10 års jubilæum for ordet “weblogs”

I december 1997 blev ordet “weblogs” brugt for første gang – nærmere bestemt den 17. december 1997. Det var amerikaneren Jorn Barger som benyttede det første gang, da han skulle finde et ord der kunne beskrive processen “logging the web”.

weblogger.jpg Jorn Barger

Jorn Barger holdning til blogs er ikke helt lig min egen. Han er af den opfattelse at blogs primært bør handle om at gemme og udveksle links med andre, og at de ikke primært bør bruges til at udvikle originalt indhold. Han mener derfor, at del.icio.us er et bedre værktøj for en blogger end eksempelvis Blogger.com og WordPress. Jeg mener at forholdet bør være lige modsat. Men jeg kan godt se ideen i at udveksle links – det er meget oplysende, at blive dirigeret rundt på nettet og derved opleve nye og inspirende ting, men originalt indhold er nu engang IMO det mest interessante.

Men her i Jorn’s ånd er der et link til en artikel fra Wired, hvor han giver gode råd til nye bloggere.

Reklamer

Vinder af Blogprisen 2007

Som vi beskrev tilbage i oktober så er der stiftet en Blogpris. Og nu er vinderen afsløret.

Listen over de nomimerede og de fem finalister kan findes her.

Da den endelige afstemning fandt sted var der mere end 800 afgivne stemmer.

Vinderen blev Slagt en hellig ko. Tillykke til Liselotte 🙂

Som det fremgår af listen over nominerede er det primært private blogs, som er fremtrædende. Tættest på prisen af de knapt så private kom Overskrifts Underskrift.

Vælger bagmanden (Rasmus fra Kammeret) at fortsætte i år med en ny Blogpris – så tror jeg det bliver en mere udvidet udgave. Måske med flere kategorier? Og så kan det være at de coporate blogs bliver mere synlige. Måske kommer der endda en stemme på vores blog? 🙂

Jeg vil i hvert fald fortsætte med at følge udviklingen.