Manipulation i Vollsmosesagen…?

300-time-bomb.gif

B.T. kan i dag oplyse, at der er fundet en rapport med oplysninger om ransagningen ved Vollsmose i Odense. Rapporten er fundet flyvende rundt ved Universitetsparken i København.

Rapporten indeholder en analyse af nogle af de kemiske mateialer der blev fundet ved ransagningen. En analyser, der viser, at der er tale om hjemmelavet sprængstof. Analysen er lavet af Kemisk Beredskab under Beredskabsstyrelsen.

Analysen bakker således op om politiets anklage mod de terrormistænkte.

Underligt?
Er der ikke noget der er en smule underligt i den sag? Siden de terrormistænkte blev anholdt er der blevet sagt og skrevet meget. Ikke mindst om hvilke beviser politiet evt. var i besiddelse af. Men indtil nu har alt dette været hemmeligtholdt. Hvilket har givet grobund for en masse gisninger om aktionen var politisk bestemt osv.
Lad mig komme med en hypotese.
Med dette fund af analysen er der kommet stærke beviser for at der har været sprængstoffer indblandet, hvilket alt andet lige styrke politiets sag.

Men er det ikke lige lovligt belejligt at disse oplysninger kommer for dagen nu? Og så på denne måde? Et meget vigtigt papir ligger helt tilfældigt et sted hvor forbipasserende nemt kan finde det og bringe det til pressen.

Det lugter en anelse af manipulation med pressen – forstået på den måde, at man ved at “lække” denne analyse kan man få lagt beviserne ud til pressen – helt uofficelt og uden at nogen kan anklages for at “lække” oplysninger. Nu kan der højst blive tale om at der “må være sket en menneskelig fejl og det vil der blive kigget på, således det ikke kan ske i fremtiden”.

Nu er alt det ovenstående jo bare en hypotese – men dette kunne jo være sandt… og så rejser det jo en række nye spørgsmål.

8 thoughts on “Manipulation i Vollsmosesagen…?

  1. martinbm siger:

    Først og fremmest vil jeg erklære mig helt enig i perspektivet om at det er lidt mistænkeligt at en topklassificeret rapport flagrer rundt i Kbh. Men lad os nu sige at der er tale om manipulation med pressen som offer/vinder. Jeg har svært ved at gennemskue hvordan det kan få konsekvenser i sagen, hvis man nu stoler på at restsikkerheden i Danmark er i orden. Dette gør jeg ikke nødvendigvis, men hvordan kan en tilsigtet/utilsigtet offentliggørelse af rapportens indhold få indflydelse på den retsmæssige side af sagen? Vi så jo med Tvind-sagen, at retssikkerheden tilsyneladende er bibeholdt, i den forstand at der stadig skal være ordentlige beviser mod Amdi-slænget før end de kan dømmes (selvom vi alle vel stadig tror at de fuskede lige lovligt meget).
    Det kan også være at det er oppositionsmedlemmerne der på en eller anden forunderlig vis har skaffet rapporten, lækket den til pressen og nu sidder og håber på at Skaarup endnu engang skal belære dommeren og andet godt om lov og ret, hvorefter de nok en gang vil forsøge at skubbe ham af pinden som formand for retsudvalget😉
    Der gik lidt selsving i den; tilbage til det første spørgsmål – er der en reel risiko for at en offentliggørelse af en øm og klassificeret rapport, kan få indfyldelse på rettergangen idet der kommer offentligt pres på de involverede parter?

    Svar modtages gerne – jeg aner intet om spin på et sådant niveau!

  2. Nu er alt dette jo hypotetisk. Men hvis det nu er foregået på denne måde – så ville det ikke handle om at ændre på eller få indflydelse på rettergangen.

    Det ville handle om at skabe ro og handlefrihed for politiet – som jo er under et voldsomt pres for at levere resultater og ikke mindst for at retfærdiggøre deres tiltag med den måske lidt voldsomme anholdelse og ransagning i Vollsmose.

    Politiet og anklagemyndigheden, kan jo ikke lække oplysninger – men da dette dokument blev kendt af offentligheden – gav det jo en form for blåstempling af deres aktion – for der var jo noget om snakken.

    Det kan måske give det lidt pusterum i denne vanskelige sag – som jo er under massiv mediebevågenhed. Og hvis man både skal føre en sag og samtidig slås med en kritisk presse og en sur befolkningsgruppe – gør det jo ikke deres sag lettere.

    Men igen – det er jo bare en tænkt hypotese…

  3. martinbm siger:

    Ok, jeg forstår. Og jeg forstår også godt at man kan blive presset af en kritisk presse og en sur befolkningsgruppe i sagen, men jeg tænker stadig om målet ikke er at ændre på retspraksis. Fakta er vel fakta, vel uanset om det bliver kendt for befolkningen eller om der er tale om dobbeltlukkede døre i retten.
    Og er PET i den sammenhæng villige til at satse deres ellers nu udmærkede ry og rygte og risikere at virke amatøragtige i denne sag ‘bare’ for at få lidt pusterum? Der er jo netop fremkommet endnu nogle nye elementer som I mine øjne stiller PET i et lidt vagt lys.
    Er det det værd? Eller har PET ikke medtænkt x-faktoren, som i dette tilfælde er risikoen for bad image?
    Og lad os endelig blive ved med at vende tankerne på et hypotetisk plan!

  4. Rikke Halberg siger:

    Ja, det er jo en svær en…

    Men efter at PET-rapporten blev fundet på Buddinge station – det var vist i dag – så tror jeg efterhånden på, at vi er ude i en form for Grevild II sag. Men hvad mon whistleblowerne helt konkret vil have ud af det? Det er meget mystisk…. Først politiet, så PET. Det kan ikke på nogen måde være tilfældigt.

    Info kan man finde… lad mig se… skal vi glæde JP i dag? Så kig her: http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3954808/

  5. martinbm siger:

    Det kan da være at vi skal ekskludere det hypotetiske i denne debat? Måske er det sandt at en træt PET-medarbejder i sin iver for at finde et klippekort ganske uden elegance, droppede de nyfremkommende papirer på Buddinge Station – vedkommende er jo tilsyneladende blevet afskediget. En eller anden har fundet papirerne afleveret dem til et medie, der så har holdt dem tilbage til et gyldent tidspunkt. Alt i mens (det er sgu hypotetisk alligevel) lækker PET, politi eller en anden institution sprængstofrapporten, som de så iflg. Christian har købt tid og rygdækning med. Hvad de tilsyneladende ikke har vidst er at en medarbejder har tabt et actionchart for hele ransagningen. Og nu er det således blevet x-faktoren, som de dels ikke havde set komme og nu ikke kan styre – et ubehageligt backdraft!

    Hvad siger I til den? Kan den købes?
    Iflg. den linkede artikel skulle materialet være tabt to dage efter aktionen. Nogle har holdt det tilbage – vel indtil de kunne udnytte det bedst muligt. Sikkert det samme der skete med hackerskandalen i Sverige. Socialdemokraterne har sikkert kendt til Folkepartiets indtrængen ganske længe og vælger så det, i deres øjne, taktisk bedst mulige tidspunkt at offentliggøre snyderiet på.

  6. martinbm siger:

    Og i øvrigt kan jeg stadig ikke regne ud, hvem der lukrerer bedst på alt det her!

  7. Jeg tror ikke du rammer helt ved siden af – rent hypotetisk altså. Det ville også forklare hvorfor ingen journalister har fundet samme vinkel som den vi har brygget sammen. For hvis en journalist har fået sprængstofsrapport stukket i hånden af en person fra PET eller lignende vil journalisten jo ikke “dræbe” kilden ved at tage denne kritiske vinkel. Og der er jo heller ikke tradition for at journalister kritiserer hinanden – det forklarer hvorfor et konkurrende medie ikke tager sagen op.

    Men du har ret. Med det nye “fund” er der ikke mange der vinder på denne sag. Umiddelbart kunne det rent hypotetisk virke som om den fyrede medarbejder fra PET er en syndebuk – der nu ofres for at gøde olie på vandene nu hvor det har taget en lidt skæv retning…

  8. martinbm siger:

    Bare vi nu ikke får en fortørnet PET-medarbejder, som vil hævne sig på den danske stat. Det lyder som plottet til en dårlig film hvor en tidligere CIA-agent mener at han blev ofret for redde en eller anden vicepræsident. Omvendt er det jo længe siden vi har set Jens Okking i en helterolle.
    Spøg til side; Det må være forklaringen – der er bare ikke meget film og action over forklaringen….medarbejderen tabte papirene i forsøget på hurtigt at fiske sit klippekort til toget frem…Det lyder sgu for menneskeligt til helt at være sandt!
    Måske det er os helt almindelige danskere med en lille hang til at fiske efter potentielle konspirationer, som lukrerer allerbedst på alt det her😉

    Tak for svarene og debatten i det hele taget!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: