Blogmisbrug

For kort tid siden skrev Trine-Maria fra Hovedet paa bloggen en historie om McDonalds og en kampagne der lignede et af de første forsøg på at betale bloggere for at skrive om deres McDonalds besøg. Det viste sig kort tid efter at være en kampagne som McDonalds intet kendte til. Det var derimod en smart kampagne fra et reklamebureau, som ville promovere et nyt marketingstunt denne gang i bloggens verden.

Det er ikke det eneste tiltag hvor blogs bliver brugt “i det ondes tjenste”. Trine-Maria gjorde mig for kort tid siden opmærksom på en stor sag i USA, der involverer et stort PR bureau, et stormagasin og to blogs.

Sagen har fået stor bevågenhed i USA, da de involverede er et af de største PR bureauer (Edelman) og en af verdens største varehuskæder (WalMart) .

I korte træk går historien ud på følgende:

Blogmisbrug 1:
Der blev oprettet en blog, som angiveligt var lavet af nogle middelaldrende amerikaner som bestemte sig for at køre fra WalMart til WalMart mens de bloggede om deres oplevelser. Sjovt nok var disse endog meget positive. Og det var ikke så sært da det viste sig, at det var en kampagne som var betalt af WalMart selv. Nu er bloggen lukket men en snu person kan stadig finde de gamle indlæg ved at goggle “site:walmartingacrossamerica.com” og tjekke de cached links.

Edelman undskylder.

Men ikke nok med det – nu er der kommet endnu en sag med de samme involverede.

Blogmisbrug 2:
WalMart har gennem længere tid været i stormvejr på grund af deres aflønning af medarbejdere som ikke lige ligger i den høje ende. Derfor har der været meget kritik ikke mindst fra sure medarbejdere. Så derfor var det en meget glædelig nyhed for WalMart da det kom frem at en række glade medarbejdere havde lavet en blog hvor de støttede WalMart.

Bloggen fik navnet “Working families for WalMart”. Men i sidste uge kom det frem at også denne blog blev styret af PR bureauet Edelman. Det er endda Edelman’s egne medarbejdere der skriver på bloggen. Bloggerens identitet er først nu efter afsløringen blevet offentlig på”Working families for WalMart”-bloggen.

To eksempler på misbrug af blogs – og det bliver med garanti ikke sidste gang. Det groteske i denne sag er, at Edelman jo har ansat den velansete blogger Steve Rubel. Han burde om nogen have sagt fra – men han fralægger sig et hvert ansvar og siger han intet kendte til historien. Tankevækkende.

Update: DR+Don Ø = product placement?

Nu anbefalede jeg i min første post at man skulle slukke tv’et når Penge ruller på DR1, da Don Ø på forhånd kunne erklæres som vinder i stationens lille fiktive aktieleg. Derfor mener jeg at det er på rette plads at komme med en update.
Don Ø i spidsen
FCK-bossen fører stadig. Dog har han ikke genereret en så stor gevinst, som jeg havde troet. Men han satsede jo også kun halvdelen af de 100.000,- i Bavarian Nordic, hvis aktie – efter en lang, lang periode i frit fald – steg med med hele 9,7% i den virkelige verden.
Lad bare tv’et være slukket de næste torsdag kl. 21.30. Drik endnu et glas vin. Jeg skal nok komme med endnu et par updates.

David Trads er lokaliseret!

Jeg har tidligere undret mig blandt andet på David Trads’ blog på nyhedsavisen, over hvor selvsamme David er blevet af efter d. 1. oktober (= hans seneste blogindlæg, der efterfølgende kritiseres kraftigt på avisen.dk)…

Nu har jeg fundet ham!!! I hvert fald midlertidigt. Med et surt opstød på Journalisthøjskolens blog - godt nok d. 6. oktober, men dog efter at han er holdt op med selv at blogge.

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor David Trads er holdt op med at blogge – og jeg forstår slet ikke, at han blir så barnligt fornærmet, når man kritiserer hans avis.

Det kan godt være denne web-globale Trads-jagt begynder at nærme sig det monotone, men der er da ikke noget at sige til, at folk ikke kan finde ud af, hvad de skal med blogs, når en af samfundets selvudnævnte “spidser” ikke engang kan finde ud af at bruge en blog, når han selv puster den op.

Men bortset fra det så er Journalisthøjskolens blog egentlig ganske god af og til, hvis man vil prøve at forstå den virkelighed som størstedelen af landets journalister fødes ud af. Så den anbefales hermed

Det dårlige pitch

Som PR bureau kender vi alt til det med at skulle pitch (sælge) en historie ind til medierne – det er jo blandt andet det vi lever af. Men at skulle pitche historier ind til diverse ledende og trendsættende blogs, er ikke noget vi er så vant til i Danmark endnu. Men det skal nu nok komme – ikke mindst nu hvor antallet af danske blogs er eksplosivt stigende.

Det er dog ikke historien her i dette indlæg. Men derimod de dårlige picth. Jeg faldt her til aften over en blog, som netop beskæftiger sig med dette fænomen. Bloggen hedder noget så korrekt – The bad pitch blog. Den er helt fantastisk – den giver et både humoristisk og lærerigt indblik i hvordan man IKKE skal pitche historier, samt nogle fantastiske eksempler på hvordan amerikanske PR bureauer forsøger at pitche historier,

Jeg vil vende tilbage med mere om begrebet: “How and why to pitch a blog” når jeg kommer hjem fra min tur til Amsterdam i næste uge.

Mere “Nej tak” til gratisaviser

Så er der kommet lidt mere nyt i sagen om det famøse “Ingen gratisaviser tak” klistermærke, som jeg skrev om i et tidligere indlæg.

Foto: Helle Moos

Nu er der gået storpolitik i sagen og vores Transport- og energiminister Flemming Hansen har netop svaret den socialdemokratiske MF’er Mogens Jensen i et §20 spørgsmål, hvor spørgsmålet lød “Vil ministeren tage initiativ til, at det gøres lovpligtigt, at distributører skal respektere »Nej-tak« skilte til reklamer og gratisaviser?”

Svaret kan læses her.

Essensen af svaret er, at ministeren vil indskærpe overfor de ansvarlige udgivere af gratisaviser, at de skal respektere et “Nej tak”. Dette vil blandt andet blive gjort på et møde indkaldt af Færdselsstyrelsen.

Er dette ikke nok vil ministeren overveje at lovgive om dette.

Det skal nok blive interessant – der er indtil videre solgt over 65.000 klistermærker fra Forbrugerrådets hjemmeside – og der er mere end en uges leveringstid på grund af presset. Så det sidste ord i denne sag er nok ikke sagt endnu.

Nice move – nice device

Selv om det jo nok vil lokke dig væk fra denne blog, så modtag nu alligevel her dagens anbefaling af en anden blog – i hvert fald, hvis du er til markedføring og nye ideer om samme. Det drejer sig om Carsten Risgaards blog på Berlingske.dk.

Her blogger den kreative direktør fra Mccann fra San Francisco, hvor han er til den amerikanske Direct Marketing Associations årlige konference, der er verdens største messe og konference om direkte markedføring. Og når man ikke selv kan være til stede, er en dansk blog faktisk en meget god erstatning. Især når Carsten Risgaard blogger ofte og ikke mindst engageret og finurligt.

I et af sine indlæg fortæller den udsendte blogger om en ganske fremragende ide fra Post Danmark om Participation Marketing. Det et begreb i det voksende marketingsordforråd, der handler om involvere målgruppen aktivt i sin markedsføring – på den måde skaber man en stærkere relation til kunden

Det fik Carsten Risgaard og hans rejsefæller et fint eksempel på, da de ankom til deres hotel. “På hotelværelset stod en fin, lille pakke fra Post Danmark med et brev (naturligvis!) og en gave. Gaven var en mobiltelefon med 130 minutters taletid og samtlige deltageres navne og amerikanske mobilnummer indkodet. Se, det var rigtig godt tænkt! Når man er op imod 80 deltagere, der på den ene side løber hver sin retning for at se indlæg, og på den anden side gerne vil samles gruppevis til frokost og middagsaftaler, er det nærmest uundværligt”, skriver Carsten Risgaard i sin blog fra San Francisco.

Ja, det var sådan en ide, som man noterer ned man skal huske, hvis man selv skal stå for noget lignende på et tidspunkt. For om Carsten Risgaard så rigtigt skriver om ideen med mobiltelefonen: “Logistik, relationsopbygning, involvering og branding i ét hug – Nice move – nice device…”

Ny bog om spin

I disse metatider, hvor historien om historien næsten er mere interessant end selve historien, udkommer nu en ny bog om spin. “Samtaler om spin” er på gaden i dag og som titlen afslører består den af samtaler med nuværende og tidligere spindoktorere og presserådgiver. Og med undertitlen “..indsiderberetninger om medier og politik” er der da også lagt op til,  at vi skal under huden på kunsten at spinne og på de mennesker, der mestrer den. I bogen, der er skrevet af Bo Bredsgaard Lund og Mads Christian Esbensen, får vi blandt andet et indblik i Michael Kristiansens arbejde for Anders Fogh Rasmussen. Men også andre dr. spin, som for eksempel Morten Boje, Billy Adamsen, Henrik Qvortrup og Niels Krause Kær er blevet interviewet til bogen.

Skal man tro forskræppet på bogen, så bringer den følgende (nye som gamle) pointer for dagen – pointer, der altid er velegnet en ny analyse og et frisk perspektiv.

- Medierne fokuserer på personen
- De politiske forskelle er væk
- Mediepolitikeren er en realitet
- Troværdighed og personen slår substans
- Ny type politiker og medieoprustning
- Politiske superbrands
- Medierne reflekterer over sig selv

“Samtaler om spin” udkommer i dag. Følg med i denne blog for mere, når vi en gang har fået den læst.

Må offentlige ansatte blogge frit nu?

Efter et par grimme historier om hvordan medarbejdere i det private er blevet fyret for at blogge grimt om sin arbejdsplads, er der åbenbart mere vide rammer for de offentlige ansatte, hvis man skal tro Elisabeth Arnold, retspolitiskordfører for Det Radikale Venstre.

I følge Elisabeth Arnold skal det nemlig være muligt for en offentlig ansat, at berette om kritisable forhold uden frygt for at de bliver fyret. Eneste kriterie er, at det de kritisere ikke må være omfattet af deres tavshedspligt.

Om dette så også gælder eventuelle private eller corporate blogs melder historien ikke noget om.

Hele historien udspringer af en undersøgelse fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) der viser, at ikke mindre end 63 procent af de offentlige ansatte har stået i en situation, hvor de har tænkt at dette burde fortælles offentligt. Men kun 13 procent har rent faktisk gjort dette. Angiveligt fordi de har været bange for konsekvenserne.

Her er der kun at sige – opret en blog og fortæl os andre om det.

Naturligvis kan man gå til EkstraBladet eller andre medier, men her er dialogen typisk ensidig. Mens der på en blog er mulighed for en dynamisk og kontinuerlig dialog, der forhåbentlig kan være med til at fremme en dialog mellem medarbejderen og chefer i et miljø, hvor der er uenighed om forholdene, og ikke mindst mulighed for at andre i samme situation kan komme med kommentarer, der kan være med til at afdække eventuelle kritisable forhold og derved deltage i debatten – hvilket er lidt mere vanskeligt med et traditionelt medie.

Nu kommer tv-revolutionen!

Det er muligt, jeg er bagefter og for længst burde have opdaget nedenstående.
Det er også muligt, at jeg ikke får ret i overskriften.
Men jeg her til morgen faldt jeg helt tilfældigt over et blogindlæg hos Janus Friis (Skype -manden) dateret d. 4 oktober (nåja, så burde jeg jo i det mindste have opdaget det 5. oktober), hvor Friis første gang fortæller om “Venice” et projekt – et stykke software – der sammenbringer det bedste fra TV med det bedste fra internettet: ud med flowtv, ind med valgfrihed, interaktivitet, søgning, tagging.

Selvfølgelig venter vi bare på, at det kommer, det stykke software, der sammenkobler tv’et med computeren…. men at det lige kommer fra Janus Friis…? Jooo.. hvorfor ikke?

Men læs selv.

DR+Don Ø = product placement?

FCK-bossen Don Ø optræder ofte i diverse medier og den seneste performance kan gå hen og blive ganske lukrativ for de børsnoterede selskaber. I DR’s magasinet Penge, kunne vi nemlig se hvordan Don Ø sammen med andre erhversprofiler er deltager i en månedlang konkurrence, hvor vinderen er den der får aktierne til at rulle bedst. Og om de ikke ruller efter første udsendelse i torsdags. Don Ø valgte at satse halvdelen af de fiktive penge i det børsnoterede selskab Bavarian og det satte straks aktien i vejret i den virkelige verden med hele 6,3 procent. Ikke dårligt.

Det vidner om at folk stoler på FCK-bossens talent for at gøre en god forretning. Men er det iorden at DR indirekte sender Bavarian ud på de gyldne sletter den næste måneds tid? Jeg er ikke sikker på at Penge nødvendigvis havde regnet denne tenderende product-placement effekt ind i deres plot. Mens Bavarians aktionærer tjener en masse penge – både konkret og i form af gratis reklame – står DR tilbage som den store taber. Konkurrencen er afgjort, Don Ø vinder.

Det vil derfor ikke være interessant at se Penge de næste torsdage. Sluk for tv’et kl. 21.30, drik et glas rødvin, læs en bog eller dagens avis eller tag alternativt en sludder med dine nærmeste. (Husk sporten kl 21.50)