Når ambassadørkorps brander

Ambassadørkorps mig her og ambassadørkorps mig der… De er efterhånden alle vejne: I den gode sags tjeneste, i dit morgen-TV, som kunder, som alumner, som medarbejdere, som eksperter. Det ser næsten ud som om ambassadørkorps blot er endnu en smart gadget på marketingpaletten, som virksomheder bruger i flæng for at skabe opmærksomhed omkring deres mærkesager. 

Men her må man stoppe op og lytte lidt til eksperterne. For selvom det umiddelbart kan virke som en smart trend bunder den, ifølge forfatter og branding konsulent Martin Lindstrøm, i en samfundsmæssig tendens til at forbrugerne i højere grad er ved at overtage vores brands. Det er en erkendelse af, at vi i stigende grad tror på, hvad andre forbrugere fortæller os om virksomheder, produkter og brands, og at vi har let til disse historier gennem sociale medier, forbruger-til-forbruger forums og lignende.  

I en artikel i Jyllands-Posten Erhverv den 13. marts giver Martin Lindstrøm derfor følgende råd til virksomhederne: ”Bevar 60 pct. af den gamle markedsføringsplan og uddeleger resten. Tidligere ville man ansætte en marketingdirektør. Fremover vil man ansætte én person, som styrer et stort netværk af brand-ambassadører.”  

The million dollar question i halen på sådan en opfordring er selvfølgelig: Ja ja, men hvordan gør man så i praksis?

Her vil jeg dele en lille successhistorie: I Rescu Kommunikation var vi så heldige for kort tid siden at have besøg af 18 friske elever fra Risskov Gymnasium, som alle har meldt sig frivilligt som ambassadører for deres gymnasium. Initiativet er startet af eleverne selv med støtte fra gymnasiets ledelse. På workshoppen, som fandt sted i Filmby Aarhus, blev eleverne trænet i at være helt skarpe i rollen som ambassadører med bl.a. præsentationsteknik og oplæg. Resultatet var fem superfede præsentationer – som eleverne fremover vil kunne holde i brobygningssammenhænge – et fuldt åbenhus arrangement, og nogle meget fine ansøgertal.

Indsatsen med at træne et hold elevambassadører kan selvfølgelig ikke stå alene. Der skal meget mere til, for at øge antallet af ansøgere til gymnasiet med 25 procent, som Risskov Gym har gjort i 2011. Men det er et skridt på vejen! Gode historier løber rundt. Især tre nøgleord springer frem af historien om Risskov gymnasium: ”meldt sig frivilligt”, ”selv initiativtager” og ”træning i rollen.” Hvordan og hvorledes et ambassadørkorps end ser ud, vil jeg vove at påstå, at disse tre elementer er vejen til ambassadørkorps, der brander.

Risskov gymnasiums elevambassadører

med emneordet , , ,

3 thoughts on “Når ambassadørkorps brander

  1. Frederikke Elbek siger:

    Interessant læsning og dejligt med tre konkrete elementer, du foreslår man bør have in mente, når men arbejder med ambasadørkorps, der brender, men forholder det sig sådan i virkeligehden? Flere og flere organisationer – særligt interesseorganisationer – benytter sig af ‘kendisser’ i deres ambassadørkorps, fordi de per automatik hiver noget opmærksomhed til sig. Det foregår typisk sådan, at organisationen henvender sig til de personer, de umiddelbart gerne vil have med i deres ambassadørkorps. Det vil sige, at hverken “meldt sig friviligt”eller ” selv initiativtager” gør sig gældende. Hvad betyder det for ambasadørernes rolle som brandingredskab af organisationen?

    • Signe Høyer siger:

      Tak for din kommentar Frederikke. Der er en god pointe du kommer med ang. kendisser i ambassadørstillinger, fordi den gør opmærksom på et vigtigt overlap – nemlig det mellem branding via personprofiler og branding via ambassadører.
      Som jeg ser det, så kan ambassadører netop være alle os andre ”ikke-kendisser,” der brænder for en god sag eller ønsker at gøre opmærksom på et eller andet, der relaterer sig til vores personlige dagsorden. Indenfor markedsføring taler man f.eks. om ”authenticity” – tanken er, at det i stigende grad handler om at åbne op for det autentiske og det ægte i sin kommunikation og væremåde som virksomhed (bogen hedder ”Authenticity” og er skrevet af oplevelsesøkonomerne J. H. Pine and B. J. Gilmore).
      Hvis man skal stille det helt skarpt op, så vil jeg sige, at ambassadørkorps kan være ægte, hvorimod kendisser, der er blevet hyret til jobbet altid vil påtage sig en rolle eller tage en maske på til lejligheden.

      Dermed ikke sagt at kendte ikke kan brande i rollen som ambassadører. Som du selv nævner, så er de gode til at tiltrække sig opmærksomhed, og det kan være afgørende for en virksomhed, som måske ikke har et netværk af frivillige initiativtagere bag sig eller et etableret navn i markedet.
      Men det er pudsigt, at du lige nævner interesseorganisationer. For jeg vil jo mene, at man kan finde masser af authenticity og ægthed indenfor sådanne rammer?

      Et eksempel er re-lanceringen af Frivilligjob.dk i januar. Her fik Rescu Kommunikation til opgave at projektlede, og da var det oplagt, at lade de frivillige selv fortælle om det, at lave frivilligt arbejde. De var naturlige ambassadører af sitet og ægte fortalere for sagen. Udover frivilligjob har jeg ikke et så indgående kendskab til brugen af ambassadørkorps i interesseorganisationer, at jeg kan sige, at det er branchens guldæg, men umiddelbart synes jeg, at det ser sådan ud.

      Jeg håber at det var svar på dit spørgsmål?

  2. Christina Hansen siger:

    Hej!
    Spændende læsning🙂 Jeg kunne godt tænke mig et eksempel på en virksomhed som bruger medarbejdere og/eller forbrugere som ambassadører for virksomheden. Kan du give mig et?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: