From liking to love: Når fansider bygger brands

Fans, likes, followers og masser af friends. Det lyder alt sammen meget godt, men hvad er gevinsten egentligt for virksomheder, der påtænker at oprette sig på en social platform? Spørgsmålene hober sig op. Hvor meget er en fan værd? Hvordan tiltænker virksomheder sig at bruge sociale medier, og hvad forventer de af dem? Hvordan og hvorfor bruger forbrugerne fansider? Forbedrer fansider virksomhedens image? Én ting er helt sikkert, og det er, at man bliver nødt til at lege med. Hvis man ignorerer de sociale medier, mister man kontrollen, og forbrugerne definerer selv brandet. Hvis man hopper med på vognen, fordi alle andre gør det, gennemskuer forbrugerne det hurtigt og brandet mister sin troværdighed. Løsningen er en gennemtænkt integreret strategi, der åbner døre for at lytte til forbrugerne og forstå deres behov, og som samtidig giver forbrugerne en følelse af medejerskab.

Antallet af likes, friends og followers er som Kejserens Nye Klæder

I Rescu Kommunikation hører vi ofte virksomheder og organisationer være bekymrede for, at det sender et forkert signal at gå på Facebook og kun få 300 fans. Men er det de rigtige 300 fans, er antallet sådan set ligegyldigt. For det er nemlig ikke kvantiteten, men kvaliteten, det drejer sig om ved brugen af de sociale medier.

Gode brand-fan forhold skaber engagement og loyalitet

En ny undersøgelse, foretaget af reklamebureauet Millward Brown, datterselskabet Dynamic Logic og den internationale annoncørforening WFA, viser, at på trods af lave klikrater og skuffende ROI, er annoncørerne overbeviste om, at facebook-fans er vejen frem til større kundeloyalitet og støtte til brandet. Samtidig får de adgang til en kundegruppe, hvorfra der kan høstes værdifuld data og ny viden. Undersøgelsen viser også, at antallet af fans ikke er det vigtigste. Faktisk var det brand med flest fans det, der klarede sig dårligst. Hvad angår brand-fan forholdet viser undersøgelsen, at tillid er den vigtigste faktor for fans’ene. De vil have klare og forståelige budskaber, og det, de sætter mest pris på, er nyheder og information, der endelig ikke må forekomme som reklame. Herudover er det også vigtigt at skabe en følelse af community.

Hvad kræver det?

Men vedligeholdelsen af eksempelvis en facebook-side kræver arbejde. For i følge Millward Brown, Dynamic Logic og WFA’s undersøgelse er den måske allervigtigste faktor: ”Post regularly!” Konklusionen er, at hvis man følger den opstillede checklist, kan fansider i alle størrelser skabe engagement og loyalitet. Men brands’ene skal holde trit. De skal poste regelmæssigt og træffe en beslutning om at ofre ressourcer på det, f.eks. i form af en community manager.

Checklist Millward Brown, Dynamic Logic & WFA

I RESCU Kommunikation er vores kunde frivilligjob.dk et godt eksempel på en succesfuld social medie satsning. Frivilligjob.dk har  567 fans på facebook. 567 lyder ikke af mange for en organisation af denne type. Men disse 567 mennesker er fans af en ganske bestemt årsag: De er alle knyttet sammen i et fællesskab. Et fællesskab med værdi. Et fællesskab hvor frivilligt arbejde giver mening. Hvor det handler om iscenesættelsen af, at have fundet ”meningen” og vise, at man skaber værdi. De 567 fans af frivilligjob.dk er derfor de helt rigtige, fordi de signalerer det budskab man ønsker at få frem. Frivilligjob.dk kvitterer i den anden ende med løbende nyheder, samfundsdebat om frivillighed, blogindlæg, jobopslag osv. osv. Netop nu kan man endda få et badge til sit profilbillede, så man rigtigt kan vise, at man er frivillig. J Der er altså masser af muligheder, og meget at vinde, hvis man investerer rigtigt. Beslutningen skal under alle omstændigheder tages. De sociale medier er kommet for at blive.

med emneordet , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: