The ambiguous segment

Communication professionals consider segments before anything else. We can’t help it. When we begin a new project, conduct an analysis or gather for lunch – yes, it’s almost that extreme – we immediately think of our target audiences.

But something has caught my attention lately: the fashion-culture-eco-music-literature-café-blog-people obviously belong to a certain segment. But their blog behaviour says otherwise.

Follow me:

Community minded, egocentric or something else?

Culture, ecology and literature are the characteristics of one segment. In Denmark, we call these people “spelt people”. They are the community minded, those who value solidarity and fellowship more than the individual.

But I have noticed them posting pictures of themselves reading books, eating ice cream and promoting their personal, organic beauty products or their new dress. So my question is: are you really community minded when you – in a café with your ‘spelt friends’ – take pictures of the ecological elder flower juice on the table instead of your friends? To me, it tastes a little more like individualism and materialism… 

Other premises at play

Blogging is a way to convey viewpoints. These bloggers (who by the way can give you a great recipe on crisp bread) tells us very explicitly which segment they belong to. But they do it by saying: MEMEME. Now that’s teasing. It really is an ambiguous segment…

The internet, the blog universe and all the profile based internet sites all highlight ME. So, what does that mean? Does it mean that the community does not exist online? No, that would be an exaggeration. But it means that the internet adds a new dimension to the segment-thinking (which never should be all black/white).

An extra dimension

Apparently, solidarity and fellowship can be expressed in an individual and egocentric form of communication. The fashion-culture-eco-music-literature-café-blog-people takes pride in showing that they are community minded, but they also promote themselves and their products. Let there be no confusion: There is nothing wrong with it. It’s just a dimension I think is important to remember when working with segments, media and communication.

Read about Gallup’s compass segments here

…”Say no more, say no more. Know what I mean. Nudge nudge” 

Lyt og lær

”Vi er udstyret med to ører og én mund, så vi kan lytte dobbelt så meget som vi taler”
(Epictetus (55-135), Græsk filosof)

I U communicate har vi fundet syv råd til troværdig kommunikation, hvor det éne er inspireret a Epictetus’ citat. Ideen ’lyt og lær’ er efterhånden en gammel sag, men ikke desto mindre stadig relevant. Og måske særlig relevant når det handler om at få fuldt udbytte af sin tilstedeværelse på de sociale medier.

Engagér, engagér, engagér

Alle snakker om det, flere prøver det, mens andre igen ”liiiige ser tiden an”. Men mon ikke tiden er set så meget an, som den bliver? Det udvikler sig jo alligevel hele tiden. Så kom bare i gang: Engagér dine brugere på de sociale medier. De bliver mere involverede – du bliver meget klogere.

Vi lever i en verden, hvor daglige google-søgninger, Twitter-opdateringer og Facebook-surfing er blevet mindst ligeså normalt som tandbørstning og lige så let som at klø sig i… håret. Og mange virksomheder klør sig noget i håret, når de skal beslutte, om de skal være til stede på de sociale medier. Snakken går allerede derude i de virtuelle dagligstuer og på de nye markedspladser – så hvorfor ikke tage plads, blande sig og måske endda lære noget af det?

Hvordan man gør? Her er 10 simple råd til, hvordan du aktiverer og engagerer brugerne på din Facebook-side.

Mød min nye ven, Reklamesøjlen

”Tak og i lige måde, smukke. Hils din mand mange gange og sig til ham at han er enhver svigermors drøm”.

Citatet kunne være taget fra en personlig udveksling af beskeder blandt veninder. Det er det ikke. Ikke i traditionel forstand i hvert fald. Det er en bruger-kommentar på et opslag skrevet af TDC’s  charmetrold Britta.

For at forstå, hvad der er i spil her, kan det være en idé med et kort dyk ned i mediehistorien. I 1956 skrev Donald Horton og R. Richard Wohl en banebrydende artikel om, hvordan talkshowværter skaber en helt særlig fortrolighed med seeren. ”Personae”, som Horton og Wohl kalder dem, skaber nemlig illusionen om et personligt forhold mellem sig selv og seeren – en parasocial relation. Seeren får følelsen af, at ’kende’ personaen på næsten samme måde som han kender sine ’virkelige’ venner. Et kig på de hjemlige naturister Britta og Claus (TDC) og den slagkraftige Jørgen fra KIMs’ Facebook-sider røber, at parasociale relationer lever i bedste velgående i år 2011.