Blogmisbrug

For kort tid siden skrev Trine-Maria fra Hovedet paa bloggen en historie om McDonalds og en kampagne der lignede et af de første forsøg på at betale bloggere for at skrive om deres McDonalds besøg. Det viste sig kort tid efter at være en kampagne som McDonalds intet kendte til. Det var derimod en smart kampagne fra et reklamebureau, som ville promovere et nyt marketingstunt denne gang i bloggens verden.

logo_always.gif

Det er ikke det eneste tiltag hvor blogs bliver brugt “i det ondes tjenste”. Trine-Maria gjorde mig for kort tid siden opmærksom på en stor sag i USA, der involverer et stort PR bureau, et stormagasin og to blogs.

Sagen har fået stor bevågenhed i USA, da de involverede er et af de største PR bureauer (Edelman) og en af verdens største varehuskæder (WalMart) .

I korte træk går historien ud på følgende:

Blogmisbrug 1:
Der blev oprettet en blog, som angiveligt var lavet af nogle middelaldrende amerikaner som bestemte sig for at køre fra WalMart til WalMart mens de bloggede om deres oplevelser. Sjovt nok var disse endog meget positive. Og det var ikke så sært da det viste sig, at det var en kampagne som var betalt af WalMart selv. Nu er bloggen lukket men en snu person kan stadig finde de gamle indlæg ved at goggle “site:walmartingacrossamerica.com” og tjekke de cached links.

Edelman undskylder.

Men ikke nok med det – nu er der kommet endnu en sag med de samme involverede.

Blogmisbrug 2:
WalMart har gennem længere tid været i stormvejr på grund af deres aflønning af medarbejdere som ikke lige ligger i den høje ende. Derfor har der været meget kritik ikke mindst fra sure medarbejdere. Så derfor var det en meget glædelig nyhed for WalMart da det kom frem at en række glade medarbejdere havde lavet en blog hvor de støttede WalMart.

Bloggen fik navnet “Working families for WalMart”. Men i sidste uge kom det frem at også denne blog blev styret af PR bureauet Edelman. Det er endda Edelman’s egne medarbejdere der skriver på bloggen. Bloggerens identitet er først nu efter afsløringen blevet offentlig på”Working families for WalMart”-bloggen.

To eksempler på misbrug af blogs – og det bliver med garanti ikke sidste gang. Det groteske i denne sag er, at Edelman jo har ansat den velansete blogger Steve Rubel. Han burde om nogen have sagt fra – men han fralægger sig et hvert ansvar og siger han intet kendte til historien. Tankevækkende.

About these ads

2 thoughts on “Blogmisbrug

  1. [...] BloggingPR Seneste nyt om den danske og internationale PR-verden. « Blogmisbrug [...]

  2. [...] Foredraget var en gennemgang af bloggens historie, fordele og begræsninger ved corporate blogs samt ikke mindst de uheldige eksempler der har været i den seneste tid om misbrug af blogs – som også er omtalt her på bloggingpr. [...]

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 45 other followers

%d bloggers like this: