Spindoktorer – skabt af medierne


I den seneste tid har der været talt og skrevet meget om de såkaldte spindoktorer hos regeringen. Både hvor mange de er og hvor dyre de er. Spin er blevet så stort at det endda fik sit eget talkshow på DR2 – kaldet Jersild og Spin.

Det meste af tiden handler det om hvor forfærdeligt det er at den nuværende regeringen har spindoktorer. Her glemmer man typisk, at den tidligere regering var den regering som var de første til at ansætte reelle spindoktorer, som er politisk ansat – dvs. ansat i samme periode som den pågældende minister.

Samtidig glemmer man (journalister og de fortørnede politikere red.) at partierne altid har haft personer i sådanne stillinger – man kaldte dem bare noget andet førhen. Det var eksempelvis titler som Chef for pressetjenesten, Journalistisk chef osv. men de havde samme opgave, nemlig af håndtere politikernes og deres politik i forhold til medierne. Og det glemmes også, at partierne udenfor regeringen også i stor stil benytter spindoktorere.

Langt de fleste historier som eksempelvis den her i BT er jo sandsynligvis heller ikke skabt i socialdemokraten Bjarne Laustsen eget hoved. Spørgsmålene han har stillet til ministeriet er sandsynligvis blevet til i hovederne på hans medarbejdere i Socialdemokratiets Analyse- og Informationsafdeling. Og så har Bjarne Lautsen gået videre med historien. Jeg ved naturligvis ikke om det er tilfældet i netop denne sag, men det er meget sandsynligt.

Og vigtigst af alt man glemmer hvorfor spindoktorene er blevet skabt. Det er medier som har skabt dem. Medierne kræver hver eneste dag nye holdninger og historier fra politikerne. Og hvis en politiker er så navit imødekommende at vedkommende svarer frit for leveren og måske kommer til at sige lidt mere end han/hun burde – så bliver de slagtet i medierne. Og journalisterne glemmer ikke. En fortalelse bliver båndet, nedskrevet og husket i al tid fremover.

Så er det jo ikke så underligt, at man som politiker (uden nogen baggrund indenfor håndteringen af medierne) har behov for lidt hjælp.

Man kan så diskutere om spindoktorene bør være så meget i medierne som personer – det mener jeg ikke de bør – men for det meste er det jo medierne selv der er med til promovere dem. Og da de fleste spindoktorer er meget dygtige til at snakke med medierne – så får de jo også meget taletid😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: