Mød min nye ven, Reklamesøjlen

Tak og i lige måde, smukke. Hils din mand mange gange og sig til ham at han er enhver svigermors drøm”.

Citatet kunne være taget fra en personlig udveksling af beskeder blandt veninder. Det er det ikke. Ikke i traditionel forstand i hvert fald. Det er en bruger-kommentar på et opslag skrevet af TDC’s  charmetrold Britta.

For at forstå, hvad der er i spil her, kan det være en idé med et kort dyk ned i mediehistorien. I 1956 skrev Donald Horton og R. Richard Wohl en banebrydende artikel om, hvordan talkshowværter skaber en helt særlig fortrolighed med seeren. ”Personae”, som Horton og Wohl kalder dem, skaber nemlig illusionen om et personligt forhold mellem sig selv og seeren – en parasocial relation. Seeren får følelsen af, at ’kende’ personaen på næsten samme måde som han kender sine ’virkelige’ venner. Et kig på de hjemlige naturister Britta og Claus (TDC) og den slagkraftige Jørgen fra KIMs’ Facebook-sider røber, at parasociale relationer lever i bedste velgående i år 2011.

Britta og Claus laver personlige updates, der minder om ’virkelige’ personers, og brugerne svarer på opslagene som var de direkte henvendt til dem. KIMs er gået så langt, at de lader Jørgen svare brugerne, så illusionen om gensidighed syner mere af realitet end illusion.

Britta og Claus har over 245.000 likers, og Jørgen har over 80.000. Når de poster et opslag, er der alt mellem 5 og 200 brugere der kommenterer, og endnu flere der liker. I kommunikationsstrategisk øjemed bliver de fiktive reklamepersoner derfor et værktøj, som virksomheden kan bruge til at skabe relation til sine brugere.

De fiktive reklamepersoners styrker som kommunikativt værktøj

Reklamepersonerne har flere styrker som kommunikativt værktøj:

  • De kan tillægge produkter og brands ’varme’ følelser. Det emotionelle bånd, der skabes mellem reklamepersonen og brugeren, kan formidle en dybere relation til brandet/ produktet.
  • De kan etablere et privat rum mellem sig selv og brugeren. Er brugeren først blevet eksponeret på tv er frøene til en relation sået – en relation der kan passes og styrkes på Facebook.
  • Illusionen om gensidighed giver grobund for involvering. Virksomheden bag de fiktive reklamepersoner kan arbejde med involvering af brugerne. Brugen af imiteret interpersonel massekommunikation kan skabe engagement og personlig involvering hos den enkelte bruger.

Det kan slå fejl, hvis ikke brugeren formår at koble reklamepersonen til det specifikke brand, og så må der være en balancegang mellem over-reklamering og underspillet reklame. Reklamerer reklamepersonen for meget, mister den sin værdi og omvendt kan det være ’lusket’, hvis der ikke er en vis gennemsigtighed i reklamepersonens baggrund.

Som kommunikationsinteresseret rejser det selvfølgelig en masse spørgsmål:

  • Er de fiktive reklamepersoner virksomhedernes vej til relationsopbygning på et nyt niveau?
  • Kender virksomhederne reklamepersonernes potentiale?
  • Hvad får brugerne egentlig ud af at involvere sig?

Jeg tror, at virksomheder i nærmeste fremtid får øjnene op for reklamepersonernes potentiale og de spændende muligheder for at opbygge varme relationer, der bygger på dialog, og som når dybere ned i brugernes livsverden. Og brugerne? – Ja de bruger reklamepersonerne til at opnå let og ubekymret samvær, til at positionere sig, afsøge sociale roller og ja, så nyder de den medierede selskabelighed.

Det er min mening – hvad er din? Er dine nye venner Britta og Claus?

med emneordet , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: