Sådan bliver erhvervsskolerne klar til reformen

iStock_000006680981Small
Er erhvervsskolerne klar til at blive markedsført under titlen ’Faglært til Fremtiden’? En titel, som regeringen i disse dage præsenterer i forbindelse med planen, der skal gøre erhvervsskolerne til et attraktivt alternativ til studenterhuen.

Jeg tror det ikke. Jeg synes, at erhvervsskolerne mangler en større selvforståelse af, hvorfor de er sat i verden.

Erhvervsskolerne har været meget synlige i mediebilledet de sidste måneder. Her har negative overskrifter omkring frafald, dårligt optag og andenrangsuddannelser blandt andet fyldt billedet.

Men hvor er de gode historier?
Hvor er historierne om nye, spændende uddannelsesretninger, tæt samarbejde med erhvervslivet og udvikling af innovative unge og fremtidens iværksættere? Historier, som findes derude, men som ikke bliver fortalt. Historier, som kunne være med til at skabe et nuanceret billede af erhvervsskolernes formåen og ikke mindst historier, som kunne rykke omverdenens opfattelse af erhvervsskolerne – og gøre dem til et stærkt alternativt valg.

Hvis erhvervsskolerne skal have held med at leve op til regeringens målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 vælger en erhvervsskole-uddannelse efter folkeskolens 9. eller 10. klasse, så skal de gode historier fortælles nu.

Find frem til kernefortællingen
Erhvervsskolerne skal have nytænkt og synliggjort deres egen selvforståelse – deres eksistensberettigelse og kernefortælling. Med kernefortællingen har erhvervsskolerne en stærk platform til proaktivt at vise verden (eller lille Danmark), hvad de gør for at understøtte eksistensberettigelsen, og hvordan de gør det. Det ville internt i organisationerne gavne både stoltheden og engagementet – blandt elever og undervisere. Eksternt ville det betyde forbedret image blandt potentielle studerende, forældre og politikere.

Derfra har erhvervsskolerne også et langt stærkere udgangspunkt for at tage aktivt del i erhvervsskolereformen og fortælle, hvordan de arbejder med at gøre deres studerende ’Faglært til Fremtiden’.

med emneordet , , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: