PR for Putin

Inspireret af en artikel i Newsweek har de gode folk over på Kommunikationsforum begået en sjov (undskyld ordvalget) lille oversigt over, hvilke firmaer og personer, der lige nu laver PR for verdens diktatorer og mere tvivlsomme regeringer.

Hvideruslands præsident Alexander Lukashenko har for eksempel hyret englænderen Tim Bell, der er tidligere pressechef for Margaret Thatcher og som har været Augusto Pinochets PR-mand i årevis. To store udfordringer må man sige, men Tim Bell er altså klar til den næste i Hviderusland.

I Rusland fik firmaet Ketchum til opgave, at hjælpe med, at få Putin til at blive valgt som ”man of the year.” Det pitch kan jeg lige se for mig: ”Jeg ringer på vegne af præsident Putin… jeg har lidt oplysninger til jeres dommerkomite”

Listen indeholder overraskende nok også mere kendte firmanavne. For eksempel har Uganda hyret Hill & Knowlton til at hjælpe sig med at komme over det dårlige image, det giver, ikke at overholde menneskerettighederne og Pakistans general Musharraf har fået hjælp af Ogilvy PR i hans valgkamp.

Læs selv flere eksempler her og deltag i den debat, der naturligt nok allerede er startet om, hvilke kunder man måske selv ville sige nej til eller ha’ tunge etiske overvejelser omkring. Der er nok ingen diktator, der lige ringer i morgen, men der er jo også mange andre, og mere beskedne områder, hvor ens etik måske kan blive udfordret.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s