Mediebureauerne i front i kommunikationsbranchen…?

I dagens udgave af Børsen kan man fornøje sig med en større artikelserie omkring, hvem der fører an i kommunikationsbranchen.

Vinderen er i følge analysen mediebureauerne – set på omsætning og bruttoanvance. PR bureauer ligger lige efter og så kommer direct marketing og reklamebureauer. Men er det ikke at sammenligne pærer og bananer – de er begge et stykke frugt – men har ellers intet med hinanden at gøre? Og er en sådan analyse, hvor man sammenligner disse ikke helt forfejlet?

Umiddelbart jo – og så måske alligevel ikke helt da de alle fire jo er en del af kommunikationsbranchen – men de fire nævnte dele af kommunikationsbranchen er i mine øjne ikke nogen som skal eller kan erstatte hinanden – de supplerer hinanden.

For lige at simplificere det:

– Et mediebureau beskæftiger sig primært med at rådgive virksomheder om hvordan og hvor de skal bruge deres markedsføringsbudgetter
– Et reklamebureau udvikler reklamekoncepterne i henhold til købt markedsføring
– Et direct marketing bureau kontakter kunderne direkte via telefon eller lignende
– Et PR bureau arbejder med mere overordnede strategier, indirekte kommunikation og de redaktionelle spalter

(er meget simplificeret – ved godt at det ikke er dækkende beskrivelser, men det tegner billedet…)

Sat på spidsen betyder det jo, at der ikke var nogen mediebureauer, hvis der ikke fandtes reklamebureauer…

For mediebureauer lever jo reelt af, at der er reklamebureauerne som kan producere materiale og koncepter – så blandt andet derfor er en sammeligning mellem disse dele af kommunikationsverdenen ikke særlig anvendelig.

Men det er da glædeligt, at det går så godt for den del af branchen.

For vores egen del er det endnu mere tydeligt, at vi skal forbedre os, som Søren Berzant, direktør i Cohn & Wolfe siger det :

PR-branchens udfordring bliver at synliggøre den værdiskabelse, vi genererer.

Eller banalt – vi skal i PR branchen blive bedre til at fortælle og forklare hvad det er vi går og laver.

For hvis vi i fremtiden skal sammenligne os med mediebureauer, så har jeg vist heller ikke helt forstået hvad PR er for en størrelse…😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: