Hvad er det, der gør Dicte så speciel?

I de seneste par uger har Aarhusianerne kunnet læse i medierne, at deres by nu ikke blot bliver scene for mord og forbrydelser af værste karakter (læs f.eks. Politikere glæder sig til mord i byens gader i Jyllands-Posten d. 13 april) men også at dette vil gavne profileringen af byen (læs f.eks. Dicte gør Aarhus berømt i Aarhus Onsdag d. 20 april). Der er selvfølgelig filmatiseringen af Elsebeth Egholms række af krimiromaner om kriminalrapporteren Dicte Svendsen og hendes jagt på at opklare forbrydelser og mordgåder rundt omkring på velkendte steder, der refereres til.

Men hvad er det egenligt, der gør Dicte så speciel for Aarhus? Når alt kommer til alt er hun jo bare en fiktiv person i en fiktiv historie.

I Rescu fand vi dog, i en kortlægning af tv-seriens og biograffilmens brandingpotantiale for byen, at Dicte med sit stærke og karakteristiske Aarhus-portræt har kapaciteten til at profilere byen i overensstemmelse med især tre strategiske visioner for kultur-, turisme-, og erhvervsliv. I denne runde af blogindlæg vil vi gå bagom scenen og kigge nærmere på to af de begreber, der danner grundlaget for dette link mellem ’Dicte’ og den trefoldige byprofilering – nemlig City Branding og filmturism.

Følg med og sig, hvad du mener om Aarhus’ nye position som kulisse for disse tiltag.

City Branding

For rigtig at kunne forstå begrebet City Branding må man spørge sig selv: Hvad er det, der gør en by unik? Når man så har tænkt lidt over det, bliver det klart, at en bys brand er en underlig størrelse. For hvem kan i virkeligheden svare på, hvad gør Aarhus unik? Kan det være dens naturskønne omgivelser, dens pulserende uddannelsesmiljø, dens farverige festuge, eller måske den hyggelige lille butik, der ligger nede i Mejlgade?

I virkeligheden kan det være det hele. Og mere til. For ifølge forsker og professor i bl.a. City Branding ved Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet Finn Frandsen er grundtanken bag begrebet nemlig denne: ”Hvis man kan brande et produkt, en virksomhed eller en organisation, så må man også kunne brande steder, herunder byer, kommuner, regioner og nationer.” (Interview den 13. februar 2011)

Hvis dét virkelig passer, må man også kunne tillade sig at skelne imellem indbyggere og turister, ligesom medarbejdere og kunder i en virksomhed, samt begynde at identificere nogle af de varemærker og symboler, der ligesom hos virksomheden er centrale for identiteten og værdien af byen.

Når vi derfor finder, at Dicte kan være kommunikationskanal for Aarhus’ identitet, inklusiv de tre vækstskabere, er det med en vurdering af, at de billeder og stemninger, som vil komme til at rulle over skærmen hos danske, tyske, svenske, norske og finske seere i efteråret 2012 tager udgangspunkt i det, der gør Aarhus til Aarhus. Men andre ord vil succesen af projektet afhænge af, om Aarhusianerne vil kunne finde genkendelsens glæde (eller måske gys) i Dictes indragelse af velkendte bygninger, parker, gadehjørner og kvarterer, og om andre målgrupper vil kunne danne sig et indtryk af byens identitet igennem selvsamme billeder.

Hvad tror du? Og hvilke varemærker skal Dicte i øvrigt profilere?

Filmturisme

I halen på begrebet City Branding finder vi en række lyslevende eksempler på, hvordan film har været med til at skabe opmærksomhed omkring og forstærke identiteten hos en række byer, områder, ja selv øer i Skandinavien.

-          Historien om kommisær Kurt Wallander har skabt ikoner, som er blevet til turistattraktioner i byen Ystad i Skåne. Byen er simpelthen blevet en crime scene. Turister kan følge i fodsporerne på Wallander og købe en Wallander-pakke, der inkluderer alt lige fra overnatning på Wallander-hotellet, kaffe på Fridolfs og middag på én af Wallanders yndlingsrestauranter. De afledte branding- og turismeeffekter af Wallander-produktionen i Skåne blev estimeret til ikke mindre end 584 mio. SKK (Cloudberry Communications AB: ”Kan man sälja Skåne med “Wallanderfilmene” – Värdet av exponering av Skåne genom ”Wallanderfilmerna och deras effekter på besöksnäringen”)

-          I Bergen er Varg Veum et godt eksempel på en TV-serie og by-brandingkampagne, der blev fulgt op af aktiviteter på gadeplan. Borgere og turister kunne nemlig sideløbende med TV-serien selv agere detektiver i opklaringen af forbrydelserne ved at følge clues på deres mobiltelefoner 21 steder i byen. F.eks. skulle de hacke sig ind på et overvågningskamera i Biblioteksbaren på Hotell Norge, og finde billeder af mistænkte og assistere i opklaringen af forbrydelser ved at følge med i fiktive medier på bt.no.   

-          Og endelig formåede vores egen Strisser på Samsø da også at sætte øen på landkortet i slutningen af 90’erne. Med en appelform, der tager afsæt i det lokale øliv, lokkede serien ikke kun danske besøgende til øen, men også svenske, norske, finske, irske, og slovenske turister til ved hjælp af udgaverne ”Samsø” og ”Island Cop.”

Således er tanken, at Dicte også vil kunne sætte sit præg positivt på Aarhus og fremstille byen som et moderne, pulserende og mangfoldig sted. Et oplagt spørgsmål i den forbindelse er om Dicte har potentiale til at skabe et positivt image af Aarhus, nu hvor handlingen bl.a. udspiller sig i byens kriminelle miljøer og viser dens dunkle sider.

Men ifølge Anne-Mette Hjalager, lektor ved Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet og forsker i filmturisme, er der ikke grund til bekymring: ”Filmturister bliver tiltrukket af de steder, hvor handlingen har fundet sted, og hvor stemningen måske emmer lidt af den dramatik, der har fundet sted i filmen. Det helt centrale for en god filmturistoplevelse er, at man kan få mulighed for at genopleve eller komme tilbage til historien i dens eget univers og opleve en lille flig af handlingen i virkeligheden.” (Interview den 10. februar 2011)

For litteratur om filmturisme kan anbefales: Beeton, Sue (2010): The Advance of Film Tourism, Tourism Planning & Development. Routledge.

Fra Dell Hell til Social Rock Stars

Sidste keynote, Bill Johnston fra Dell, smed om sig med metaforer i sin præsentation af Dells brug af sociale medier på dagens konference. Dells sociale færd blev vækket til live som et modsvar til hvad en blogger havde døbt “Dell Hell”. For som Johnston udtrykte det: “Listening is the heart of our social media.” Og derfor måtte Dell hoppe med på bølgen i 2006. Sociale medier fungerer nu som en trojansk hest for Dell, en social en af slagsen, hvor virksomheden har mulighed for at forstå kundernes livscyklus indefra. Johnston understregede, at “community engagement is like oxygen to your community – without engagement, it dies.” Derfor referer Johnston til sine medarbejdere som Social Rock Stars, som er blevet oplært i sociale principper, politik og udførelse på Dells vegne. ROI, derimod, som er alles evige bekymring når det gælder sociale medier, beskrev Johnston som “A Mosaic of Value”. Det er kompleks, og derfor: “Value has to be expressed in the content of your organization, and it will be multidimensional.” Johnston sluttede af med at bevise, at Dell ER et engagerende brand med sin historie om hvordan virksomheden hyrede en meget synlig kritiker som community manager. Der kunne derfor ikke mere klages over “lack of engagement” fra Dells side, og som Johnston sagde det: “It’s what we call ‘Flipping a troll’.”

The community IS the brand

På dagens konference beskrev Max Schorr fra GOOD Magazine udfordringen ved sociale medier som et “Three legged media”. Her bytter GOOD de tre traditionelle størrelser concept, circulation og advertising ud med mission, community og action. GOODs mission er at gøre det cool at være god. Det cirkuleres ud via communities. GOOD arrangerer events, hvor deltagerne blev GOODs brand og ambassadører for virksomheden. Action-delen løser GOOD ved at hjælpe virksomheder til at klare sig godt ved at gøre godt. De laver projekter, hvor virksomheder investerer i communities. Disse communities giver tilbage til virksomheden ved at engagere sig i brandet og sprede virksomhedens budskab i deres netværk. Schorr gav “The Pepsi Refresh Project” som eksempel, hvor Pepsi investerede 20% af budgettet i community’et, hvor de fik engagement retur. GOODs core values består altså af Autencity, Transparency, Creativity, Utility og Love. Schoor sluttede af med at understrege, at “the brand IS the community – it’s a living thing!”

Make the children come play

Ifølge David Armano fra Edelman Digital handler brug af sociale medier om at gøre sin forretning menneskelig. “Create a public space and make the children come play.” Her gælder “The 5 C’s of Community”, som er Content, Context, Connectivity, Continuity og Collaborations. Hvis disse følges, får man ikke bare glade kunder. Men man skaber også forbrugere, som tilføjer værdi til sit brand. Man skaber en følelse af medejerskab, som er utrolig vigtig. Armanos sidste råd var: “Brands must become social, open and agile” og “Learn to be human (again)”. De store spillere skal lære at være små igen.

Community Conference 2011

Så er Community Conference 2011, arrangeret af Update og Seismonaut, skudt i gang. Vi kan se frem til en dag fyldt med spændende oplæg, blandt andet med Max Schorr fra GOOD Magazine, Bill Johnston fra Dell, og David Armano fra Edelman Digital.

Social learning vol. 2

Hvilke potentialer har computerspil i et bredere læringsperspektiv? Mathias Poulsen fra Play Consulting præsenterede på Headstarts seminar gaming aspektet omkring læring. Play Consulting rådgiver om computerspil i undervisningen og forsøger at kombinere computerspil med andre tilgængelige læremidler og redskaber.

Computerspil er i sin grundform bare underholdning. Men Play Consulting tager afsæt i,  at spil skaber lyst til at lære skills for dermed at løse problemstillinger. Det særlige ved spil er, at man opnår træning i at løse problemer sammen. Konteksten kan både være i selve spillet, men også blandt venner. Computerspil skaber altså rammen om et læringsrum, hvor man udfordres og lærer det, der skal til for aktivt at løse spillets problemstillinger.