Hvad er gratisaviserne værd i PR-sammenhæng?

Der er blevet talt og skrevet en del om gratisavisernes værdi som annonceringsmedie., og mange virksomheder står sikkert netop nu og overvejer, om Urban, MetroXpress, JP Århus og ikke mindst Centrum Morgen, 24 timer, Dato og Nyhedsavisen skal med i mediaplanen for 2007.

Men hvad er gratisavisernes værdi som PR-objekt? Er der nogen grund til at spilde tid på at plante historier i gratisaviserne, tage dem med på medielisterne etc?

Det handler selvfølgelig meget om, hvem det er, man gerne vil ramme med sit budskab.

Aviserne mener vist efterhånden selv, at de dækker det meste af befolkningen – hvilket der så bliver grinet lidt af i andre aviskredse. Men ud fra en PR-tankegang er jeg ikke utilbøjelig til at give dem ret.

Hvem læser gratisaviser?
– 15-18-årige (for de transporterer sig meget og gider ikke læse almindelige dagblade)
– de studerende (hvorfor bruge SU’en på en avis, når man kan få den gratis?)
– dem, der kommer forbi kantinen i løbet af arbejdsdagen (gratisaviserne ligger garanteret i et væld af kantiner landet over)
– dem, der er så heldige at få aviserne ind af brevsprækken (et blik eller to kaster de fleste vel i avisen, når de ikke har et NEJ TAK på postkassen)
– håndværkere, teknikere og andre, der kører meget (noget skal kaffepausen bruges på)
– journalister (om ikke andet så for at blive bekræftet i, at det går dårligt for konkurrenterne)

Bredden siger sig selv – de ca. 250.ooo læsere, som de nyeste gratisaviser til sammen har (min vurdering) –  og de 800.000 som den største gratisavis, Urban, bryster sig med – er en pæn slat i PR-sammenhæng. Men særligt det sidste punkt på ovenstående liste er vigtigt: For en udgivelse, der læses meget af journalister, bliver oftere dagsordensættende end en udgivelse, der ikke læses af andre journalister.

Når man vælger gratisavis i PR-sammenhæng er det vigtigt at se på avisernes yderligere muligheder: En pressemeddelelse eller et pitch til JP Århus eller Centrum Morgen kan pludselig udvikles til en landsdækkende historie, hvis den er god nok. Disse to aviser har desuden en online-del, som man kan satse på, hvis historien er for tynd til tryk. Det samme har Nyhedsavisen og Urban. Jeg tror dog, at JP Århus og Centrum Morgen er et bedre bud på succes end de to sidstnævnte, fordi trafikken genereres moderaviserne.

Modsat har 24 timer, Dato og MetroXpress kun den plads, der er på tryk – og chancen for omtale er derfor lidt mindre

Uden nu at kende indgående til de redaktionelle forhold hos de mange aviser tror jeg godt, jeg tør sige, at Nyhedsavisen, JP Århus, Centrum Morgen og 24 timer pt. har flest ressourcer – læs mandsskab – til at forfølge, researche og udbygge en halv historie. Urban, MetroXpress og Dato, tror jeg, er lidt mere pressede.

Så har man en halv historie med potentiale: Sats på dem, der har tid til at gøre noget ved det.

Har man en halv historie uden potentiale: Sats på de aviser, der har en online-version.

Har man en hel historie, som man gerne vil have direkte i avisen: Skriv en god pressemeddelelse, der har tydelige artikel-træk og sats så på dem, der ikke har tid til at researche videre i den.

Var der nogen, der sagde spekulation?

Jeg vil gerne udfordres på ovenstående – for eksempel fra journalisterne på aviserne selv🙂

2 thoughts on “Hvad er gratisaviserne værd i PR-sammenhæng?

  1. Kasper siger:

    Det ville være rart med konkrete eksempler – det ville faktisk være meget bedre. F.eks. hvordan det er gået med en historie i forskellige medier? Hvem afviste den, hvem hoppede på? Hvem skrev en note, hvem gav den topprioritet? Hvor meget hjælper det at tilbyde den som solo? Og kan der generaliseres med medierne som helhed, eller er det den enkelte journalist som er afgørende for hvad der sker med historien? Og hvordan med personlige relationer til journalisten, betyder det noget?

    Man kunne også læse på http://www.cfje.dk/kilder – her er en stor undersøgelse af mediernes kilder blevet offentliggjort i sidste uge. Det er kilder fra Berlingske, BT, EB, MetroXpress, JP, Politiken og URBAN, som er blevet udsat for en større undersøgelse. Her viser de tørre tal bla., at 11,3% af kilderne i gennemsnit er blevet kontaktet på baggrund af en pressemeddelelse.
    For de enkelte medier ser tallet sådan ud:
    Berlingske: 13,4%
    BT: 7,1%
    EB: 5,9%
    MX: 24,5%
    JP: 11,2%
    Politiken: 9,1%
    URBAN: 11,1%

    Og der er meget meget mere læsestof på CFJEs hjemmeside.

    vh
    kasper, journalist på urban

  2. Rikke Halberg siger:

    Tak for statistikken, Kasper. Det afkræfter jo min tese om, at MetroXpress og Urban ikke har tid til at forfølge historierne. Statistikken siger, så vidt jeg kan se, ikke noget om, hvor mange pressemeddelelser, der er blevet sendt til de enkelte medier – det er også interessant at tage med.
    Du har ret i, at det ville være vældigt interessant at kigge på, hvilke pitch og pressemeddelelser, der virker – og hvordan og hvorfor. Mit eneste problem i den forbindelse er, at jeg ikke kan løfte sløret for de strategiske overvejelser, der ligger bag mine kunders presseaktiviteter🙂
    Men overordnet set er mine erfaringer følgende:
    >Hvor meget hjælper det at tilbyde den som solo?
    Det kommer meget an på, hvor meget indhold, der er i historien. Hvis historien er lidt usexet eller på anden måde ikke-eksisterende, så er det absolut en fordel at tilbyde den solo, for så træder det 6. nyhedskriterie i kraft (de fem første er selvfølgelig VISA+K), nemlig “vi har den – det har DE ikke”. Altså, kort og kontakt: Hvis ingen af de fem traditionelle nyhedskriterier Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Aktualitet eller Konflikt er til stede, må man prøve med det sidste kriterium, konkurrencen mellem medierne.
    Hvis historien er god nok, er der mere ide i at sende den bredt ud – ligeledes hvis historien mest er “til info”.
    >Og kan der generaliseres med medierne som helhed, eller er det den enkelte journalist som er afgørende for hvad der sker med historien?
    Succesen for et pitch eller en pressemeddelelse afhænger i mine øjne allermest af tre ting:
    – kvaliteten af historien (og vægten af nyhedskriterierne)
    – vinklingen af historien – passer den ind i det valgte medie og mediets tilgang til historier/pressemeddelelser af denne type / emne
    – mediets situation “på dagen”: er der andre ting der er vigtigere eller mindre vigtige.
    Jeg tror ikke meget på de enkelte journalisters betydning. “Salgsmetoderne” kommer først – men det skal jeg jo sige🙂
    >Og hvordan med personlige relationer til journalisten, betyder det noget?
    Jeg synes faktisk af og til det er en hæmsko. Mine venner og bekendte holder gerne en kølig distance til mine forsøg🙂 Derimod kan det professionelle bekendtskab godt være nyttigt. Du ved, hvor jeg sidder og hvad jeg laver. Du ved også med 99% sikkerhed, hvor meget du skal lægge i de historier, jeg sælger til dig. Ligeledes skal jeg ikke spille på personlige relationer og “årh, det kunne du nu godt gøre for min skyld”, når jeg taler med dig om en historie… Men kan nøjes med at forholde mig til, hvad jeg ved, du er interesseret i at skrive om, og hvordan du gerne vil have det serveret – mange eller få oplysninger, navne og numre på kilder uden for min kunde etc….🙂 Så konklusionen er: Den profesionelle relation og bekendtskab er en fordel. Den personlige relation er ikke.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: