PR spinder guld på gratis praktikanter – er det et purre opspind?

Børsen bringer her d. 1. oktober en artikel vedørende PR-bureauers modvilje mod at aflønne praktikanter, hvor der diskuteres om hvorvidt dette er problematisk.

Jeg som studerende og for øjeblikket praktikant hos Rescu Kommunikation finder denne diskussion meget interessant – derfor udtrykker jeg her egne personlige holdninger til diskussionen.

Jeg kan se både fordele og ulemper i, at PR-bureauer ikke lønner deres praktikanter, da det kommer an på både praktikkens længde, praktikantens ansvar og praktikkens indhold.

Praktikkens længde, mener jeg, spiller en væsentlig rolle for, hvorvidt PR-bureauer skal aflønne deres praktikanter. Jeg skal desværre selv kun være i praktik et par måneder, hvilket betyder, det bliver svært for bureauet direkte at spinde guld på mit ophold hos dem. Medarbejdere hos det enkelte bureau skal i starten bruge en del ressourcer på oplæring og løbende igangsættelse af praktikanten – af denne grund spindes der i denne periode efter min mening ikke guld på gratis arbejdskraft. Længerevarende praktikforløb på omkring et halvt års tid eller derover mener jeg dog kræver aflønning, idet praktikanten her gerne skulle komme til at indgå på næsten lige fod med de fastansatte medarbejdere og derved også påtager sig et væsentligere større ansvar og mere omfangsrige opgaver, og praktikanter der udfører arbejdet på lige fod med fastansatte, bør også få løn. Af denne grund spiller praktikkens varighed og indhold også en væsentlig rolle i spørgsmålet om, hvorvidt aflønning er et MUST eller en mulighed for det enkelte bureau.

Det at fastsætte en lov om en minimumsløn for praktikanter mener jeg kunne medføre, at en hel del PR-bureauer ville fravælge at få studerende i praktik – især de mindre bureuaer. Dette ville medføre at halvt så mange studerende kunne få en praktikplads, hvilket jeg mener både ville være ærgeligt for de studerende men også et tab for erhvervslivet, der i et fremtidmæssigt perspektiv kommer til at få gavn af de studerendes praktiske erfaringer fra et eventuelt praktikophold.

I artiklen udtrykker journalistforbundet ligefrem et ønske om samme ordning for kommunikationsstuderende som for de journaliststuderende, hvad angår lønnet praktik. Jeg er dog af den holdning, at der er svært at drage paralleller mellem de to uddannelser, idet der i jornalisternes tilfælde er tale om krav om praktik fra uddannelsens side, hvilket der ikke er på kommunikationsuddannelserne, hvor praktikken er mere eller mindre valgfri. Man kan ikke slå to uddannelser, der ikke arbejder ud fra samme vilkår for praktik over en kam. Jeg kan dog godt følge tanken om nogle retningslinier for lønnet praktik, men er dog stadig nervøs for, det vil medføre et fald i antallet af mulige praktikpladser.

Et af argumenterne for ulønnede praktikanter kommer fra Kristoffer Kej, projektchef hos Relations People. Han er af den holdning, at ulønnede praktikanter i højere grad kan stille krav om læring. Et smule vagt argument efter min mening. Vi snakker jo ikke om, at praktikanterne skal have lønninger svarende til de fastansatte – vi snakker nærmere om en mindre pose penge, der kan få dagligdagen hos de studerende til at løbe rundt. Selvom praktikanten lønnes med et mindre pengebeløb, mener jeg stadig praktikanten har krav på læring – en læring som jo i den sidste ende kun gavner branchen og det fremtidige bureau, der eventuelt senere vælger at fastansætte den tidligere praktikant.

Min konklusion er hermed, at større PR-bureauer, der har praktikanter i omkring et halvt år eller derover spinder guld på deres praktikanter, der fortjener noget i lønningsposen for deres indsats. PR-bureauer der kun har praktikanter i et par måneder spinder dog ikke ligefrem guld, derfor mener jeg i dette sidste tilfælde, at påstanden om at ”PR spinder guld på gratis praktikanter”, som var overskriften i Børsen, er mere eller mindre opspind.

med emneordet , , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: