Hvad sagde jeg? Var min første tanke da jeg så nyheden hos Politiken, hvor det blev beskrevet at Helle Thorning’s blog ikke har rykket sig siden nytår.

Jeg har tidligere under valgkampen stillet mig meget kritisk over for hvordan politikerne bruger de sociale medier. Og kort efter valget var det tydeligt, at poltikerne kun brugte mediet som en slags mediestunt – hvilket jeg snakkede med EkstraBladet om.

Og nu skriver Politiken så om det igen. Jeg kan kun tage mig til hovedet. Hvorfor er det så forudsigeligt?

Og når så Thornings rådgiver Noa Reddington udtaler

Det er ikke, fordi hun ikke har været aktiv. Hun har skrevet masser af taler, indlæg og kronikker. Det er mere et udtryk for, at vi er inde i en refleksionsfase. For når vi bruger vores blog, vil vi gerne bruge den rigtigt, så det ikke bliver en kirkegård for debatindlæg ligesom statsministerens.

Så må jeg holde mig selv tilbage for ikke at hamre mit hoved ind i væggen. Hvis de gerne vil bruge bloggen rigtigt, jamen så skal man jo netop være aktiv. Og 1½ måned uden indlæg og uden at svare på kommentarer er bare ikke at bruge bloggen rigtigt.

Men nu er Helle Thorning ikke den eneste der ikke lige frem er aktiv blogger. Bendt Bendtsen har ikke skrevet noget siden den 10. november. Men måske det kun skulle være en valgblog? Men så burde man lave et blogarkiv eller noget i den stil. Nu fremstår den bare som endnu et socialt medie, der blev skamredet under valget i kampen for at sikre sig vælgernes gunst.

Det er bare ikke godt nok – hvis man ikke har respekt for et medie – så lad dog være med at bruge det!