Google truer blogger med sagsanlæg

Jeg har netop læst en historie på Computerworld.dk omkring en blogger ved navn Frank Fuch, som er blevet truet med søgsmål af Google. Baggrunden er den simple at den engelske blogger har skrevet et indlæg om forskellige søgemaskiner og derefter brugt Google’s logo for at illusterer indlægget.

Det faldt ikke i god jord hos Google, som har rettet henvendelse til bloggeren bedt ham om at fjerne logoet. Hvilket han så har gjort. Men han stiller så det interessante spørgsmål – hvorfor lige ham? Der er jo rigtig mange som benytter Google’s logo på deres hjemmesider, blogs osv. (En simpel Google billedsøgning (ja hvad ellers ) giver over 70 millioner hits, hvis man søger på ordet “Google” – naturligvis er alle hits ikke billeder af Google’s logo, men det giver i hvert fald et hint om at mange navngiver deres billeder “Google” og mon så ikke mange af dem rent faktisk er logoet…)

På Frank Fuch blog kan man se hvordan han benytter andre søgemaskiners logoer og at det skulle være en trussel mod Google eller et misbrug af deres brand er mig uforståeligt.

Her er et screendump af Frank’s blog før Google’s logo blev fjernet (klik på billedet for at se det i fuld størrelse)

Billedet fandt jeg på denne blog.

I samme blog er det nævnt, at Frank Fuch arbejder hos Yahoo (hvilket Frank Fuch også selv skriver på sin blog ) – hvilket nok er nærmere den rigtige grund til at Google er efter ham…

Mere forståeligt er det måske, at en række forfattere har sagsøgt Google for brud på deres rettigheder – i forbindelse med Google Book Library Project, hvor bogudgivelser i scannet form bliver lagt ud på Google. Angiveligt har Google nemlig ikke søgt om ret til at scanne forfatterenes bøger…

Men hvad mener i derude? Er det fair, at man ikke må benytte Google’s logo på sin blog – uden at spørge om lov? Hvis ja – så skal jeg vist til at kigge lidt tilbage i mine gamle indlæg – jeg kan sørme ikke huske om jeg har gjort det før… Men jeg ved da, at jeg har lagt andre logoer på bloggen i tide og utide..

Anmeldelse: Weblogs

Så fik jeg endelig tid til at læse Trine-Maria Kristensen og Thomas Madsen-Mygdal‘s bog “Weblogs“. (Og tak for bogen Trine-Maria )

Og jeg må sige, at jeg blev i godt humør, da jeg læste den. Jeg kendte godt en del af indholdet, da jeg havde fulgt med i tilblivelsen på www.weblogbog.dk, men det var og er altid en helt anderledes oplevelse, når man læser det i en samlet helhed.

Når jeg blev i godt humør, så skyldes det flere ting og ikke mindst at bogen er skrevet i godt og læsevenligt sprog. Jeg kan også nikke genkendende til de mange eksempler og overvejelser, som de to forfatterer opstiller undervejs i den 120 sider lange (korte) bog. Og netop genkendelsen er med til at jeg følte at jeg kunne relatere mig til bogens indhold. Og det er altid en god ting.

Tonen i bogen er forfattet på en måde, så jeg ikke føler mig talt ned til, fordi jeg kender til blogs, og jeg føler heller ikke, at indholdet vil gå hen over hovedet på dem, som er helt nye i blogosfæren. Så alt i alt en meget vellykket bog.

Men hvad får man så som læser ud af bogen? Det korte svar er: mange ting…

For det første kan man bruge bogen som en “Weblogs for dummies” – en bog som giver indblik i hvad blogs er for en størrelse – skrevet på en måde så selv min far forstår det (undskyld far – det var en talemåde og ikke en hentydning ).

For det andet kan man bruge bogen som en guideline til hvordan man selv kommer i gang med at oprette en blog – hvilke faldgruber man skal undgå, hvad man bør tænke på før man starter osv.

For det tredie kan man bruge bogen til at få nye ideer til videreudvikling af ens egen etablerede blog.

Og for det fjerde kan man vælge at læse bogen, som jeg gjorde det, af ren interesse og hyggelæsning.

For det er altså en god bog.

Slut med alle roser, for der er lidt torne på rosen – ikke mange – og måske finder jeg dem bare, fordi jeg gerne vil være lidt på tværs

Jeg kunne godt tænke mig lidt flere eksempler, herunder en step-by-step gennemgang af hvordan man starter en blog via et af mange gratis blogværktøjer (som refærdigvis nævnes i bogen). Og så også lidt om hvad man IKKE skal bruge en blog til og eksempler på hvordan nogle udnytter og misbruger blogosfæren (som jeg har skrevet lidt om før).

Men det er jo svært at få alt med på 120 sider i et pocketbog format – så alt i alt en meget positiv anmeldelse herfra. Jeg vil give den 5 ud af 6 blogstjerner.

Den kan købes her.

B.T.’s nye website er håbløst bagud på point

Så har både B.T. og EkstraBladet opdateret deres hjemmeside design.

Og vinderen er nem at finde – det er uden tvivl EkstraBladet. Ikke bare fordi den er mere overskuelig og mindre farveladeagtig end B.T.’s – men primært fordi at B.T. stadig ikke har fundet ud af, at Internet Explorer ikke er den eneste browser på markedet.

Der findes faktisk en browser der hedder Firefox. En browser som flere og flere benytter fordi den angiveligt er mere sikker end Microsofts Explorer – i dag benytter mere end 15 % af alle internetbrugere Firefox - et tal der stiger for hver dag der går.

Men det faktum har B.T. valgt at se helt bort fra hvilket resulterer i dette syn…(klik på billedet for at se det i stor størrelse)

Det er simpelthen ikke godt nok i august 2007.

Måske kommer B.T. til fornuft senere og får lavet sitet optimeret til Firefox også. Men det burde det altså have været fra starten.

UPDATE:

Det er nærmest som B.T. har læst vores blog – her kun 10 minutter efter jeg har lavet dette indlæg så er B.T.’s hjemmeside blevet optimeret til Firefox… – men det ændre dog ikke ved det faktum, at det burde den have været før de lancerede det nye design….

(Klik på billedet for at se det i stor størrelse)

Sponsorblogging

Så er det blevet officielt tilladt at lave blogindlæg mod betaling. Det er Forbrugerombudsmanden der har givet grønt lys for en kommerciel brug af blogosfæren. Det skriver Business.dk.

Det grønne lys er givet til virksomheden Bloggerwave, men der er dog en række restriktioner.

Det kræver nemlig, at det medie som stiller bloggen til rådighed har givet tilladelse til, at man må bruge softwaren (eller sitet) kommerecielt. Og så skal bloggeren oplyse, at indlægget er købt og betalt.

Vi har tidligere her på bloggen skrevet lidt om en anden dansk virksomhed, som tilbyder det samme – nemlig Semoblog .

Min beskedne håb for dette fænomen, som ikke er ukendt i den store verden, er at det stille og roligt mister værdi, når det bliver større. Der er jo ikke megen troværdighed i et blogindlæg, når det er købt og betalt. Og det tror jeg hurtigt bloggere rundt om finder ud af. Bloggens styrke er netop, at den er troværdig, fordi den er uafhængig og afspejler den enkelte bloggers personlige holdninger. Den troværdighed forsvinder, når blogosfæren bliver kommerciel.

Men hvis de kommercielle bloggere tydeligt skriver at deres indlæg er købt og betalt af en virksomhed, så burde man jo hurtigt kunne gennemskue at den nok ikke er specielt troværdig. Jeg vil i hvert fald personligt vælge den slags blogs fra. Men folk elsker jo reklamer og reklamernes magt er stadig stor selv om de er mega utroværdige – så der skal nok være et marked for denne slags blogs. Men altså ikke hos mig.

Intel forsøgte sig sidste år med at lokke kendte bloggere til at blogge positivt om deres produkter – det var ingen succes. For bloggerne ville ikke opgive deres status som troværdig og uafhængig. Så vi skal nok ikke forvente at kendte bloggere hopper med på vognen. Men der skal nok dukke en masse nye blogs op som vil forsøge at gøre det til en forretning – men hvis ingen læser deres blogs – så er der nok heller ikke nogen der vil betale for det.

Men det kan jo være en metode som kan få virksomhedernes produkter højt op på Google, da Google jo netop favoriserer blogs. En aktiv blog ligger nemlig altid højt hvis man søger på de ord/tags og emner bloggen indeholder. Så det kan jo være der, at denne kommercielle brug af blogs skal hente sin berettigelse….?

Mørkets fyrste stopper

En af vor tids mest omstridte spindoktorer er ganske givet amerikanske Karl Rove, der ofte er blevet betegnet som ovenstående – og det der er værre. Nu stopper han, fortæller Berlingske Tidende, der citerer Wall Street Journal for nyheden.

Karl Rove fortæller, at han vil træde tilbage den 31. august for at vende tilbage til sin hjemstat Texas.
“Jeg synes bare, det er på tide,” siger Karl Rove, der angiver hensynet til familien som årsag til, at han vælger at forlade sin toppost som rådgiver for præsident Bush, som han har fulgt siden Bush stillede op til guvernørvalget i Texas, hvor Rove drev en kommunikationsvirksomhed, der ofte var i vælten for mere eller mindre tvivlsomme metoder. Det kan man kan læse meget mere om i bogen Hjernen Bag Bush
, som varmt kan anbefales. Om ikke andet, så for historier om, hvor langt man i guds eget land går for at vinde et valg.

Karl Rove fortæller, at han stopper nu fordi Det Hvide Hus’ stabschef, Joshua Bolten, lod ham vide at hvis han blev hængende efter Labor Day – den første mandag i september – ville han være moralsk forpligtet til at blive som rådgiver til Bush’s præsidentperiode udløber i januar 2009. Men der kunne også være en anden årsag. Nemlig den, at hans navn er blevet nævnt i forbindelse med Libby-sagen, hvor vicepræsident Cheneys stabschef i første omgang fik en dom for mened over for en undersøgelsesdomstol, der skulle fastslå, om han og andre topfolk – herunder Rove – havde lækket oplysninger om en CIA-agent for at diskreditere en Bush-kritiker.

Karl Rove var en kraftig – hvis ikke den – medvirkende årsag til to vundne præsidentvalg og adskillige mindre valgsejre for republikanerne.

PR stunt…?

Så er der gang i skriverier i både danske og udenlandske medier om en 2,5 meter høj LEGO figur, der på “mystisk” vis er skyllet i land i Holland.

Ingen kender tilsyneladende til figuren – hos LEGO er man også tavse – de undersøger sagen siger de i følge Ekstra Bladet.

Bag på figuren står der “EGO LEONARD” og der bliver angiveligt gættet fligttigt på hvor den stammer fra. Foran på trøjen står der “NO REAL THAN YOU ARE”

Hvis dette ikke er et PR stunt fra enten LEGO’s side eller af et firma som gerne vil gøre opmærksom på sig selv (måske vil de gerne have LEGO som kunde), så må man gerne kalde mig Mads…

Bare navnet der står bag på figuren lugter langt væk af LEGO. Det minder lidt om en aprilsnar i medierne, hvor journalistens navn pludselig er blevet til “Rans Lirpa” (Aprilsnar stavet baglæns).

Men det er da sjovt fundet på, og det skal nok skabe lidt hype om LEGO (se jeg skriver jo også om det )

Tjek også denne hjemmeside for EGO LEONARD som er ejet af det Hollandske firma Du Fois. Firmaet købet domænet den 13. juli i år.

Figuren har også været med på en Dance Valley festival i Holland

Mediebureauerne i front i kommunikationsbranchen…?

I dagens udgave af Børsen kan man fornøje sig med en større artikelserie omkring, hvem der fører an i kommunikationsbranchen.

Vinderen er i følge analysen mediebureauerne – set på omsætning og bruttoanvance. PR bureauer ligger lige efter og så kommer direct marketing og reklamebureauer. Men er det ikke at sammenligne pærer og bananer – de er begge et stykke frugt – men har ellers intet med hinanden at gøre? Og er en sådan analyse, hvor man sammenligner disse ikke helt forfejlet?

Umiddelbart jo – og så måske alligevel ikke helt da de alle fire jo er en del af kommunikationsbranchen – men de fire nævnte dele af kommunikationsbranchen er i mine øjne ikke nogen som skal eller kan erstatte hinanden – de supplerer hinanden.

For lige at simplificere det:

- Et mediebureau beskæftiger sig primært med at rådgive virksomheder om hvordan og hvor de skal bruge deres markedsføringsbudgetter
- Et reklamebureau udvikler reklamekoncepterne i henhold til købt markedsføring
- Et direct marketing bureau kontakter kunderne direkte via telefon eller lignende
- Et PR bureau arbejder med mere overordnede strategier, indirekte kommunikation og de redaktionelle spalter

(er meget simplificeret – ved godt at det ikke er dækkende beskrivelser, men det tegner billedet…)

Sat på spidsen betyder det jo, at der ikke var nogen mediebureauer, hvis der ikke fandtes reklamebureauer…

For mediebureauer lever jo reelt af, at der er reklamebureauerne som kan producere materiale og koncepter – så blandt andet derfor er en sammeligning mellem disse dele af kommunikationsverdenen ikke særlig anvendelig.

Men det er da glædeligt, at det går så godt for den del af branchen.

For vores egen del er det endnu mere tydeligt, at vi skal forbedre os, som Søren Berzant, direktør i Cohn & Wolfe siger det :

PR-branchens udfordring bliver at synliggøre den værdiskabelse, vi genererer.

Eller banalt – vi skal i PR branchen blive bedre til at fortælle og forklare hvad det er vi går og laver.

For hvis vi i fremtiden skal sammenligne os med mediebureauer, så har jeg vist heller ikke helt forstået hvad PR er for en størrelse…

Kommunikation og it er svært

Lige nu kører der en historie i henholdvis Computerworld og Computer Reseller News omkring en pressemeddelelse, der er udsendt af PR bureauet Morsing PR.

Problemet er ikke indholdet i pressemeddelelsen, som er helt i orden (som det jo plejer at være, når det kommer fra Morsing PR), men den lille detalje, at pressemeddelelsen er udsendt som en PDF. Det plejer jo ikke at være det store problem, men i dette tilfælde er der i PDF’en tilføjet denne tekst

This document was created with Win2PDF available at http://www.win2pdf.com.
The unregistered version of Win2PDF is for evaluation or non-commercial use only.
This page will not be added after purchasing Win2PDF.

Og det er ikke noget som PR bureauet selv har tilføjet, men derimod noget det program, der genererer PDF’en, har tilføjet, fordi programmet er i evalueringsmode og endnu ikke registreret. Det fik Computerworld til at udråbe bureauet som softwarepirat – noget overilet vil jeg nu nok sige. En hurtig opringning til PR bureauet kunne have afklaret dette – hvilket Computer Reseller News så gjorde, og Finn Morsing kunne da også fortælle, at det bare skyldtes, at de ikke havde fået opdateret samtlige deres licienser, efter de var skiftet til Windows Vista. Altså ikke noget ulovligt – bare en uskyldig svipser. Men…

For mig at se handler dette slet ikke om pirateri, men derimod om professionalisme og omhyggelighed. Jeg vil drage en lille sammenligning med Anders Fogh’s nytårstale for et par år siden.
Her blev talen sendt ud som et Word dokument, hvori man jo kan se hvor den første udgave af dokumentet er oprettet. Og i det tilfælde var det altså oprettet i Dansk Industri og ikke i Statsministeriet. Det gav ligeledes påstande om, at Statsministerens hånd blev ført af de fæle kapitalister osv.

Efterfølgende fandt man ud af, det var smart at sende PDF’er i stedet for Word dokumenter, da en PDF ikke på samme måde afslører hvem der har lavet teksten (jeg tror nu nok en del havde gennemskuet dette på et tidligere tidspunkt )

Men i Fogh’s eksempel og ikke mindst i den nuværende historie er moralen at det kunne have været undgået med lidt omhyggelighed. For at skære det ud i pap

- Man sender ikke noget til pressen, uden at man har dobbelttjekket det

Et hurtigt kig på den famøse PDF og problemet havde været opdaget inden den røg ud til pressen – og så kunne man samtidig lige få fikset den der liciens

Men svipser sker jo – men vi har i PR branchen et stort ansvar for at sikre, at det IKKE sker. Vi er jo vores kunders talerør – de bruger os, fordi de forventer, at vi har styr på sagerne.

Denne lille sag kan bruges til, at få os alle til lige at stramme den lille ekstra smule op, som vi jo alle ved, vi engang imellem har behov for – vi laver jo alle fejl – men helst ikke den samme to gange.