørt. Og det er ikke så mærkeligt endda. I fire år har jeg skulle tilvende mig et akademisk sprog og har mere end én gang hørt: ’Fin opgave – men dit sprog er ikke akademisk nok – arbejd på det’. Kan det virkelig passe, at det er op til virksomhederne at lære mig, som kommunikationsstuderende, at formidle mig godt skriftligt? Burde det ikke være en del af min fem år lange uddannelse – lige såvel som det i sin tid var at lære at skrive akademisk?

Mangler rygsækken?
Jeg har bestemt fået meget brugbar viden med i min rygsæk fra universitetet – ingen tvivl om det. Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke over, om det måske netop er selve rygsækken, der mangler. At det er selve rammen for min viden inden for kommunikation, jeg ikke har lært på mit studie.

Tilbage står jeg med en undren. En undren over hvorfor jeg skulle bruge et halvt år af mit studie på at lære ’akademisk proces og formidling’, men aldrig har lært, hvad ’god skriftlig formidling’ indebærer.

Til jer der skulle sidde med den samme frustration og gerne vil forberede jer på ’den virkelige kommunikation’, kan I læse et godt indlæg på Kommunikationsforum her.

med emneordet , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: