Statsministeren blogger

Så har selv vores statsminister fået sig en blog. Og oven i købet har Anders Fogh Rasmussen dermed overhalet flere andre toppolitikere indenom. Bloggen findes her. Bemærk indledningen: “Velkommen til min første blog på nettet…” Jo tak, hvor ellers finder man en blog… Men pyt nu med det, umiddelbart er det jo fantastisk, at selveste vores statsminister nu vil til at blogge og dermed komme i dialog med sine besøgende (hele det danske folk). Smukkere demokrati kan man vel ikke forestille sig. Man ser det for sig: Anders Fogh med den bærbare på skødet i en lysebrun sofa i Nærum, mens han ivrigt skriver opdateringer og kommentarer: “Se Anne-Mette, nu har jeg lavet et nyt indlæg med et foto af din børnehave…”

Nej, vel. Statsministerens blog bliver ikke en blog som vi kender det, men snarere en statisk hjemmeside, hvor os danskere så kan kommentere på statsministerens forskellige indlæg, men uden at komme direkte i dialog – hverken med statsministeren selv eller den redaktør, som er sat i spidsen for bloggen. Statsministeren skriver, at han regner med en ugentlig opdatering og det skal nok lade sig gøre her i starten, men lur mig om ikke det kommer til at knibe, når hverdagen melder sig. Og en ting er i hvert fald helt sikkert, der bliver ingen glødende debat med Anders Fogh om Irak-krigen, kvalitetsreform eller Ulla Tørnæs’ formidable evner til at undgå at få informationer. Og så mangler Anders Fogh i øvrigt også at få defineret om han blogger som statsminister eller Venstres formand, der er jo unægtelig en forskel.

Men hatten af for Anders Fogh for de gode intentioner. Uhyggeligt mange politikere blogger som bekendt ikke, så fint, at den øverste høvding er begyndt. Men (og tilgiv min kynisme), var der nogen, der sagde valgkamp…?

2 thoughts on “Statsministeren blogger

  1. tak for kommentaren på tv2 ang.unge menneskers afbrænding af skoler m.v.
    I modsætning til medierne er jeg meget enig i, at det ikke er samfundets skyld. De unge mennesker må selv sammen med deres forældre tage ansvar for deres udddannelse og fremtid. Det var befiende at vores statsminister satte dette på plads.
    Venlig hilsen
    Linda Jensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s