Reklamefilm – kan det gøres journalistisk?


I går skrev Trine-Maria på sin Hovedet på Bloggen om Fords nye tiltag med videoblogging, Boldmoves. Et af hendes kritikpunkter var formen på reklamefilm.

Som hun skriver: “Reklamefilmene er alt for pæne og alt for redigerede til, at det virker autentisk på mig. Der er en diskrepans mellem, at det er rigtige mennesker, der taler og så at lyset er kunstigt og at de ting de siger, virker for iscenesatte. Hvis man vil lave noget autentisk må man leve med et skævt slips og et underligt lys, men måske er det, fordi jeg har set for mange dogmefilm, at jeg tænker sådan?

Jeg er helt enig.

Personligt ville jeg ønske, at virksomhederne havde modet til at lave reklamefilm med det, jeg som journalist, ville kalde et mere journalistisk præg. Altså mindre opstilling og mere naturlighed.

I stedet for at have forberedt en tale på forhånd – for at få alle de rigtige markedsføringsord med – kunne jeg sagtens forestille mig at filme en helt almindelig samtale og så klippe de gode bidder ind i en film – præcis som man ville gøre, hvis situationen var et tv-interview. Det ville give et boost til troværdigheden, og det ville blive meget mere spændende for tilskueren at se på.

Men det er desværre min erfaring, at erhvervsledere og marketingmedarbejdere synes det er en dårlig ide… Måske føler de, at de mister kontrollen over produktet?

Men der er også andre muligheder. For et par år siden lavede BMW en kampagne – BMW films hed den, og jeg kan desværre ikke længere finde andet end dette på nettet – nogen må have publiseret filmene et andet sted? HJÆLP ????

Her havde man fået skuespillere til at lave kortfilm, hvori der et eller andet sted indgik en BMW – faktisk lidt i stil med vores egen Avistid.dk. BMW’s film var superhotte. Virkelig, virkelig lækre – og de blev selvfølgelig et viralt hit. Det er klart, at det kræver en virksomhed med en stor pengepung at lave sådan et viralt markedsføringsprojekt med rigtige skuespillere – men min pointe er, det virker bedre med en historie, enten som fakta eller fiktion. Reklame uden historie er der ikke ret mange, der gider se på mere.

Nogen vil måske påpege, at der godt kan fortælles en historie, selvom hele setup’et er opstillet og direktøren taler ud fra et talepapir, som fotografens assistent holder op ved siden af kameraet. Men det er jeg altså ikke helt enig i, for når autenciteten omkring historien forsvinder, så dør lidt af historien også.

Men nå, bortset fra det, så er der jo ingen tvivl om, at der vil blive lavet mere og mere videomarkedsføring i fremtiden, så det er jo bare at sætte gang i med argumentations- og overtalelsesevnerne, når man får den slags opgaver ind på skrivebordet.

4 thoughts on “Reklamefilm – kan det gøres journalistisk?

  1. Der er vist en del der har posted disse BMW filoms.

    Her er i hvert fald et sted hvor de kan ses
    http://www.chasingthefrog.com/BMW_Films/bmw_films2.htm

  2. This post has been removed by the author.

  3. Jeg må sige, at jeg umiddelbart er uenig. Nu har jeg set nogen af de små film og jeg synes de virker efter hensigten, nemlig autentiske og journalistiske, og dermed troværdige. (Så vidt det nu er muligt,når det kommer fra cooporate america)

    Det er jo et forsøg på at dokumentere en turnaround i Ford og, efter hvad jeg lige har fået set, så virker det faktisk meget godt. Det er i hvert usædvanligt og spændende. Og hey! det er Amerika. Her er ingen uden slips i tv, her er alle i lækkert lys og uden grovkornet billeder. Det er jo ikke “48 timer” på TV Danmark vel🙂

  4. Trine-Maria siger:

    Søren har måske en pointe – altså i forhold til, at det er poleret, fordi det er amerikansk…

    Omvendt så blogger jeg lige om lidt en liste over de nye superstjerner på nettet (indenfor underholdning) og de er også allesammen amerikanske, men de er sjovt nok ikke allesammen polerede…

    Og som jeg også skrev – det er en kombination af flere ting, der gør at jeg ikke bliver helt overbevist – og det betyder ikke, at jeg ikke tager hatten af for, at Ford forsøger, for det gør jeg bestemt – og jeg håber – ligesom Rikke, at flere virksomheder vil turde lidt mere og anderledes.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: