Filmturisme

I halen på begrebet City Branding finder vi en række lyslevende eksempler på, hvordan film har været med til at skabe opmærksomhed omkring og forstærke identiteten hos en række byer, områder, ja selv øer i Skandinavien.

–          Historien om kommisær Kurt Wallander har skabt ikoner, som er blevet til turistattraktioner i byen Ystad i Skåne. Byen er simpelthen blevet en crime scene. Turister kan følge i fodsporerne på Wallander og købe en Wallander-pakke, der inkluderer alt lige fra overnatning på Wallander-hotellet, kaffe på Fridolfs og middag på én af Wallanders yndlingsrestauranter. De afledte branding- og turismeeffekter af Wallander-produktionen i Skåne blev estimeret til ikke mindre end 584 mio. SKK (Cloudberry Communications AB: Kan man sälja Skåne med “Wallanderfilmene” – Värdet av exponering av Skåne genom ”Wallanderfilmerna och deras effekter på besöksnäringen”)

–          I Bergen er Varg Veum et godt eksempel på en TV-serie og by-brandingkampagne, der blev fulgt op af aktiviteter på gadeplan. Borgere og turister kunne nemlig sideløbende med TV-serien selv agere detektiver i opklaringen af forbrydelserne ved at følge clues på deres mobiltelefoner 21 steder i byen. F.eks. skulle de hacke sig ind på et overvågningskamera i Biblioteksbaren på Hotell Norge, og finde billeder af mistænkte og assistere i opklaringen af forbrydelser ved at følge med i fiktive medier på bt.no.   

–          Og endelig formåede vores egen Strisser på Samsø da også at sætte øen på landkortet i slutningen af 90’erne. Med en appelform, der tager afsæt i det lokale øliv, lokkede serien ikke kun danske besøgende til øen, men også svenske, norske, finske, irske, og slovenske turister til ved hjælp af udgaverne ”Samsø” og ”Island Cop.”

Således er tanken, at Dicte også vil kunne sætte sit præg positivt på Aarhus og fremstille byen som et moderne, pulserende og mangfoldig sted. Et oplagt spørgsmål i den forbindelse er om Dicte har potentiale til at skabe et positivt image af Aarhus, nu hvor handlingen bl.a. udspiller sig i byens kriminelle miljøer og viser dens dunkle sider.

Men ifølge Anne-Mette Hjalager, lektor ved Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet og forsker i filmturisme, er der ikke grund til bekymring: ”Filmturister bliver tiltrukket af de steder, hvor handlingen har fundet sted, og hvor stemningen måske emmer lidt af den dramatik, der har fundet sted i filmen. Det helt centrale for en god filmturistoplevelse er, at man kan få mulighed for at genopleve eller komme tilbage til historien i dens eget univers og opleve en lille flig af handlingen i virkeligheden.” (Interview den 10. februar 2011)

For litteratur om filmturisme kan anbefales: Beeton, Sue (2010): The Advance of Film Tourism, Tourism Planning & Development. Routledge.

med emneordet , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: