Author Archives: bloggingpr

Lobbyismen bliver voksen

iStock_000023463046XSmall

Prøv at sige ”Waterfront og DSB” til et middagsselskab – og du vil straks høre en stribe udsagn, der ikke hører hjemme på en pæn blog.

Lobbyisme fra virksomheder og organisationer har ikke det bedste ry i offentligheden. Og da slet ikke, når det udøves af kommunikationsrådgivere, der kalder disciplinen for ’public affairs’.

Ikke desto mindre er lobbyister og udøvere af public affairs populære hos magthaverne. Continue reading

Tagged , , , , ,

PRovokerende

Kommunerne i Århus og København har i den seneste tid fået på puklen på baggrund af deres – i kritikernes øjne – uforholdsmæssigt store antal kommunikations- og PR-medarbejdere. Således også i gårsdagens udgave af Politikens netavis, hvor den liberale blogger Jarl Cordua og programchef Kurt Houlberg fra Anvendt KommunalForskning (AKF) i artiklen ’København har rekord i PR-ansatte’, retter en skarp kritik mod Frank Jensens 104 kommunikationsansatte. Disse medarbejderes arbejde med at betjene pressen, bestyre hjemmesider, og administrere den interne og eksterne kommunikation koster skatteyderne 51 mio. om året, hvilket er faldet de to herrer for brystet.

”Kommunikation er et af de områder, som kommunerne er nødt til at se mere kritisk på til fordel for kerneydelserne. Selvfølgelig er der behov for at informere borgere, virksomheder og indadtil i organisationen. Men spørgsmålet er, hvor glitret det behøver at være. Måske er 51 mio. ikke meget ud af et samlet budget på over 30mia. Men trods alt kan man stadigvæk få meget folkeskole for pengene”, udtaler Kurt Houlberg til Politiken.

Den løbende debat om hvordan den offentlige sektor bedst reguleres og effektiviseres er naturligvis vigtig. Men er kommunikationsområdet nu også det rigtige sted at spare?

Én af de ting der taler imod færre kommunikationsmedarbejdere er den stigende digitalisering og det faktum, at forventningen fra borgerne om en hurtig og effektiv servicering ikke er mindsket, men derimod øget propertionelt med udbredelsen af mail og internet som kommunikationsværktøjer. Det er med andre ord blevet hurtigere og nemmere for den enkelte borger at henvende sig til kommunen med spørgsmål og andet via eksempelvis email.  Og det er blevet muligt at betjene sig af en lang række services via selvbetjeningsfunktioner på de kommunale hjemmesider. Til gengæld forventes disse services at fungere upåklageligt, præcis som brugerne kræver lynhurtige svar på eventuelle elektroniske henvendelser. Men disse ting kører altså ikke af sig selv, så hvorfor skal kommunerne klandres for at prioritere dette område?

Dertil kommer et øget behov for at kommunikere med og til flere forskellige befolkningsgrupper på mange forskellige sprog. Et hurtigt blik på København Kommunes hjemmeside afslører således, at man har kommunikationsmedarbejdere, der er kyndige i blandt andet arabisk, berbisk, farsi, urdu, kurdisk, somali, tyrkisk, albansk, engelsk, polsk, spansk, tysk og fransk. Deres opgaver dækker over alt fra oversættelse af strategiske dokumenter om byudvikling til informationsarbejde i forbindelse med sundhedskampagner, praktisk info om vej- og trafikarbejder, og naturligvis almindelig borgerrådgivning. Er det mon denne enestående sprogservice Kurt Houlberg betegner som ’glitter’?

Endelig er der kvaliteten af kommunikationen. Idet alskens henvendelser kan dreje sig om alt fra kommunale lukketider til komplicerede spørgsmål af teknisk karakter, er det nødvendigt med veluddannede og dygtige folk, der i givet fald kan sætte sig ind i komplekse sammenhænge og honorere kravet om klar og velunderbygget formidling. Og at man besidder stor viden på et bestemt område er ikke ensbetydende med, at man er en god og effektiv formidler. Her er det vigtigt med kommunikationskyndige, der kan kvalitetssikre kontakten med borgere og andre af kommunens interessenter.

 

At kommunikere eller ikke kommunikere

Et andet aspekt af kritikken går på de enkelte forvaltninger, eller hvad den liberale kommentator Jarl Cordua betegner som de syv ’grevskaber’, hvor hver borgmester ønsker eget talerør og bureaukrati.

”I den moderne verden med flere og flere medier er mantraet, at hvis vi ikke kommunikerer, så eksisterer vi ikke, lyder hans kommentar til Politiken.

400 mio. facebook-brugere samt en hel del virksomheder og PR-bureauer vil i al beskedenhed nok være enige i den betragtning. Kommunikation er en forudsætning for synlighed og gennemslagskraft, og i en kommunal kontekst er der således intet i vejen for, at de enkelte borgmestre ønsker at profilere og forbedre netop deres område. Det er vel ret beset det, de er der for.

Det kræver imidlertid, at forvaltningerne er i stand til at levere det rette budskab på det rette tidspunkt og til den rette modtager – og det er en balancegang, der kræver planlægning. Så at klandre kommunerne for at prioritere kommunikationen og dermed deres forhold til diverse interessenter er ikke bare forkert – det er ganske enkelt en PRovokation.

Fantasifuld reklame

Alle leder vi dagligt efter den gode ide, der kan gøre en forskel, når det kommer til at få budskabet ud. I Amerika – hvor ellers – har 7-Eleven fundet nye veje til at brande kioskkædens navn. 7-Eleven har indgået en noget usædvanlig sponsoraftale med baseballholdet White Sox, der går ud på, at i de næste tre sæsoner starter alle White Sox’s hjemmekampe klokken elleve minutter over syv. Det skriver berlingske.dk med New York Times som kilde.

“Det er en morsom måde at placere vores mærkevare i bevidstheden på baseballfansene,” siger Margaret Chabris, der talskvinde for 7-Eleven. Hun mener desuden, at aftalen er mange penge værd for kioskkæden og det har hun nok ret i. 7-Eleven betaler “kun” en halv mio. dollar om året for det nye starttidspunkt og det synes umiddelbart billigt for en aftale, der bare på grund af det nyskabende, allerede nu har kastet omtale af sig.

Gad vide om det kan inspirere sponsortrængende klubber eller kulturinstitutioner herhjemme. Man kan næsten se det for sig: Arken, vi har åbent fra 7 til 11, måske en fodboldklub kunne fremhæve rygnummer 7 og 11 eller hvad mon Roskilde Festival ville sige til at finde sted til den 7. til 11. juli…

Audi i dit tv

Store verdensomspændende virksomheder søger hele tiden nye veje i bestræbelserne på at markedsføre sig selv. Senest har Audi lanceret deres egen tv-kanal i et forsøg på at adskille sig fra konkurrenterne. Det er så vidt vides første gang, at en bilproducent lancerer sin egen tv-kanal og AudiChannel – som kanalen hedder – kommer til at nå ud til omkring 7.6 millioner husstande på Skys digitale net. Det skriver Kommunikationsforum.

Det er oplagt for virksomheder, der gerne går nye veje i deres markedsføring, at kaste sig over fjernsynet. Digitalt tv har gjort det muligt på en helt ny og billigere måde. Ifølge Kommunikationsforum har Audis tv-kanal kostet sølle 3.5 millioner dollars at starte og koster det samme beløb i årlige omkostninger. Så det er en lav omkostning i forhold til det antal mennesker man kan nå via sin egen tv-kanal. For ikke at tale om den reklameværdi, der ligger i at have sin helt egen tvkanal. Se selv med ved at trykke på Audi’en nedenunder.

images1.jpg

Nej tak til gratisaviser hitter…


Siden de mange gratisaviser har meldt deres ankomst, er der gået sport i at få erhvervet sig et klistermærke med et “Ingen gratisaviser tak”. Mere end 17.000 styk er der blevet solgt via Forbrugerrådets hjemmeside. Det skriver TV2.dk i dag.

Desværre er dette klistermærke ikke bindende for aviserne. Det bevirker så, at de mange gratisaviser stadig dumper ind (hvis de da overhovedet kommer frem).

Dårlig stil – det er mine ord til 24Timer, Dato, osv…

Var det ikke bedre at lave en avis som folk gider læse – istedet for at presse aviserne ind gennem deres brevsprækker? Et skilt med Nej tak – kan vel ikke være til at misforstå, eller…?

Når Chefredaktøren David Trads på den (måske) kommende gratisavis Nyhedsavisen skriver at “Nyhedsavisen vil være Danmarks klart mest læste papiravis.på sin nye weblog, mon det så er på bekostning af Nej tak mærkerne?

Eller vil han mon være et godt eksempel og bede sine avisbude om at respektere et nej tak? Jeg tvivler, men jeg håber jeg bliver overrasket…

Så blogger David Trads også

Seneste stjerne på den danske blog-himmel er Nyhedsavisens chefredaktør David Trads

Bloggen på avisen.dk blev født i går, og Trads lægger ud med et par semi-provokerende statements om Nyhedsavisens kvaliteter i forhold til de andre medier.

Jeg vil bare gerne snart se handling bag ordene. Er der ikke noget med, at hvis man kun bliver nødt til at fremhæve sine egne kvaliteter, hvis man i bund og grund er usikker på om der nu også er tale om kvalitet?

I hvert fald er jeg godt træt af at høre chefredaktørerne af de nye gratisaviser vrøvle op. Jeg vil hellere se noget indhold, der interesserer mig, provokerer mig og fastholder mig i avislæsningen.
Kan I så se at komme i gang med at lave noget ordentligt avis? [Sløve padder!]

Sjovere er det dog, at David Trads i sit andet indlæg (i dag) beder om forslag til, hvordan man nedbryder barriererne mellem avisen og eliten. Den kunne jeg ikke lade være med at komme med et bud på.

DI blogger – sådan da


Så kom Dansk Industri’s direktør endelig på banen med et par kommentarer til de håbefulde der havde besøgt DI’s weblog, som efterspurgt i indlægget nedenfor.

Undertegnede har også været forbi – se her.

Men DI og Hans Skov Christensen mangler stadig en del for at få deres weblog til at være brugervenlig.

Jeg har i mit indlæg hos DI givet et par eksempler på hvordan de kan forbedre webloggen og det samme har jeg gjort i den debat der kører hos Trine-Maria på Hovedetpaabloggen.

Den debat kan følges her.
Hans Skov Christensen har også været en tur forbi Trine-Maria.

Men alt i alt får DI plus for at forsøge sig – og med et par korrektioner – så er de på rette vej.

DI vil blogge – og dog…


Så har Dansk Industri meldt ud at de vil benytte weblogs. I første omgang som et middel til at starte en dialog om manglen på arbejdskraft. Det er i sig selv ganske glimrende, at en organisation som DI nu åbner op for denne dialogform.

Men men men… der er en række aspekter ved deres tiltag som mildest talt er lidt mærkværdige.

For det første er der formen på bloggen – hvor er RSS feed osv. Trine-Maria Kristensen har på sin weblog Hovedetpaabloggen.dk kommenteret denne besynderlighed.

Hun kommer også ind på nogle flere aspekter, som man kan diskutere videre der.

Jeg vil i denne sammenhæng tilføje følgende:

- Hvorfor melde ud at man kun vil diskutere manglen på arbejdskraft?
– Hvorfor har bloggeren (Hans Skov Christensen, adm. direktør i DI) endnu ikke kommenteret kommentarene?

De to spørgsmål kan hurtigt lede en hen til at tro, at denne weblog er en engangsbegivenhed og at DI “bare” laver en weblog for at få lidt positiv PR og være lidt med på trenden.

Hvor er dialogen?
Hvis man laver en weblog så er afgørende efter min mening at man forholder sig til sin egen weblog kontinuerligt – ikke mindst i de første dage hvor interessen er størst. Det er jo her at man skal “fange” sit publikum og give dem en grund til at komme tilbage.

Sker det ikke – så er der risiko for at webloggen dør ud. Og det ville da være synd nu hvor DI endelig er kommet med.

Opfordring
Så her skal komme en opfordring til DI og ikke mindst Hans Skov – deltag i den debat du selv har startet!

Jeg tror, jeg vil komme med en opfordring på hans blog, hvis der ikke sker noget inden længe…

Skole ansætter journalist

Behovet for kommunikation breder sig. Nu har også den danske folkeskole opdaget, at det kan være nødvendig med assistance til at fortælle sin fortælling og holde styr på sin kommunikation. Det er Nordgårdskolen i Århus, som nu ansætter en journalist på deltid, fortæller DR Østjylland i dag. Skolen har 532 elever og kun to er etnisk danske. Så den deltidsansatte journalist skal hjælpe skoleleder Rani Hørlyck med at skaffe endnu flere elever. - Nordgårdskolen ligger midt i Gellerupparken i Århus. Skolen var indtil kort tid siden Danmarks eneste folkeskole, hvor 100 % af børnene har en anden etnisk baggrund end dansk. I det nye skoleår starter to børn med dansk baggrund. Vi kan få en større åbenhed omkring skolen ved at udarbejde en kommunikation, der passer til de forældre, der er i vores område. I sidste ende er det for at fortælle, hvad vi kan på skolen, så man har lyst til at vælge skolen, siger Rani Hørlyck til radioen. Det offentlige er jo som regel altid det sidste sted, der opdager et behov for kommunikation, så hatten for initiativet i Århus. Det skal blive spændende at følge om det giver resultat.

Reklamefilm – kan det gøres journalistisk?


I går skrev Trine-Maria på sin Hovedet på Bloggen om Fords nye tiltag med videoblogging, Boldmoves. Et af hendes kritikpunkter var formen på reklamefilm.

Som hun skriver: “Reklamefilmene er alt for pæne og alt for redigerede til, at det virker autentisk på mig. Der er en diskrepans mellem, at det er rigtige mennesker, der taler og så at lyset er kunstigt og at de ting de siger, virker for iscenesatte. Hvis man vil lave noget autentisk må man leve med et skævt slips og et underligt lys, men måske er det, fordi jeg har set for mange dogmefilm, at jeg tænker sådan?

Jeg er helt enig.

Personligt ville jeg ønske, at virksomhederne havde modet til at lave reklamefilm med det, jeg som journalist, ville kalde et mere journalistisk præg. Altså mindre opstilling og mere naturlighed.

I stedet for at have forberedt en tale på forhånd – for at få alle de rigtige markedsføringsord med – kunne jeg sagtens forestille mig at filme en helt almindelig samtale og så klippe de gode bidder ind i en film – præcis som man ville gøre, hvis situationen var et tv-interview. Det ville give et boost til troværdigheden, og det ville blive meget mere spændende for tilskueren at se på.

Men det er desværre min erfaring, at erhvervsledere og marketingmedarbejdere synes det er en dårlig ide… Måske føler de, at de mister kontrollen over produktet?

Men der er også andre muligheder. For et par år siden lavede BMW en kampagne – BMW films hed den, og jeg kan desværre ikke længere finde andet end dette på nettet – nogen må have publiseret filmene et andet sted? HJÆLP ????

Her havde man fået skuespillere til at lave kortfilm, hvori der et eller andet sted indgik en BMW – faktisk lidt i stil med vores egen Avistid.dk. BMW’s film var superhotte. Virkelig, virkelig lækre – og de blev selvfølgelig et viralt hit. Det er klart, at det kræver en virksomhed med en stor pengepung at lave sådan et viralt markedsføringsprojekt med rigtige skuespillere – men min pointe er, det virker bedre med en historie, enten som fakta eller fiktion. Reklame uden historie er der ikke ret mange, der gider se på mere.

Nogen vil måske påpege, at der godt kan fortælles en historie, selvom hele setup’et er opstillet og direktøren taler ud fra et talepapir, som fotografens assistent holder op ved siden af kameraet. Men det er jeg altså ikke helt enig i, for når autenciteten omkring historien forsvinder, så dør lidt af historien også.

Men nå, bortset fra det, så er der jo ingen tvivl om, at der vil blive lavet mere og mere videomarkedsføring i fremtiden, så det er jo bare at sætte gang i med argumentations- og overtalelsesevnerne, når man får den slags opgaver ind på skrivebordet.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 46 other followers