Vi har tidligere skrevet om vores syv gode råd til troværdighed kommunikation. Dem vil vi nu forsøge at koble med vores erfaring med sociale medier.

# 1 Find dit eget hvorfor

Kend dit eget ”hvorfor” og din egen eksistensberettigelse inden du går på f.eks. Facebook. Det hjælper dig til bedre at kunne definere mål og formål med at gå socialt. De generelle kommunikationsstrategiske overvejelser er ikke sat ud af kraft, bare fordi platformen er social.

#2 Skab mening sammen

De sociale medier er et fantastisk sted at skabe brugergenereret indhold. I øjeblikket hjælper vi Grønne Gaarden med at køre en julekonkurrence, hvor fans’ene sammensætter julemenuer hvor Grønne Gaardens produkter indgår. Det er da co-creation.

 #3 Stil skarpt på din kernefortælling

Find de gode historier frem og fold dem ud. F.eks. på de sociale medier. Frivilligjob.dk har stillet skarpt på værdien af at være frivillig både på deres egen blog og på Facebook.

 #4 Slip lidt af kontrollen

Mange virksomheder tøver med at springe med på den sociale bølge. Men faktum er, at der bliver talt om dig og dine produkter uanset om du er der eller ej. Så det er bare med at deltage i dialogen og prøve at slippe kontrollen lidt. Således gik Grønne Gaarden fra at have 60 fans til nu at have næsten 800 på et halvt år.

#5 Involver dine interessenter

Ofte er det ikke nok bare at udlevere information til dine interessenter. Du skal også involvere dem. Det gør Risskov Gymnasiums elevambassadører, når de inviterer til brobygningsarrangementer. Her erhverver de nye elever til gymnasiet ved involvere dem og være en god ambassadør. Se også deres Facebookside.

#6 Vær selv et godt eksempel

Gå ikke på de sociale medier uden en klar strategi. Hiv en community manager ind, der har til opgave at sikre den gode dialog og den gode tone virksomhed og brugere i mellem. Grønne Gaarden svarer altid på fans’enes spørgsmål og sikrer aktvitet og indhold på siden.

#7 Lyt og lær

Vær ikke bange for at spørge brugerne selv, hvad de godt kunne tænke sig mere af. Det kunne jo vise sig, at der faktisk ligger en guldgrube af gode idéer gemt i dine fans.

”Vi er udstyret med to ører og én mund, så vi kan lytte dobbelt så meget som vi taler”
(Epictetus (55-135), Græsk filosof)

I U communicate har vi fundet syv råd til troværdig kommunikation, hvor det éne er inspireret a Epictetus’ citat. Ideen ’lyt og lær’ er efterhånden en gammel sag, men ikke desto mindre stadig relevant. Og måske særlig relevant når det handler om at få fuldt udbytte af sin tilstedeværelse på de sociale medier.

Tror man, at Facebook er en ny form for reklamekanal, hvor man kan udelukkende skal reklamere for sine produkter og fortælle om sin sag, er der noget, man har misforstået. Sådan virker det nemlig ikke. Troværdig kommunikation på de sociale medier – og troværdig kommunikation i det hele taget – handler nemlig om at lytte.

Aktive, loyale og indholdsgenererende brugere er enhver virksomheds våde drøm. En drøm, der lettere kan blive til virkelighed, hvis du bruger de sociale medier til andet og mere end blot at ’skubbe’ budskaber ud i cyberspace. En vigtig del af strategisk kommunikation på sociale medier er derfor at slå lyttelapperne ud og lære noget om og af brugerne. På Facebook handler det om at snakke med sine brugere og ikke til dem. De har ofte flere ideer og holdninger, end man lige skulle tro.

Når du som virksomhed stiller spørgsmål og opfordrer til dialog, giver du brugerne en grund til at engagere sig. Ved at bruge nogle af dine ressourcer på at lytte, indsamler du uvurderlig viden og kan etablere en dialog, der kan være svær at skabe andetsteds. En aktiv lyttestrategi giver dig afsæt til god og troværdig kommunikation.

Ved at lytte med to ører og tale med én mund kan du:

• Identificere hvem der er vigtige ambassadører
• Få indsigt i brugernes meninger og ønsker
• Komme direkte i kontakt med dine brugere
• Lære hvordan din brugergruppe er sammensat
• Skabe troværdig kommunikation

…Det kan vel ikke skade?

Se et eksempel på at det virker fra vores dagligdag her

Her finder du videoer om, hvordan LEGO, Arla og TC Electronic har haft succes med at lytte til deres brugere (Videoerne er fra Headstart-seminar d. 12. oktober 2011 om brands på sociale medier).

Vi lever i en verden, hvor daglige google-søgninger, Twitter-opdateringer og Facebook-surfing er blevet mindst ligeså normalt som tandbørstning og lige så let som at klø sig i… håret. Og mange virksomheder klør sig noget i håret, når de skal beslutte, om de skal være til stede på de sociale medier. Snakken går allerede derude i de virtuelle dagligstuer og på de nye markedspladser – så hvorfor ikke tage plads, blande sig og måske endda lære noget af det?

Hvordan man gør? Her er 10 simple råd til, hvordan du aktiverer og engagerer brugerne på din Facebook-side.

1)      Stil spørgsmål
Brugerne sidder inde med uvurderlig viden, vigtige holdninger og brugbare meninger. Ved at stille spørgsmål opfordrer du til dialog, og du får indsigt i dine brugeres ønsker, tanker og krav.

2)      Deltag aktivt
Det er ikke nok at lave en opdatering engang imellem. Deltag i dialogen, svar på kommentarer, spørg ind til opslag og vis brugerne, at du er interesseret – for det er du! Det bør du i hvert fald være.

3)      Slip kontrollen
Det er svært at lægge lange forkromede strategier for brugen af sociale medier, for mulighederne ændrer sig hele tiden og let’s face it: her er det brugerne, der trækker i den retning, de vil i. Vær ikke bange for at slippe kontrollen og følge med. De fører dig helt sikkert til steder, du ikke selv havde tænkt på.

4)      Lad brugerne generere indhold
Det handler om troværdig kommunikation. Hvis du kan få brugerne til at generere indhold på din side, snakke om dig og fortælle om dine kompetencer/produkter, ja så er det meget mere troværdigt, end hvis du selv sagde det samme.

5)      Brug deres viden, få deres mening
Brug de sociale medier til at forstå dine brugere bedre. Den gode gamle ’lyt og lær’ er bestemt ikke død.

6)      Lav konkurrencer
Konkurrencer skaber bevægelse og aktivitet på din side. Dine brugere engageres på let og legende vis, du kan bruge det til at forbedre dit produkt, til at reklamere for en sag eller noget tredje. Konkurrencerne kan også lokke nye brugere til.

7)      Brug netværket
Når dine brugere linker til dig, én af dine nyheder, eller skriver om dig på Facebook, så ser deres netværk det. Lad snebolden rulle: lav netværkskonkurrencer og rekrutteringskampagner gennem de brugere, du allerede har.

8)      Gør det vedkommende
Brugerne melder sig ikke ind i din Facebook-gruppe kun for følge med i din egen-reklame. Kommunikationen skal overvejende være ikke-kommerciel, for at brugerne ser værdi i at engagere sig.

9)      Sørg for flow
Hav en strategi for, hvor tit du skal poste på din Facebook-side, så der kommer et kontinuerligt flow. Det er mest troværdigt, hvis dit aktivitetsniveau er nogenlunde stabilt og du ikke kun er til stede, når du har et nyt produkt, eller en nyhed, du vil fortælle om.

10)   Kobl Facebook til dine andre aktiviteter og medier
Sørg for at der er et godt sammenspil mellem eksempelvis din hjemmeside og din Facebook-side og brug gerne Facebook som en platform til at binde dine aktiviteter sammen.

Så er det bare med at komme i gang, for jo: du ved nok til at vide nok!

En ambassadør er en person, som frivilligt vil gå forrest og anbefale en virksomhed, et produkt eller et initiativ til andre. Værdien i en ambassadør ligger
i, at han/hun er autentisk og troværdig i sin fortælling, fordi ambassadøren går personligt ind for sagen. Ambassadører kan være alt lige fra kunder til medarbejdere og elever.

Hvorfor arbejde strategisk med ambassadører? Det ser sådan ud, at envejskommunikation og den traditionelle top-down styring er blevet skiftet ud med ønsket om samtale og dialog på tværs af kanaler og målgrupper. Mening findes nemlig ikke kun i de planlagte budskaber, men i høj grad også blandt interessenterne selv. Ved at arbejde strategisk med ambassadører får virksomheden en unik mulighed for at ”tappe ind i” og blive en del af den snak, der allerede finder sted, på en naturlig og ofte meget billig måde.

Hvordan gør man så i praksis? Det vil altid variere fra virksomhed til virksomhed. Men i U communicate arbejder vi ud fra tre følgende faser:

Giver det så noget? På Risskov Gymnaisum steg ansøgertallet med 25% efter deres ambassadørdage. På U communicate havde vi for kort tid siden besøg af 20 nye 1.g’ere, der sammen med fem seniorambassadører fra 2. og 3.g, blev trænet i ambassadørrollen og blev knivskarpe i præsentationsteknik og oplæg. Eleverne tog fra Filmbyen 23 med rygsækken fuld at redskaber til at inspirere, motivere og involvere kommende elever på Risskov Gymnasium. Se en video fra dagen nedenfor.

”Tak og i lige måde, smukke. Hils din mand mange gange og sig til ham at han er enhver svigermors drøm”.

Citatet kunne være taget fra en personlig udveksling af beskeder blandt veninder. Det er det ikke. Ikke i traditionel forstand i hvert fald. Det er en bruger-kommentar på et opslag skrevet af TDC’s  charmetrold Britta.

For at forstå, hvad der er i spil her, kan det være en idé med et kort dyk ned i mediehistorien. I 1956 skrev Donald Horton og R. Richard Wohl en banebrydende artikel om, hvordan talkshowværter skaber en helt særlig fortrolighed med seeren. ”Personae”, som Horton og Wohl kalder dem, skaber nemlig illusionen om et personligt forhold mellem sig selv og seeren – en parasocial relation. Seeren får følelsen af, at ’kende’ personaen på næsten samme måde som han kender sine ’virkelige’ venner. Et kig på de hjemlige naturister Britta og Claus (TDC) og den slagkraftige Jørgen fra KIMs’ Facebook-sider røber, at parasociale relationer lever i bedste velgående i år 2011.

Britta og Claus har over 245.000 likers, og Jørgen har over 80.000. Når de poster et opslag, er der alt mellem 5 og 200 brugere der kommenterer, og endnu flere der liker. I kommunikationsstrategisk øjemed bliver de fiktive reklamepersoner derfor et værktøj, som virksomheden kan bruge til at skabe relation til sine brugere.

De fiktive reklamepersoners styrker som kommunikativt værktøj

Reklamepersonerne har flere styrker som kommunikativt værktøj:

• De kan tillægge produkter og brands ’varme’ følelser. Det emotionelle bånd, der skabes mellem reklamepersonen og brugeren, kan formidle en dybere relation til brandet/ produktet.
• De kan etablere et privat rum mellem sig selv og brugeren. Er brugeren først blevet eksponeret på tv er frøene til en relation sået – en relation der kan passes og styrkes på Facebook.
• Illusionen om gensidighed giver grobund for involvering. Virksomheden bag de fiktive reklamepersoner kan arbejde med involvering af brugerne. Brugen af imiteret interpersonel massekommunikation kan skabe engagement og personlig involvering hos den enkelte bruger.

Det kan slå fejl, hvis ikke brugeren formår at koble reklamepersonen til det specifikke brand, og så må der være en balancegang mellem over-reklamering og underspillet reklame. Reklamerer reklamepersonen for meget, mister den sin værdi og omvendt kan det være ’lusket’, hvis der ikke er en vis gennemsigtighed i reklamepersonens baggrund.

Som kommunikationsinteresseret rejser det selvfølgelig en masse spørgsmål:

• Er de fiktive reklamepersoner virksomhedernes vej til relationsopbygning på et nyt niveau?
• Kender virksomhederne reklamepersonernes potentiale?
• Hvad får brugerne egentlig ud af at involvere sig?

Jeg tror, at virksomheder i nærmeste fremtid får øjnene op for reklamepersonernes potentiale og de spændende muligheder for at opbygge varme relationer, der bygger på dialog, og som når dybere ned i brugernes livsverden. Og brugerne? – Ja de bruger reklamepersonerne til at opnå let og ubekymret samvær, til at positionere sig, afsøge sociale roller og ja, så nyder de den medierede selskabelighed.

Det er min mening – hvad er din? Er dine nye venner Britta og Claus?

Men det er ikke kun mediebilledet, der har ændret sig. Det samme har selve branchen og vi er derfor nødt til at se anderledes på målgrupper. Vi kan ikke længere putte folk i ”segmentbokse”. Vidste du f.eks. at aldersgruppen 60+ er online 38 minutter om dagen? Det handler ikke længere om segmenter, men nærmere om nicher.

Den bold griber virksomhederne i dag ret godt , hvilket blandt andet ses i følgende fem store trends inden for sociale medier.

1)      In-house kompetencer

Folk i virksomheden, der kan klare dine aktiviteter på de sociale medier, er en måde at få afsender og modtager tættere på hinanden. DELL er best practice på en virksomhed, som har trænet mere end 9000 medarbejdere i at bruge Twitter. DELL har faktisk et dagligt reach på Twitter, der overgår de 12 største amerikanske avisers.

2)      Content strategy

I kampen om at kapre de sociale medier kommer mange virksomheder til at glemme en mellemregning. Nemlig indhold! Opret ikke en Facebook-side bare fordi alle andre gør det – men fordi I har noget at sige og er klar til at interagere med jeres kunder.

Det at bevæge sig ud i den store social verden et vedvarende arbejde, der kræver gennemtænkt strategi i hele processen. Så husk at opdatere og justere planen løbende.

3)       Social shopping

Man ”hacker” den almindelige måde at købe ind på ved hjælp af nettes sociale muligheder. Det kan f.eks. være ved at bruge cuponer, tilbudsdeling, loopholes og tricks på nettet. På den måde bliver shopping til en slags ”contact sport” og har affødt et eksempel som Downtown.dk.

Man kan også shoppe offline med lokationstjenester som Foursquare, hvor virksomheder kan oprette tilbud og belønninger ved at checke ind hos dem flest gange.

Ej at forglemme Facebook. I Facebooks tilfælde taler man endda om fænomenet ’Fra e-commere til f-commerce’, hvor man bruger Facebook credits til at handle ind for, så dine venner kan se hvad og hvor du shopper.

4)      Særbehandling til Influencers

Den sociale medie strøm har også medført, at nogle kunder er vigtigere end andre. Og sådan er det bare. Vi er gået fra at tale til mange for at nå en, til at tale til en for at nå mange. Denne ene er en Influencer. Dette foregår f.eks. via People Rank. På forskellige sider som PeerIndex og Klout kan man måle sin sociale score, der viser hvor ”veletableret” man er på de sociale medier. Er der mange, der følger en? Hvor mange ser ens updates? Hvor aktiv er man? Man har set eksempler på Influencers, der får de største suiter i Las Vegas gratis og i Silicone Valley kommer man ikke til jobsamtale medmindre man har en score på over 50. (Og det er altså meget!)

5)      Social Gaming

Denne sidste trend er en ny måde at intregrere markedsføring i spil, som spilles på sociale medier. 40 % af tiden på Facebook bruges på gaming, og det er det da med at udnytte. Det gjorde Mc Donald’s – i samarbejde med det største social gaming firma, Zynga, og deres spil ’Farmville’.

Pris: En million dollars for 24 timers global udrulning.

Disse trends er med i tankerne når vi i U communicate rådgiver vores kunder. Hvordan bruger du de sociale medier i din virksomhed?

Til slut en video fra Bringtheloveback, som viser meget godt hvordan branchen har ændet sig.

There are leaders and there are those who lead

De ledere, som inspirerer os, tænker, handler og kommunikerer på nøjagtig samme måde. De, der inspirerer, er ikke drevet af hvad de gør, men hvorfor de gør.

Det handler nemlig om…

The golden circle

Why – Hvofor gør vi?

How – Hvordan gør
vi?

What – Hvad gør
vi?

Disse er de essentielle dele, som gør at en virksomhed kan yde sit maksimum: Why, How og What. Men langt de fleste fokuserer dog kun på to af delene, nemlig How og What: Strategier, aktiviterer og resultater. How og What er vitale, ja – men hvorfor gør virksomheder overhovedet alle de ting til at starte med? Hvad er eksistensberettigelsen? Hvorfor er du her?

Mange starter med produktet (what), går videre til strategi og proces (how), men glemmer ”Hvorfor”. De inspirerende virksomheder tænker, handler og kommunikerer indefra og ud af denne cirkel.

The master of Why

Et letforståeligt eksempel er Apple.

Hvis Apple var som alle andre kunne deres marketing f.eks. lyde sådan:

”Vi laver gode computere. De har et flot design og er brugervenlige. Vil du købe en?” (What + How)

Hmn.

Men sådan her kommunikerer Apple rent faktisk:

”I alt hvad vi gør tror vi på at tænke anderledes og udfordre status quo’en. Det gør vi ved at lave smukt designede computere, som er brugervenlige og lette at bruge. Vil du købe en?” (Why + How + What)

Ja!

Forbrugere køber ikke hvad du laver, men hvorfor du gør det. Målet bliver da appellere til dem, som deler din overbevisning og ikke hvad du laver. På den måde taler du direkte til folks adfærd og inspirerer til handling.

På U communicate bruger vi eksistensmodellen til at understøtte den troværdige kommunikation. ”Hvorfor” bliver kernen og ved at kommunikationsindsatsen altid tager afsæt i eksistensgrundlaget, skærpes og målrettes kommunikationen og troværdigheden øges.

Hvordan kan du bruge Why i din forretning?

Se en video med Simon Sinek her.

U communicate har ladet sig inspirere af Simon Sinek’s ”Start with why” teori. Fordi vi tror på, at spørgsmålet om ”hvorfor” er vejen til troværdig kommunikation, som kan flytte virksomheder og forretninger. Selv er vi til for at hjælpe dig – derfor hedder vi U – og til formålet har vi udformet 7 gode råd om troværdighed:

#1 Find dit eget hvorfor

We’re not in the coffee business
serving people, we’re in the people business serving coffee.

Howard Schultz, CEO Starbucks

#2 Skab mening sammen

En mand stopper op ved to stenhuggere, der
begge er i færd med at hugge sten firkantet. “Hvad laver du?”,
spørger han den første. “Jeg hugger sten firkantet”. “Hvad laver
du så?”, spørger han derefter
den anden. “Jeg bygger en katedral”.

Jan Carlsson, tidligere koncernchef i SAS

#3 Stil skarpt på din kernefortælling

If your pictures
aren’t good enough, you’re not close enough.

Robert Capa, Ungarsk-Amerikansk krigsfotograf

#4 Slip lidt af kontrollen

Jeg ved ikke, hvad jeg
mener, før jeg hører, hvad jeg siger.

Jytte Abildstrøm, teaterdirektør og skuespiller

#5 Involver dine interessenter

Én passioneret person er bedre en 40
interesserede.

Edward
Morgan Foster, Engelsk essay-forfatter

#6 Vær selv et godt eksempel

I’m starting with the man in the mirror.

Michael
Jackson, musiker

#7 Lyt og lær

Vi er udstyret med to
ører og en mund, så vi kan lytte dobbelt så meget som vi taler.

Epictetus (55-135), Græsk filosof

Det sker fredag d. 19. august, hvor vi fejrer det nye navn, vores nye lokaler og ankomsten af nye kolleger ved en reception i Filmbyen i Aarhus.

Læs mere på www.u-communicate.dk.

Som kommunikationsstuderende er det interessant for mig, hvor stor en rolle employer branding spiller, når nyuddannede skal vurdere, hvor de helst vil søge arbejde.

Et eksempel på employer branding er, når virksomheder deltager på messer. Jeg var på én for nogle år siden, hvor studerende kunne komme og møde repræsentanter fra forskellige virksomheder.

Til at starte med var jeg imponeret af virksomhederne, for det var tydeligt, at de tog begivenheden seriøst: De var alle mødt talstærkt op, havde flotte stande og virkede meget imødekommende. Men efterhånden som jeg faldt i snak med dem, begyndte der at tegne sig et generelt billede. Når jeg spurgte, om de søgte en kommunikatør, svarede de alle næsten samstemmende ”nej”. I stedet sagde flere virksomheder, at hvis jeg kendte en ingeniørstuderende, så skulle jeg endelig sende ham eller hende over til deres stande. Dén besked faldt ikke i god jord hos mig! For jeg havde jo håbet på, at de havde brug for mine kvalifikationer.

Fra først at være imponeret af virksomhederne, begyndte jeg at opfatte deres tilstedeværelse på messen som nærmest ”tom snak”; for hvorfor gjorde de så meget for at imponere mig, hvis de alligevel ikke havde brug for mig?

Svaret på dét spørgsmål er naturligvis ikke ligetil. Javist manglede virksomhederne ikke kommunikatører, dengang messen blev afholdt. Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke kan ændre sig på et senere tidspunkt. Og i et sådant tilfælde vil en virksomhed kunne tiltrække dygtige kommunikatører, hvis den fik skabt gode relationer med de kommunikationsstuderende, der besøgte messen.

Det kan virke meningsløst at bruge penge på employer branding i disse tider med finanskrise, hvor afskedigelse sker mere hyppigt end ansættelse. Ikke desto mindre kan det være en god idé for en virksomhed at arbejde på at gøre sig mere attraktiv som arbejdsplads. For når skuden vender, og virksomheden får brug for at ansætte igen, vil en gennemført employer branding-strategi gøre den i stand til at tiltrække de bedste hoveder!